Annonce
Erhverv

Netto-direktør: - Der er beslutninger, du som kunde ikke gider at træffe

Nogle af de kedelige basisvarer kan forsvinde fra Netto-butikkerne, hvis kunderne køber dem på nettet. Det er håbet hos Nettos øverste direktør Michael Løve, der her ses ved en tidligere åbning af en ny butik. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Netto vil sælge toiletpapir på abonnement, og det skal skabe bedre plads til indbydende måltidsløsninger i butikkerne. Dermed har endnu en butikskæde erkendt, at vi forbrugere i stigende grad vil købe almindelige dagligvarer på nettet

Forbrug: Både Coop og Nemlig.com har i årevis solgt helt almindelige supermarkedsvarer på nettet, men den mest profitable dagligvarekoncern i Danmark - Salling Group - har mildest talt været fodslæbende.

For to år siden begyndte Sallings varehuskæde Bilka ganske vist at åbne for bestillinger på nettet, men kunderne skal stadig selv hente varerne i det nærmeste Bilka-varehus.

Nu overgiver landets største discountkæde, de Salling-ejede Netto-butikker, sig også til nethandel med et koncept, der endnu ikke har været set i Danmark.

Med tjenesten Fillop kan danskerne snart få bragt kedelige varer som toiletpapir, ris, tandpasta og andre basisvarer hjem til hoveddøren med en abonnementsordning. Så ankommer disse varer med de intervaller, som man har bestilt, mens man fortsat må skaffe sine ferske fødevarer på anden vis.

Man kan nemlig hverken bestille mælk eller kyllingelår over Fillop, for dem ser Netto gerne, at man henter i den nærmeste butik.

Nettos topchef Michael Løve mener, at den nye tjeneste bliver en lettelse for kunderne, fordi de færreste går voldsomt op i navnet på deres køkkenruller eller madpapir.

- Det ville aldrig passe til Netto at levere det samme produkt, som Coop og Nemlig.com gør. Vi skal noget andet, og derfor har vi udtænkt dette koncept. Det unikke er, at der er en discountkæde, der laver en landsdækkende løsning for distribution af dagligvarer til folks hjem. Det kender jeg ikke til noget andet sted i verden, siger Michael Løve.

Annonce

Gammel kæde

Netto-kæden, der foruden mere end 500 butikker i Danmark også rummer discountbutikker i Polen og Tyskland, styres fra et hovedkvarter i Køge, hvor kæden også har sit lager.

Michael Løve kom til koncernen for præcis to år siden efter en lang karriere med topposter hos danske Coop og senest i spidsen for en stor britisk byggemarkedskæde.

Netto er en gammel butikskæde fra 1981 og trængte til fornyelse, og Michael Løve var fra starten ærgerlig over de mange lukkede kontorer i Køge. Nu skal de bygges om til storrumskontorer, og derfor mødes vi nu i en midlertidig pavillon, der ikke helt holder standarden for et domicil til en milliardkoncern.

Over hoveddøren står der ”Hundehuset” på et skilt med klar reference til skottehunden, der er Nettos maskot.

Ekspansionen i Danmark fortsætter. Næste år når man op på 520-530 butikker, for tiltroen til den fysiske butik er intakt, selvom det er populært at tale om nethandel. Ifølge analyseinstituttet Nielsen har 14 procent af danskerne prøvet at handle dagligvarer på nettet, men det er stadig kun omkring to procent af salget, der i dag foregår online.

- Hvorfor er mad bestilt på nettet og leveret til din hoveddør ikke eksploderet? Ligesom tøj, elektronik og alt muligt andet? Jeg tror, at den største barriere er, at det kræver ret meget planlægning af dig. Du skal sætte dig ned og beslutte, hvad du vil have til middag, og det er en meget rationel øvelse, der kræver noget disciplin, siger Michael Løve.

Nogle giver op

Han mener, at denne øvelse tiltaler nogle forbrugere, mens andre giver op og foretrækker at lade sig inspirere, når de rent faktisk står foran køledisken i den nærmeste butik.

Til gengæld mener man ikke hos Netto, at ret mange ønsker at bruge energi på de mere kedelige varer som køkkenruller og vaskepulver, som det også kan være besværligt at slæbe med hjem.

- Så hvorfor skal du stå og bøvle med det nede i butikken? Vi tror på, at vi hjælper dig ved at automatisere de valg, du ikke ønsker at bruge tid på. Nogle gange gør man det nemmere for kunden ved at fjerne nogle valg fra dem. Det er hele discountkonceptets præmis, at der er beslutninger, som du som kunde ikke gider at træffe, siger Michael Løve.

1500 testpersoner

Lige nu befinder Fillop sig i en testfase, og efter den første dag havde over 1500 danskere meldt sig som testpersoner. Efter nytår skal Fillop være klar i en endelig udgave, og så skal en omfattende reklamekampagne gøre abonnementsservicen kendt blandt forbrugerne.

Målet er 50.000 kunder inden for det første år. Hvis det lykkes, vil Netto allerede tjene penge på tjenesten, oplyser Michael Løve.

Men Fillop kan også løse et pladsproblem for Netto. Mange af de ældre butikker i kæden er meget små og kan dårligt leve op til de krav, som der stilles til discountbutikker i dag. Derfor er der i fremtiden udsigt til færre af de kedelige varer i Netto.

- Det vil passe mig fint, hvis vi over tid kan tage noget af trykket væk fra de varer, der naturligt bestilles med Fillop-konceptet. Så kan vi bruge pladsen på flere ferske varer og flere økologiske valgmuligheder, som vi har i sortimentet, men som vi ikke har plads til i alle butikker i dag, siger Michael Løve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce