x
Annonce
Udland

Nexhmije Hoxha forsvarede sin despotiske mand til sin død

Arben Celi/Reuters
Nexhmije Hoxha døde onsdag, 99 år. Lige til slutningen forsvarede hun mandens stalinistiske regime i Albanien.

Nexhmije Hoxha, der var enke efter Albaniens stalinistiske leder, Enver Hoxha, er død, 99 år, oplyser hendes søn.

Annonce

Hun oplevede et dramatisk fald fra magtens top, da hendes mand døde nogle år før kommunismens sammenbrud i Europa.

Men hun forblev en loyal forsvarer af Albaniens isolationistiske regime, der blev sammenlignet med Nordkoreas.

De fleste albanere anser Hoxhas 40-årige styre som en mørk periode i landets historie. Det var et land afskåret fra den øvrige verden, hvor det hemmelige politi slog ned på ethvert tilløb til debat og kritik. Landet var præget af dyb fattigdom.

Nexhmije Hoxha blev fængslet i ni år for bedrageri efter det kommunistiske regimes fald i 1990. Men hun vaklede ikke i troen på det gamle styre.

- Hvis man sammenligner levestandarden med den i Vesten, så kan man anse den for beskeden, men der var en lighedens ånd, fortalte hun i et interview i 2008.

Hun ledte sin mands propagandaapparat, der blev drevet fra et institut for marxisme og leninisme og Den Demokratiske Front, der var en paraplyorganisation for landets kommunistiske organer.

Den officielle politik var at alliere sig med både Sovjetunionen og Kina. Men det kom senere til et brud med dem begge, samtidig med, at regimet opfattede Vesten som fjende.

Nexhmije Hoxha døde onsdag i sit hus i et fattigt kvarter i Tirana. Et hus, der tidligere var brugt til at opdrætte burhøns.

Hun var omgivet af bøger og billeder af hendes mand, børn og børnebørn. Det var ting, hun havde taget med sig, da familien blev sendt ud af den fornemme villa, hvor de havde levet under kommunismen.

Under Hoxhas styre blev over 6000 modstandere henrettet. Over 34.000 blev fængslet, og af dem døde 1000.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce