Annonce
Udland

New York identificerer 11. september-offer 18 år efter angreb

Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Offeret er dødsoffer nummer 1643 efter angrebet i 2001. Over 1100 lig mangler stadig at blive identificeret.

Ved hjælp af dna-test har myndighederne i New York City identificeret endnu et dødsoffer for angrebet 11. september 2001.

Det er næsten 18 år siden, at flykaprere fløj to passagerfly ind i tvillingetårnene World Trade Center på Manhattan i den amerikanske storby.

Offeret, en mand hvis navn familien ikke ønsker offentliggjort, markerer dødsoffer nummer 1643 efter angrebet.

I alt blev 2753 personer meldt savnet, efter at tårnene kollapsede, og arbejdet med at identificere ofre er derfor stadig i gang.

Resterne af den nyligt identificerede mand blev fundet i 2013 nær en Deutsche Bank-bygning. Eksperter har identificeret ham ved at analysere et knoglefragment.

Det oplyser Aja Worthy-Davis, der er talskvinde for retsmedicinerens kontor i New York.

Manden er det senest identificerede dødsoffer efter angrebet siden juli 2018. Her blev en mand ved navn Scott Johnson identificeret ligeledes ud fra et knoglefragment.

Resterne af Scott Johnson, en analytiker ved banken Keefe, Bruyette & Woods, blev fundet ved Ground Zero.

Ground Zero er grunden, hvor World Trade Center tidligere stod.

11. september 2001 kaprede 19 islamister - 15 af dem saudiarabere - fire passagerfly i USA.

To af flyene torpederede World Trade Center i New York, et styrtede ned på en mark i Pennsylvania, og det sidste styrtede ned i USA's forsvarsministerium, Pentagon, i Washington D.C.

2753 mennesker blev dræbt i New York, 184 mennesker mistede livet i Pentagon, mens styrtet i Pennsylvania kostede 40 mennesker livet.

I alt blev 2977 mennesker fra 93 lande dræbt.

Desuden døde alle 19 islamister.

Det var det militante netværk al-Qaeda med Osama bin Laden i spidsen, der stod bag det koordinerede angreb.

Efter angrebet indledte USA og Storbritannien et angreb på Afghanistan for at fange bin Laden og knuse al-Qaeda. Taliban, der kontrollerede store dele af Afghanistan, havde forinden afvist at udlevere bin Laden.

2. maj 2011 dræbte amerikanske elitesoldater Osama bin Laden, der gemte sig i den pakistanske by Abbottabad.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce