Annonce
Udland

Ni hjemløse narkomaner skudt i grotte nær Kabul

Ahmad Masood/Reuters
Afghanistan har flere millioner narkomaner, som overvejende er afhængige af heroin.

Bevæbnede mænd i Afghanistan har skudt og dræbt ni hjemløse narkomaner i en grotte i udkanten af hovedstaden Kabul, oplyser det afghanske politi.

Annonce

Drabene er en påmindelse om, at Afghanistan, som er verdens største producent af heroin og opium, har millioner af narkomaner.

Tusindvis af stofafhængige lever på gaden og på kirkegårde i Kabul og andre storbyer. Ifølge regeringens statistikker er der anslået 2,5 millioner narkomaner i Afghanistan.

Det reelle tal kan være højere, da antallet i 2015 blev opgivet til 3,6 millioner. Afghanistan har omkring 37 millioner indbyggere. Hårdt vintervejr har kostet mindst 50 hjemløse narkomaner livet i de seneste to måneder.

- Det er en social krise, siger Shokoor Haidari, som er viceminister i sundhedsministeriet.

Ministeriet kan kun behandle 40.000 årligt, men langt flere ønsker hjælp, siger Haidari.

Han påpeger samtidig, at manglen på hjælp, stor arbejdsløshed og let adgang til narkotika har skabt problemerne.

Motivet bag drabene, som skete lørdag aften, er ukendt.

- Skuddrabene skete ved Qrough-bjerget, siger en talsmand for Kabuls politi, Ferdaus Faramarz.

De fleste af narkomanerne er afhænge af heroin, som fremstilles af opium fra valmuer.

Over 20.000 narkomaner menes at være hjemløse - halvdelen af dem i Kabul. En del af dem lever hos familie eller bekendte i kortere eller længere perioder.

Tidligere i denne måned blev seks politifolk, der var ansat til at bekæmpe narkotikakriminalitet, anklaget for selv at smugle narkotika.

Da Taliban havde magten i Afghanistan fra 1996 frem til den USA-ledede invasion i 2001 efter angrebene den 11. september, slog bevægelsen hårdt ned på dyrkningen af opiumvalmuer.

Men Afghanistan har i årevis været verdens største producent af opium, selv om amerikanerne siden 2002 har brugt omkring ni milliarder dollar (omkring 62 milliarder kroner) på at få stoppet produktion og smugling af narkotika.

Embedsmænd i Kabul siger, at kampen mod narkotikummet er ineffektiv på grund af de store fortjenester ved narkotikakriminalitet i det krigshærgede land. Samtidig forværres kriminaliteten af korruption og politiske beskyttede narkotikanetværk.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce