Annonce
Indland

Nordatlanten skal undersøges for mikroplast

Antonio Bronic/Reuters
Forskere skal nu undersøge, hvor skadeligt mikroplast er for nordatlantiske havdyr og miljøet i nyt projekt.

Mindst 1,71 millioner ton plastik når hvert år ud til de store strømhvirvler i verdenshavene.

Men det er er uvist, hvor mikroplastikken helt konkret bliver af.

Det skal det europæiske projekt "Hotmic" nu undersøge.

Det er mikroplast i det nordlige Atlanterhav, der skal undersøges, fortæller Jamileh Javidpour, der er marinøkolog ved Syddansk Universitet og deltager i projektet.

- Måske bliver mikroplastik-partiklerne transporteret rundt i havet af mikroorganismer eller havdyr. Et lille dyr kunne indtage partiklerne og derefter skille sig af med dem som afføring, der synker ned i dybere vand.

- Eller måske vokser der mikroorganismer på overfladen af mikroplast-partiklerne, så de bliver tungere og mister opdrift, siger hun i en pressemeddelelse.

Siden 1950 har verden produceret 8300 millioner ton plastik. 4900 millioner ton er blevet smidt ud som affald. Det er uvist, hvor meget der ender i miljøet.

Nordatlanten indeholder anslået 20 procent af alt det plastik, der flyder rundt i verdenshavene. Det er meste befinder sig mellem Azorerne og Bermuda.

Det er især genstande som poser, flasker og fiskenet, der flyder rundt i verdenshavene.

Men der findes også usynlige, mikroskopiske plastikfragmenter, der kan udgøre en trussel mod havets dyr og miljøet.

- Når mikroplast bliver optaget af og akkumuleret i mindre havdyr, kan det udgøre en trussel mod hele det marine økosystem, siger Jamileh Javidpour.

Jamileh Javidpour har tidligere forsket i, hvordan visse former for dyreplankton og vandmænd er i stand til at hjælpe med at indsamle mikroplastpartikler i havene.

- Den slim, som for eksempel vandmænd frigiver under reproduktion, forsvar eller som stressrespons, er yderst effektiv til at fange partikler i mikro- og nano-størrelse, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce