x
Annonce
Mindeord

Nekrolog: Vi er rigtig mange der kommer til at savne Ejgil

Ejgil T. Jefsen. Privatfoto

Ringkøbing: Dagbladet har modtaget denne nekrolog over Ejgil T. Jefsen, fra Knud Fuusgaard på vegne af Sankt Hans Gildet:

Vi har den 20. marts, taget afsked med vor gode ven, Ejgil T. Jefsen, som tabte kampen mod kræften.

Ejgil blev født den 27. dec. 1942 og voksede op i det sønderjyske - helt ude bag diget ved Rejsby, hvor forældrene havde et lille husmandssted. Der var små kår, men et varmt og trygt hjem.

Han var stolt af at være sønderjyde og fortalte gerne om sine sønderjyske rødder, og så kom noget af den sønderjyske dialekt frem. Når han fortalte, kom han ofte ind på forholdene under 1. verdenskrig, hvor mændene i familien blev tvunget til at deltage på tysk side.

Skolegangen begyndte i Rejsby gamle skole i 1950, hvor de syv årgange var inddelt i tre klasser. Skolen var primitiv, spartansk og fungerede stort set som den vi kan se på Hjerl Hede.

Inden konfirmationen i 1957 blev Ejgil tilbudt at komme på realskole, men da han samtidig fik tilbudt to forskellige lærepladser, syntes forældrene, at det var bedre at komme i lære et sted, hvor der også var kost og logi. Dette tilbud var der i Skærbæk og Omegns Brugsforening, hvor han kunne begynde. I de fire læretidsår, skete der rigtig meget, der kom flere og flere varer på hylderne og ikke mindst kom der transistorradioer, TV, køleskabe og frysebokse.

I 1959 var Ejgil sammen med en kammerat på ferietur til Tyskland i kammeratens folkevogn. Det blev en spændende tur, hvor 2. verdenskrigs rædsler rigtig gik op for de unge mennesker. De tyske byer var ruiner, mænd som krigsinvalider og hårdt arbejdende kvinder overalt!

Sidst i 1950’erne var det almindeligt, at "de unge" tog til Hotel Lakolk på Rømø for at more sig - og det var her Ejgil mødte Erika, de fandt sympati for hinanden og blev ringforlovet i 1962. Ringene kostede 125,- pr. stk., penge som de unge ikke havde, - men de blev lånt af svigerfar.

Ejgil blev indkaldt til militærtjeneste i 1961, hvor 1. del af rekruttiden var hos Trænregimentet i Frøslev. Efter rekruttiden blev han udtaget til befalingsmandsskolen og blev korporal med 2 vinkler.

I militærtiden supplerede Ejgil lønnen med en lille butik, hvor han solgte diverse fornødenheder til soldaterkammeraterne.

Erika og Ejgil blev gift i julen 1963 og flyttede i deres 1. lejlighed i Tønder.

De fik to børn, Anne Mette i 1966 og Torben i 1969.

Efter et midlertidigt job som assistent på et revisorkontor blev han ansat i en radio-/TV-forretning. Her var han, indtil han blev ansat som kommunekasserer hos Ringkøbing Kommune i juli 1973.

Familien byggede hus på Markskellet, hvor de flyttede ind i 1974.

Efterfølgende blev Ejgil ansat som assurandør hos Tryg, det job havde han, indtil han gik på efterløn.

Ejgil satte sig altid grundigt ind i, hvad han havde med at gøre - alt skulle gøres rigtigt, hvilket også var årsagen til, at han var vellidt og respekteret på de arbejdspladser han havde.

Familien Jefsen elskede ferieture sydpå, først med teltvogn og senere med campingvogn. Nogle charterrejser blev det også til. I en længere årrække blev vinterferierne brugt på ski i Norge.

Ejgil opnåede også at komme på længere rejser.

En fisketur på Fjorden var noget han satte højt, og gennem årene har han hevet mange skrubber og helt op.

Han blev også en sand mester i at ryge fisk og kød.

Kort tid efter Erika og Ejgils guldbryllup vandt kræften over Erika, et kæmpe savn for Ejgil!

Ejgil har selv måttet døje med forskellige sygdomme gennem årene, - men han lod sig ikke gå på. Han fortsatte blandt andet med at spille tennis, indtil kræften satte ham "skakmat" for få måneder siden - det var hårdt for ham!

Ejgil var meget nysgerrig og videbegærlig - der var ikke noget, der skulle "gå hans næse forbi". Han blev ved med at suge til sig og deltage i snakken - helt til det sidste.

Også børnebørnenes opvækst og uddannelse fulgte Ejgil med stor interesse, og han var glad og stolt over de resultater, de opnåede.

Man følte sig altid velkommen i hjemmet på Markskellet, der var altid tid til en snak, og "verdenssituationen" blev vendt over en kop kaffe eller en øl. Vi er rigtig mange, der kommer til at savne Ejgil, det være sig familien og den store vennekreds. Også for veninden, Kirsten, som Ejgil de senere år har delt mange gode oplevelser med, vil der opstå et stort tomrum.

Ejgil ønskede at leve den sidste tid hjemme på Markskellet. Det blev en anstrengende tid for ham, med mange ture til sygehusene i Skejby og Herning. Det tog hårdt på ham, - men han lod sig ikke kue!

Vores fantastiske sundhedssystem med læger og hjemmepleje gjorde, at hans ønske kunne opfyldes. Herudover kunne Anne Mette og Torben tage orlov og på skift være og passe deres syge far, som de klarede rigtig flot!

TAK for alt, Ejgil!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester: Det du gør nu, gør en forskel

Læserbrev: Hvis du har tunet ind på Danmarks Radio for nylig, så har du med garanti hørt ovenstående sætning, som jeg har gået og tænkt lidt over. Vores handlinger er jo aldrig uden konsekvenser. Men særligt lige nu, hvor det første chok over de drastiske tiltag har lagt sig, og vi har en solbeskinnet weekend foran os, så kan det, vi gør lige nu, gøre en stor forskel til det værre eller det bedre. Derfor vil jeg appellere til, at vi holder fast i de gode vaner, vi efterhånden kender så godt: Hold afstand, bliv hjemme hvis du er syg, vask hænder og sprit af ofte, host og nys i albuebøjningen og hold ekstra fokus på rengøringen. Endnu ved vi ikke, hvor stejl kurven over coronasmittede bliver, men det er netop det, vi hver især har noget at sige i: Ved at lade være med at forsamles i forårssolen, ved lade være med at bagatellisere situationen og give os selv dispensation fra retningslinjerne. Vi skal have bremset coronasmitten lige nu. Og det gør vi ved at holde fast og holde ved. For det, vi gør nu, gør en forskel. Vi har alle et ansvar at tage på os, for at vi kommer hurtigst og bedst muligt ud på den anden side. Som kommune gør vi primært to ting: Vi følger de nationale anvisninger til punkt og prikke og har lukket ned for stort set alt, der ikke kan betegnes som kritiske funktioner. Vi opruster på antallet af aflastningspladser, og vi klæder personalet fagligt på til at kunne håndtere opgaven, når vi skal tage imod borgere, der bliver udskrevet fra hospitalerne i en dårligere helbredstilstand end normalt. Og så gør vi alt, hvad vi kan, for at støtte op om det lokale erhvervsliv: Senest har vi opfordret lokale advokater, revisorer og rådgivere til at yde gratis hjælp til lokale erhvervsdrivende i vanskeligheder. Vi har peget på muligheden for at sende medarbejdere på efter- og videreuddannelse som et alternativ til hjemsendelse eller fyring. Og vi har fremrykket investeringer i anlæg for 20 mio. kroner. På samme måde kan vi alle som private borgere gøre en forskel ved at lægge vores penge lokalt. Det, vi gør nu, gør en forskel. Forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky, som fornyligt gæstede Ringkøbing-Skjern bibliotekerne, har givet sit bud på en opskrift til at komme godt igennem coronakrisen. Hun skriver blandt andet: ”Mennesker er lidt som appelsiner – det er først når man presser dem, at man finder ud af, hvad de egentlig indeholder. I krige og kriser er der altid mennesker, der får lov til at udvikle et stort og fantastisk mod. Eller blot øve sig på venlighed.” Lad os vise os selv og hinanden, at der er saft og kraft i os, at vi formår at holde ved og gøre en positiv forskel. Og hav så en god weekend.

Ringkøbing-Skjern

Fra frontlinjen: Restriktioner betyder kreative metoder - baby vejet på køkkenvægt

Annonce