Livsstil

- Nogle af de karakterer, vi har mødt i bøger, film eller maleri, kan jo blive vedkommende som gode venner

Bo Lidegaard. Foto: Morten Holtum/Gyldendal
Mig og kulturen: Bo Lidegaard

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv? - De er en indgang til verden og til at forstå, hvem vi er, og hvad det er, vi har gang i. De er jo så mangfoldige, som livet selv, og tit kommer den store oplevelse, hvor man mindst venter den. Men på hver deres måde kan de føre os steder hen, vi ikke kendte, og gøre én fortrolig med steder, personer og tider, vi ellers ikke har adgang til. Nogle af de karakterer, vi har mødt i bøger, film eller maleri, kan jo blive vedkommende som gode venner og fortrolige. Hvilken bog eller blad har givet dig en god oplevelse? - Lige nu læser jeg for første gang Proust. Det er skønt, selv om der skulle et langt tilløb til og en kraftig tilskyndelse fra gode venner. Det er kommet helt bag på mig, hvor vedkommende og moderne han er, og hvor brændende aktuel og vedkommende han føles, selv om den tid og de miljøer, han beskriver, ikke findes mere. Han spiller virtuost på alle tangenter, og det er en stor oplevelse at være med på hans udforskning af den svundne tid og menneskets utallige inkarnationer. Hvilket album eller koncert vil du gerne høre igen? - De ligger jo alle sammen på telefonen nu, så de faktisk er til at genhøre. For 40 år siden var jeg med min kæreste til Bob Dylan-koncert i Göteborg, en vild tur og en koncert, der løftede taget og os. Hvilken film, tv-serie eller teaterstykke har gjort indtryk? - Min tv-serie-favorit er ”The Wire”, som mesterligt forener overbevisende karakterer, et medrivende plot og en samfundsmæssig indsigt, der gør den til en slags socialrealistisk dokumentar - selv om det naturligvis er fiktion fra ende til anden. Hvilket kunstværk eller udstilling tænker du tilbage på? - Vi har lige i Paris for første gang besøgt Fondation Louis Vuitton med en fantastisk udstilling af blandt andet impressionistiske malerier, jeg ikke havde set før. Jeg var så heldig at bo tæt på Louisiana, da jeg var helt ung, og jeg har fra dengang været flittig gæst på museet, som har givet mange skønne oplevelser, nogle gange med de skiftende udstillinger, andre bare, når vi kommer der, går ned og besøger Giacometti og ud gennem parken.

- I en anden boldgade tænker jeg også på et genbesøg i Pompeji for et par år siden med gode venner. Vi gik gennem gaderne dybere og dybere ind i byen en sen eftermiddag, hvor hele området langsomt blev tømt for mennesker, så vi til sidst følte, vi var de sidste vidner til det leben og til alle de fine ting, den gamle by havde rummet. Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på? - Som så mange andre holder jeg meget af enkle, smukke ting, der er designet, så de er rare og gode at bruge, som er robuste og tåler slid, og som bliver smukkere med tiden og slitagen. Jeg føler mig godt tilpas blandt møbler og brugsgenstande af enhver art, der lever op til det, fra huse til teskeer. Det er tit gamle danske designklassikere. Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til? - Jeg har en høj stabel bøger, jeg gerne vil læse. Tit får jeg lige kigget på den og får lysten til at læse den vakt, men må så lægge den til side. Jeg tænker, at der en dag bliver mere tid til at få læst nogle af dem - og mange andre, der bliver skrevet i mellemtiden. Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft? - Det ved jeg knapt nok, jeg undgår dem normalt, ligesom man krydser over på det modsatte fortov, hvis man ser en stor ondskabsfuld hund komme mod sig. Nogle forestillinger er jo mindre vellykkede, og film kan føles som spild af tid. Men hvis jeg først er der og bruger tiden, forsøger jeg at få noget ud af det, også selv om jeg ikke kan lide, hvad jeg ser eller oplever.

Blå bog

Bo Lidegaard (f. 1958) blev cand.phil. i historie fra Københavns Universitet i 1984 og i 1997 dr.phil. Fra 1984 var han ansat i Udenrigsministeriet, hvor han indtil 2005 både arbejdede som departementsråd og ambassadør. Herefter kom han til Statsministeriet, indtil han i 2011 blev ansat som ansvarshavende chefredaktør på Politiken, hvor han sad i fem år.

Sideløbende har Bo Lidegaard skrevet en række bøger, blandt andet ”I kongens navn - Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958”, ”Jens Otto Krag”, ”Landsmænd - de danske jøders flugt i oktober 1943”, ”Redningsmænd. Skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år”, ”En fortælling om Danmarks historie i det 20. århundrede”, ”Kampen om Danmark 1933-45”. Han er aktuel med ”Lovord” om advokaternes rolle og virke i det sidste århundrede.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce