Annonce
Mad og drikke

Nemme opskrifter: Sund hygge til vinterferien

Hjemmelavede trøfler. Foto: Sara Galbiati

Vi danskere elsker at hygge os med slik, kage og chokolade. I en sådan grad at vi har fået tildelt verdensrekorden i slik- og sukkerspisning. Det er godt nok sammen med Finland, men alligevel.

Det er ikke en rekord, vi skal være stolte af, for sukker - både det synlige og det skjulte - sættes i forbindelse med udvikling af en lang række livsstilssygdomme og udgør efterhånden en veritabel bombe under vores sundhed, når det indtages i for store mængder.

Og det gør det i Danmark, hvor vi spiser langt mere sukker, end vi har behov for. Derfor kan det være en meget god idé at lære børn og børnebørn - og os selv - at ikke alt behøver at smage sødt.

Det er også muligt at hygge sig uden sukker og eventuelt søde slik og kager med andet end det søde, hvide drys. Det kan du hente inspiration til i denne artikel, hvor du kan finde opskrifter på sund hygge til vinterferien, sødet med frugt og tørret frugt eller lidt honning.

Honning er også sukker, men her kan du ofte nøjes med mindre mængder.

Annonce

Sukker kan belaste

Bananis. Foto: Sara Galbiati

Når vi spiser sukker, kan vi umiddelbart føle os energifyldte og fornemme et lille kick af lykke. Men det er kortvarigt, for kroppen mistrives med høje sukkerniveauer i blodet, og derfor gør den alt, hvad den kan, for at nedbringe dem. Det involverer både udskillelsen af stresshormoner og insulin, og det betyder et hurtigt blodsukkerfald med deraf følgende træthed og energiforladthed. Det fører ofte til indtag af endnu et skud sukker, og så kan vi opleve, at blodsukkerniveauerne kører op og ned. Det er usundt og belastende for kroppen.

Indtag af store mængder sukker kan ganske enkelt lave ballade i kroppens indre biokemi. Jo mere sukker og hurtige kulhydrater, du spiser, jo mere belaster du din organisme, din vigtige tarmbiota og dit humør. Risikoen for udvikling af sygdomme og inflammation i kroppens væv øges, og derfor er en af de bedste sundhedsmæssige beslutninger, du kan træffe, at nedbringe dit indtag af sukker.

Det skjulte sukker

Pandekager uden sukker. Foto: Sara Galbiati

Alt, hvad vi har brug for af sukkerstoffer, er cirka en teskefuld om dagen. Tallet står i skærende kontrast til, hvor meget vi reelt indtager. Det handler ikke bare om det synlige sukker, som de fleste af os nok godt ved, findes i sodavand, slik og kager. Cirka halvdelen af det sukker, vi indtager, kommer fra det skjulte sukker, som alt for hyppigt tilsættes fødevarer, som vi slet ikke regner med, indeholder sukker. Det kan eksempelvis være pasta, færdige saucer, ketchup, brød, fastfood og morgenmadsprodukter.

Derfor skal du lave din mad fra bunden af gode, økologiske råvarer. Ved at gå i en stor bue uden om forarbejdede fødevarer, slik, sodavand og købekager og i stedet selv bage og tilberede sundt slik, vil du kunne undgå en stor del af det tilsatte sukker og samtidig altid have lidt sund hygge klar.

Begræns dit sukkerindtag

Der kan være store sundhedsmæssige fordele i at begrænse dit indtag af sukker i bagværk og hjemmelavede godter. En række råvarer indeholder naturlig sødme og kan derfor anvendes til at søde kager, konfekt og fredagshygge med. Det betyder, at du kan søde dine kager med eksempelvis:

  • revet æble
  • banan
  • bær eller tørret frugt

Dermed undgår du tilsat sukker eller reducerer helt naturligt mængden af tilsat sukker. Ved at anvende honning eller kokossukker kan du nøjes med cirka den halve mængde i forhold til almindeligt sukker, fordi disse sukkerformer søder mere.

Du kan også anvende stevia i stedet for sukker. Stevia påvirker ikke (i modsætning til en række kunstige sødemidler) blodsukker eller insulinudskillelse. Det søder meget mere end sukker, så du ofte kan nøjes med en knivspids. Men vær varsom, for stevia har en gennemtrængende anis- eller lakridsagtig smag og fungerer derfor bedst i krydret bagværk.

Derfor er det svært at nøjes med et stykke

Der hersker heller ingen tvivl om, at hjernens belønningssystem spiller en stor rolle i forhold til vores sukkertrang, og de fleste af os kan godt lide smagen af sukker. Åbner vi en pose slik, har vi det også ofte sådan, at det ene stykke tager det andet. Vi har svært ved at begrænse os til kun ét stykke.

Det skyldes, at sukker og sødt påvirker centret for nydelse i hjernen, og så udskilles hormonet dopamin. Det skaber en følelse af tilfredshed og får os til at ønske os endnu mere af samme slags. Det er en af grundene til, at det kan være så svært at lade være med at spise hele posen.

Drømmegode trøfler

Disse trøfler smager susende godt, og de kan formes og dekoreres lige præcis, som du har lyst til.

100 g havregryn

100 g kokosmel

50 g kakao

50 g jomfrukokosolie

12-15 store dadler uden sten, udblødt i vand

25 g kokossukker eller rørsukker

1 spsk. kaffe (kan udelades)

1 tsk. vaniljepulver

1 tsk. kanel, eller efter smag og behag

Friskpresset appelsinsaft og eventuelt revet appelsinskal

Eventuelt lidt ekstra vand til at samle det hele med

Det hele køres i en kraftig blender eller foodprocessor til en tyk, sammenhængende masse. Stilles i køleskab et par timer, rulles til små trøfler i den størrelse, som du ønsker, og de trilles i sundt krymmel, for eksempel frysetørrede hindbær eller kokosmel, der kan farves med rødbedesaft, appelsinskal, hvedegræs med mere.

Se flere opskrifter på www.madforlivet.com

Bananis

En superlækker snack, som du kan have i fryseren og dermed hurtigt servere.

Modne bananer

Chokolade, 70 procent

Hakkede nødder

Kokosmel

Frysetørrede hindbær

Skræl bananerne, halver dem og sæt en (is)pind i den ene ende. Læg dem i et robust fad, dækket med bagepapir og frys dem ned, eksempelvis natten over eller mindst i tre-fire timer. Smelt chokoladen over vandbad, overtræk de frosne bananer og drys med det samme med drysset. Du kan farve kokosmel i forskellige farver med for eksempel rødbedesaft, appelsinskal og hvedegræs.

De kan sagtens fryses igen, så du har en hurtig snack ved hånden, hvis ikke de skal spises med det samme.

Se flere opskrifter på www.madforlivet.com

Sunde pandekager

Lette, lækre og sunde pandekager helt uden sukker. Disse pandekager er lynhurtige at lave, og de smager dejligt såvel til en hyggestund som til morgenmad.

1 stor eller 2 små pandekager:

1 banan

0.5 dl mandelmel (0,5 dl mandler blendes fint med skal på)

1 spsk. havregryn

1 æg eller æggeerstatning (find opskriften på æggeerstatning på Madforlivet.com)

Mos bananen i en skål eller i en blender. Rør bananmosen sammen med mandelmel og havregryn. Pisk ægget sammen med mosen. Steg på panden i smør eller jomfrukokosolie ved mellem varme, indtil de er gyldenbrune.

Server med sundt tilbehør som skyr, kokosflager, friske bær eller frugt.

Se flere opskrifter på www.madforlivet.com

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce