x
Annonce
Erhverv

Noget i gære i Westjysk Smags gærtank: 1700 Festival får sin egen likør - af bark

Dorte og Benny Agerbo eksperimenterer med utallige udsævanlige ingredienser i deres likører og eddiker. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Eksperimenter med udsædvanlige og glemte ingredienser er en del af arbejdgangen, når der produceres luksuseddike og -likør hos Westjysk Smag.

FINDERUP: Det syder og bobler i tankene hos Dorte og Benny Agerbo fra Westjysk Smag - og det samme gør ideerne til nye produkter hos den lokale likør- og eddikeproducent. Når man bevæger sig i den branche, er vejen fra tanke til handling dog ikke altid hverken kort eller lige.

- Jeg har haft et lille problembarn til at stå i et stykke tid. En likør på bark fra pil og birk samt mælkebøtte. Pil indeholder salicin, som er blevet brugt mod hovedpine, og der er samme stof i birkebark, som der er i lykkepiller, og mælkebøtte er godt for de inde organer. Det skulle være et shot, som man kunne tage hver morgen i stedet for ingefærshot. Så glemte jeg den i et hjørne i tre år, men nu har jeg smagt på den, og den er god. Tålmodighed er ikke en dum ting, siger Benny Agerbo og henviser til Westjysk Smags valgsprog "Ting ta'r tid".

Annonce

Så glemte jeg den i et hjørne i tre år, men nu har jeg smagt på den, og den er god. Tålmodighed er ikke en dum ting

Benny Agerbo, likørproducent

Præsenteres ved festival

Med sine naturmedicinske planter er der tale om en middelalderlikør, der indeholder nogle af de lægemidler, kloge mænd og koner benyttede sig af, før moderne medicin vandt frem. Og der er allerede fundet en anledning til at præsentere det historiske bryg; ved 1700 Festival i Ringkøbing til sommer kan man smage på fordums medicinskab.

Middelalderlikøren er dog ikke det eneste, som Benny Agerbo og fru Dorte går og roder med hos Westjysk Smag.

Også nordisk oliven samt vin og sirup af grønne druer er på tapetet, ligesom en aroniaeddike på en base af brændenælder, der skulle smage som granatæble, er undervejs.

Overskudsblommer får nyt liv

Alt sammen er blevet til fra princippet om, at intet må gå til spilde.

- Vi har et blommetræ, som vi alligevel skal gå og udtynde, for at det giver noget. De små grønne blommer, som man kasserer, plejer at ende på græsplænen, men man kan faktisk lave dem om til en slags oliven, forklarer Benny Agerbo.

Den nye eddike er lavet på en brændenældeeddike, der ikke ville opføre sig ordentligt og havde en "træls metalsmag", forklarer Benny Agerbo. Men efter at være blandet med flere andre råvarer, skulle den smage "sindssygt godt", lyder det.

Tilsætning dømt ude

En nem måde at bekæmpe spild på er ved at være nærig nok, griner bryggeren.

- Man skal ikke dømme noget ude. Siden vi begyndte i 2013, har vi nok i alt kørt 10.000-12.000 liter eddike og likør igennem vores system, og vi hælder aldrig noget ud, ud over de første 10 liter, siger Benny Agerbo.

- Da vi begyndte, lavede vi 10 liter med sulfit og 10 liter uden, for at smage, om der var forskel. Efter vi smagte, blev de 10 liter med sulfit hældt ud, og nu undgår vi nogen form for tilsætning ved i stedet at pasteuriserer under tryk, siger han.

Eddike i særklasse

Det gode håndværk med lokale produkter bliver da også noteret rundt omkring. Den lille producent har vundet flere priser for sine likører og eddiker, og sidste år fik ægteparret bag Westjysk Smag endnu et positivt ord med på vejen.

- Da vi havde åbent hus i september, kom en ældre mand forbi. Han havde produceret eddike på fabrikken i Randers i mange år. Han sagde, "nu har jeg smagt på det, og der er noget, jeg vil sige. Jeg har lavet eddike i 55 år og min far var tilknyttet fabrikken i 63 år, og jeg har aldrig smagt bedre eddike". Så kan man ikke få større ros, siger Benny Agerbo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce