Annonce
Livsstil

- Nogle af de karakterer, vi har mødt i bøger, film eller maleri, kan jo blive vedkommende som gode venner

Bo Lidegaard. Foto: Morten Holtum/Gyldendal
Mig og kulturen: Bo Lidegaard

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv? - De er en indgang til verden og til at forstå, hvem vi er, og hvad det er, vi har gang i. De er jo så mangfoldige, som livet selv, og tit kommer den store oplevelse, hvor man mindst venter den. Men på hver deres måde kan de føre os steder hen, vi ikke kendte, og gøre én fortrolig med steder, personer og tider, vi ellers ikke har adgang til. Nogle af de karakterer, vi har mødt i bøger, film eller maleri, kan jo blive vedkommende som gode venner og fortrolige. Hvilken bog eller blad har givet dig en god oplevelse? - Lige nu læser jeg for første gang Proust. Det er skønt, selv om der skulle et langt tilløb til og en kraftig tilskyndelse fra gode venner. Det er kommet helt bag på mig, hvor vedkommende og moderne han er, og hvor brændende aktuel og vedkommende han føles, selv om den tid og de miljøer, han beskriver, ikke findes mere. Han spiller virtuost på alle tangenter, og det er en stor oplevelse at være med på hans udforskning af den svundne tid og menneskets utallige inkarnationer. Hvilket album eller koncert vil du gerne høre igen? - De ligger jo alle sammen på telefonen nu, så de faktisk er til at genhøre. For 40 år siden var jeg med min kæreste til Bob Dylan-koncert i Göteborg, en vild tur og en koncert, der løftede taget og os. Hvilken film, tv-serie eller teaterstykke har gjort indtryk? - Min tv-serie-favorit er ”The Wire”, som mesterligt forener overbevisende karakterer, et medrivende plot og en samfundsmæssig indsigt, der gør den til en slags socialrealistisk dokumentar - selv om det naturligvis er fiktion fra ende til anden. Hvilket kunstværk eller udstilling tænker du tilbage på? - Vi har lige i Paris for første gang besøgt Fondation Louis Vuitton med en fantastisk udstilling af blandt andet impressionistiske malerier, jeg ikke havde set før. Jeg var så heldig at bo tæt på Louisiana, da jeg var helt ung, og jeg har fra dengang været flittig gæst på museet, som har givet mange skønne oplevelser, nogle gange med de skiftende udstillinger, andre bare, når vi kommer der, går ned og besøger Giacometti og ud gennem parken.

- I en anden boldgade tænker jeg også på et genbesøg i Pompeji for et par år siden med gode venner. Vi gik gennem gaderne dybere og dybere ind i byen en sen eftermiddag, hvor hele området langsomt blev tømt for mennesker, så vi til sidst følte, vi var de sidste vidner til det leben og til alle de fine ting, den gamle by havde rummet. Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på? - Som så mange andre holder jeg meget af enkle, smukke ting, der er designet, så de er rare og gode at bruge, som er robuste og tåler slid, og som bliver smukkere med tiden og slitagen. Jeg føler mig godt tilpas blandt møbler og brugsgenstande af enhver art, der lever op til det, fra huse til teskeer. Det er tit gamle danske designklassikere. Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til? - Jeg har en høj stabel bøger, jeg gerne vil læse. Tit får jeg lige kigget på den og får lysten til at læse den vakt, men må så lægge den til side. Jeg tænker, at der en dag bliver mere tid til at få læst nogle af dem - og mange andre, der bliver skrevet i mellemtiden. Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft? - Det ved jeg knapt nok, jeg undgår dem normalt, ligesom man krydser over på det modsatte fortov, hvis man ser en stor ondskabsfuld hund komme mod sig. Nogle forestillinger er jo mindre vellykkede, og film kan føles som spild af tid. Men hvis jeg først er der og bruger tiden, forsøger jeg at få noget ud af det, også selv om jeg ikke kan lide, hvad jeg ser eller oplever.

Blå bog

Bo Lidegaard (f. 1958) blev cand.phil. i historie fra Københavns Universitet i 1984 og i 1997 dr.phil. Fra 1984 var han ansat i Udenrigsministeriet, hvor han indtil 2005 både arbejdede som departementsråd og ambassadør. Herefter kom han til Statsministeriet, indtil han i 2011 blev ansat som ansvarshavende chefredaktør på Politiken, hvor han sad i fem år.

Sideløbende har Bo Lidegaard skrevet en række bøger, blandt andet ”I kongens navn - Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958”, ”Jens Otto Krag”, ”Landsmænd - de danske jøders flugt i oktober 1943”, ”Redningsmænd. Skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år”, ”En fortælling om Danmarks historie i det 20. århundrede”, ”Kampen om Danmark 1933-45”. Han er aktuel med ”Lovord” om advokaternes rolle og virke i det sidste århundrede.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag). Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte. Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”. Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede. Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner? Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv. Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder. En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste. Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad. Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Annonce