Annonce
Danmark

Nethandlen overtager: Rekordmange butikslokaler står tomme

Rekordmange butikker står tomme. Især Nordjylland er hårdt ramt - her står ni procent af butikslokalerne tomme. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Nethandlen vinder frem, vi er blevet bedre til at genbruge og det betyder, at der for første gang i 17 år er rekordmange butikslokaler, der står tomme. Ifølge direktør ved Institut for Center-Planlægning bør forretningerne forberede sig på at kombinere nethandel med en fysisk butik, da det giver kunderne større frihed.

Tomme butikker: En tur langs en hvilken som helst gågade i landet vil vidne om tomme butikslokaler, der ligger side om side. Legetøjsforretninger, tøjbutikker og slagtere må i højere grad end tidligere dreje nøglen om, uden at der nødvendigvis blomstrer en ny butik op i lokalerne.

Og det er der en god forklaring på. Andelen af tomme butikslokaler ligger nemlig på sit højeste i minimum 17 år. Det viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk, som er mæglernes fælles portal for erhvervslokaler.

Ved udgangen af 2019 står 6,6 procent af butikslokalerne udbudt til salg og leje i Danmark tomme, hvilket er mere fire procentpoint højere end lige før finanskrisen, hvor kun to procent af danske butikslejemål stod tomme. Spørger man direktør ved Institut for Center-Planlægning, Jens Christian Petersen, skyldes de mange tomme butikslokaler primært en voldsomt stigende nethandel.

- Der er ingen tvivl om, at nethandlen for alvor rykker i øjeblikket - og især tøjbutikkerne er hårdt ramt af, at vi i højere grad handler på nettet, end vi tidligere har gjort.

Men ifølge Jens Christian Petersen er det ikke den eneste årsag til, at flere og flere butikslokaler står tomme.

- Vi køber mere genbrug, end vi tidligere har gjort, og det påvirker selvfølgelig også mange af butikkerne, at vi køber brugt i stedet for nyt.

- Og så tror jeg i virkeligheden også, at Greta Thunberg har en finger med i spillet. Hun formår at gøre os opmærksom på, at vi måske ikke mangler den nye læderjakke, som vi egentlig gerne ville have. Det er en generel tendens i samfundet, som er ved at ændre sig.

Annonce

Det giver et negativt indtryk, hvis man går ned gennem en gågade med tomme butikslokaler på rad og række. Jo mindre kundegennemstrømning, der er i byen, jo sværere er det at friste kunderne til at købe varer i de fysiske butikker.

Jens Christian Petersen, dirketør ved Institut for Center-Planlægning.

Serviceorienterede butikker vinder frem

Ifølge tallene fra Ejendomstorvet.dk er det i høj grad Sydjylland, der er hårdest ramt af butikkernes død - her står 8,8 procent af butikkerne tomme. Også i Vestjylland ligger man over landsgennemsnittet, hvor 6,7 procent af butikslokalerne er tomme. Til gengæld formår man i både Østjylland og på Fyn at holde sig under landsgennemsnittet, hvor henholdsvis 6,2 og 6,3 procent af butikslokalerne står tomme.

- Det giver et negativt indtryk, hvis man går ned gennem en gågade med tomme butikslokaler på rad og række. Jo mindre kundegennemstrømning, der er i byen, jo sværere er det at friste kunderne til at købe varer i de fysiske butikker.

Selv om mange byer oplever, at der er flere butikker, der er nødsaget til at lukke, oplever man også, at det i højere grad er kundeorienterede servicefunktioner, der åbner i de tomme butikslokaler, end det er tøjbutikker. Jens Christian Petersen nævner blandt andet, at neglesaloner, massører, fodterapeuter og lignende forretninger i højere grad dukker op i de mindre butikslokaler, der i dag står tomme.

Kombiner net og fysisk butik

I og med at flere butikker drejer nøglen om, mener Jens Christian Petersen, at det er vigtigt, at man ikke kun fokuserer på butikslivet, men at man også vægter selve bylivet højt. Det kan blandt andet ske ved, at man samler byens butikker, kulturhuse, sport og bevægelse i bymidten, som giver folk en anledning til at bevæge sig mod bymidten.

- Vi kan se, at nogle af de større butikslejemål blandt andet bliver udlejet til fitnesscentre - og det giver for alvor mere liv i bymidten. Og derfor er hovedbudskabet, at det både er attraktivt for kommunen men også ejendomsejerne, at man samler aktiviteterne så meget som muligt, så kunderne ikke får en følelse af de mange tomme butikslokaler.

Derudover mener direktøren også, at butiksejerne i fremtiden skal fokusere på at kombinere nethandel med en fysisk butik.

- Nogle af de store kæder har gavn af, at kunderne kan købe deres varer online, for derefter at kunne returnere dem i den fysiske butik. Det betyder nemlig som regel, at kunderne køber lidt ekstra med, når de først er kommet ned i den fysiske butik. Og det er formentlig den rette vej at gå fremover.

Nedslag i tal fra Ejendomstorvet.dk

  • 6,6 procent af butikslokalerne i Danmark står udbudt til salg eller til leje.
  • I Danmark findes der 12,5 millioner butikskvadratmeter - de 832.600 af kvadratmeterne står i slutningen af 2019 til salg eller til leje.
  • Region Nordjylland er den region, hvor flest butikslokaler står tomme - ni procent af butikkerne i regionen er enten til salg eller til leje.
  • Modsat Region Nordjylland, der ligger end del over landsgennemsnittet, ligger Region Hovedstaden under landsgennemsnittet. Her står kun 4,4 procent af butikslokalerne tomme.

Kilde: Ejendomstorvet.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce