Annonce
Klumme

Noget om uventede følger af glæden ved at lytte til musik: Dopamin, du er fin

Det var skønt og berusende at være en del af den store folkefest, der i starten af august udspillede sig ved Smukfest i Skanderborg. Arkivfoto: Axel Schütt

Jeg står midt i en gyngende menneskemasse. Vi er vel omkring 35.000 sjæle, der er mødt frem i bøgeskoven for at høre god musik.

Jeg er her på egen hånd, men jeg er ikke alene. Jeg er en del af flokken.

- Skal jeg ikke smage lidt af det, du har dér?

Spørgsmålet kommer fra en kvinde, der står på min højre side. Jeg aner ikke, hvem hun er. Hun kigger sulten på min portion chili con carne, som jeg hastigt købte i en bod, inden jeg fandt min plads her foran hovedscenen på Smukfest.

Øh, jo. Jeg gafler en mundfuld til kvinden, der åbner munden og venter på min servering.

Udefra set kan det virke grotesk. Hvorfor skal et totalt fremmed menneske have lov til at spise af min aftensmad?

Svaret står skrevet på et rødt banner, jeg tog et billede af på 2018-udgaven af Bork Festival: 'Music releases dopamine' - eller oversat: 'Musik frigiver dopamin.'

Og hvad er så det? Jo, altså ... jeg har læst mig til, at frigivelse af små mængder dopamin i hjernens indre giver et diffust velbehag.

Og dér stod jeg så en onsdag aften i august 2019 og følte mig åbenbart så veltilpas med både musikken og maden, at jeg gerne delte chili med hende den ukendte ved min side.

Udefra set kan det virke grotesk. Hvorfor skal et totalt fremmed menneske have lov til at spise af min aftensmad?

I en fin artikel om dopamin på samvirke.dk bliver det forklaret, at dette euforiserende signalstof blandt andet bliver frigivet, når vi dyrker sport og sex, når vi griner, og når vi lytter til noget, vi godt kan li'. God musik kan på den måde give os en følelse af velvære og eufori.

Stående dér i bøgeskoven skråler jeg derfor også med på Dodo & The Dodos' evigtgrønne omkvæd om, at vi 'Vågner i natten', og fluks fremkalder min halvgamle hjernes belønningscenter snapshots fra fem forrygende sommerdage tilbage i juli 1987, hvor Herning var vært ved det internationale Gymnaestrada.

Sammen med min gode ven Jan - der i dag bor i Velling - var jeg dengang netop hjemvendt efter ni måneder med livet pakket ned i en mørkegrøn rygsæk. Vi var helt klart mere til fest end til flikflak, og der var muligvis nogle søde piger i baren i det store partytelt på torvet.

Og hende dér den nye i dansktoppens rampelys, Dodo Gad - som egentlig hedder Maria - var da heller ikke så tosset at lytte til.

Ren lykkerus.

Jeg spoler frem til nutiden og den store jubilæumskoncert på Smukfest, hvor 24 danske bands og solister serverer hit efter hit. Sanne Salomonsen har rundet de 63, men hun er stadig en rimelig driftsikker rockmama.

Klædt i lange, karrygule gevandter - og med The Antonelli Orchestra solidt i ryggen - varmer hun stille og roligt den massive folkemængde op til fællessang. For vi kan selvfølgelig godt den klassiske Sneakers-strofe om, at 'han laver woodoo om natten.'

Og igen drysser den frigjorte dopamin lidt tryllestøv over mit sind. Med ét mindes jeg dengang i 1982, hvor P4 præsenterede netop den sang, mens jeg sad med mine havregryn og mit morgenhår på Heimdalsvej.

Og jeg husker, at jeg på handelsskolen den morgen for 37 år siden talte med Connie fra Herborg om Sannes stemme og det forrygende omkvæd, vi begge havde hørt i transistorradioen kort forinden.

Her i skoven ved Skanderborg er jeg gynget lidt længere frem i mængden, hvor jeg til fulde nyder, at lyset trænger ind i krop og sjæl, mens aftenmørket sænker sig.

Dopamin, du er fin.

I sin bog 'Musik på hjernen' omtaler hjerneforsker og jazzbassist Peter Vuust tre hypoteser, der kan forklare, hvorfor vi mennesker overhovedet lytter til og spiller musik.

Én af hypoteserne handler om magesøgning - at vi synger sange og spiller musik for at indynde os hos det modsatte køn; på samme måde, som påfuglehannen bruger sin hale til at indsmigre sig hos feminine artsfæller.

Ligeledes påpeger Peter Vuust, at dopaminen vækker en følelse af lykke, og ad den vej forbedres vores evner til at indgå i social interaktion. Det var vist det, der skete dér på Smukfest for tre en halv uge siden, hvor aftenens jubilæumsrepertoire spændte fra D.A.D til Brødrene Olsen.

Beskyld mig gerne for at have en tvivlsom musiksmag. Det rører mig ikke.

Men det rørte mig, da jeg fredag aften i denne uge mærkede min 21-årige søn lægge en hånd på min skulder under en fælles koncertoplevelse. Oppe på scenen i den idylliske bypark Indelukket i Silkeborg stod Lars Lilholt og sang sin smukke 'Alt hvad jeg er.'

Med lidt frigjort dopamin og hovederne på skrå sugede vi til os, da troubadouren sang, at 'alt hvad du vil prøve / alt du vil ha' / du kan bare komme / og ta' hvad du vil ha' ...'

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce