Annonce
Udland

New York identificerer 11. september-offer 18 år efter angreb

Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Offeret er dødsoffer nummer 1643 efter angrebet i 2001. Over 1100 lig mangler stadig at blive identificeret.

Ved hjælp af dna-test har myndighederne i New York City identificeret endnu et dødsoffer for angrebet 11. september 2001.

Det er næsten 18 år siden, at flykaprere fløj to passagerfly ind i tvillingetårnene World Trade Center på Manhattan i den amerikanske storby.

Offeret, en mand hvis navn familien ikke ønsker offentliggjort, markerer dødsoffer nummer 1643 efter angrebet.

I alt blev 2753 personer meldt savnet, efter at tårnene kollapsede, og arbejdet med at identificere ofre er derfor stadig i gang.

Resterne af den nyligt identificerede mand blev fundet i 2013 nær en Deutsche Bank-bygning. Eksperter har identificeret ham ved at analysere et knoglefragment.

Det oplyser Aja Worthy-Davis, der er talskvinde for retsmedicinerens kontor i New York.

Manden er det senest identificerede dødsoffer efter angrebet siden juli 2018. Her blev en mand ved navn Scott Johnson identificeret ligeledes ud fra et knoglefragment.

Resterne af Scott Johnson, en analytiker ved banken Keefe, Bruyette & Woods, blev fundet ved Ground Zero.

Ground Zero er grunden, hvor World Trade Center tidligere stod.

11. september 2001 kaprede 19 islamister - 15 af dem saudiarabere - fire passagerfly i USA.

To af flyene torpederede World Trade Center i New York, et styrtede ned på en mark i Pennsylvania, og det sidste styrtede ned i USA's forsvarsministerium, Pentagon, i Washington D.C.

2753 mennesker blev dræbt i New York, 184 mennesker mistede livet i Pentagon, mens styrtet i Pennsylvania kostede 40 mennesker livet.

I alt blev 2977 mennesker fra 93 lande dræbt.

Desuden døde alle 19 islamister.

Det var det militante netværk al-Qaeda med Osama bin Laden i spidsen, der stod bag det koordinerede angreb.

Efter angrebet indledte USA og Storbritannien et angreb på Afghanistan for at fange bin Laden og knuse al-Qaeda. Taliban, der kontrollerede store dele af Afghanistan, havde forinden afvist at udlevere bin Laden.

2. maj 2011 dræbte amerikanske elitesoldater Osama bin Laden, der gemte sig i den pakistanske by Abbottabad.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce