Annonce
Erhverv

Noget i gære i Westjysk Smags gærtank: 1700 Festival får sin egen likør - af bark

Dorte og Benny Agerbo eksperimenterer med utallige udsævanlige ingredienser i deres likører og eddiker. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Eksperimenter med udsædvanlige og glemte ingredienser er en del af arbejdgangen, når der produceres luksuseddike og -likør hos Westjysk Smag.

FINDERUP: Det syder og bobler i tankene hos Dorte og Benny Agerbo fra Westjysk Smag - og det samme gør ideerne til nye produkter hos den lokale likør- og eddikeproducent. Når man bevæger sig i den branche, er vejen fra tanke til handling dog ikke altid hverken kort eller lige.

- Jeg har haft et lille problembarn til at stå i et stykke tid. En likør på bark fra pil og birk samt mælkebøtte. Pil indeholder salicin, som er blevet brugt mod hovedpine, og der er samme stof i birkebark, som der er i lykkepiller, og mælkebøtte er godt for de inde organer. Det skulle være et shot, som man kunne tage hver morgen i stedet for ingefærshot. Så glemte jeg den i et hjørne i tre år, men nu har jeg smagt på den, og den er god. Tålmodighed er ikke en dum ting, siger Benny Agerbo og henviser til Westjysk Smags valgsprog "Ting ta'r tid".

Annonce

Så glemte jeg den i et hjørne i tre år, men nu har jeg smagt på den, og den er god. Tålmodighed er ikke en dum ting

Benny Agerbo, likørproducent

Præsenteres ved festival

Med sine naturmedicinske planter er der tale om en middelalderlikør, der indeholder nogle af de lægemidler, kloge mænd og koner benyttede sig af, før moderne medicin vandt frem. Og der er allerede fundet en anledning til at præsentere det historiske bryg; ved 1700 Festival i Ringkøbing til sommer kan man smage på fordums medicinskab.

Middelalderlikøren er dog ikke det eneste, som Benny Agerbo og fru Dorte går og roder med hos Westjysk Smag.

Også nordisk oliven samt vin og sirup af grønne druer er på tapetet, ligesom en aroniaeddike på en base af brændenælder, der skulle smage som granatæble, er undervejs.

Overskudsblommer får nyt liv

Alt sammen er blevet til fra princippet om, at intet må gå til spilde.

- Vi har et blommetræ, som vi alligevel skal gå og udtynde, for at det giver noget. De små grønne blommer, som man kasserer, plejer at ende på græsplænen, men man kan faktisk lave dem om til en slags oliven, forklarer Benny Agerbo.

Den nye eddike er lavet på en brændenældeeddike, der ikke ville opføre sig ordentligt og havde en "træls metalsmag", forklarer Benny Agerbo. Men efter at være blandet med flere andre råvarer, skulle den smage "sindssygt godt", lyder det.

Tilsætning dømt ude

En nem måde at bekæmpe spild på er ved at være nærig nok, griner bryggeren.

- Man skal ikke dømme noget ude. Siden vi begyndte i 2013, har vi nok i alt kørt 10.000-12.000 liter eddike og likør igennem vores system, og vi hælder aldrig noget ud, ud over de første 10 liter, siger Benny Agerbo.

- Da vi begyndte, lavede vi 10 liter med sulfit og 10 liter uden, for at smage, om der var forskel. Efter vi smagte, blev de 10 liter med sulfit hældt ud, og nu undgår vi nogen form for tilsætning ved i stedet at pasteuriserer under tryk, siger han.

Eddike i særklasse

Det gode håndværk med lokale produkter bliver da også noteret rundt omkring. Den lille producent har vundet flere priser for sine likører og eddiker, og sidste år fik ægteparret bag Westjysk Smag endnu et positivt ord med på vejen.

- Da vi havde åbent hus i september, kom en ældre mand forbi. Han havde produceret eddike på fabrikken i Randers i mange år. Han sagde, "nu har jeg smagt på det, og der er noget, jeg vil sige. Jeg har lavet eddike i 55 år og min far var tilknyttet fabrikken i 63 år, og jeg har aldrig smagt bedre eddike". Så kan man ikke få større ros, siger Benny Agerbo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Vestjylland

Gylden trio på Lystbækgaard

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce