Danmark

Nej, vi er ikke et land med ulighed

Henrik Dahl

Ulighed: Der findes gode grunde til at tro, at Rusland vil blande sig i det valg, vi skal have i Danmark senere på året. Det har de gjort tidligere i andre vestlige lande. Og metoden er altid den samme: At skabe total forvirring om, hvad der er sandhed og hvad der er løgn.

Men det er ikke kun russerne, der spreder kaos. Fra Socialdemokratiet og ud mod venstre side af det politiske spektrum kan man også være med. Så meget, at jeg vil tillade mig at sige, at det er en af den danske venstrefløjs specialiteter.

Tag for eksempel venstrefløjens præmis om, at ulighed er et meget voldsomt problem i Danmark. Danmark er medlem af de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Her opgør man årligt ligheden i alle medlemslandene ud fra den såkaldte gini-koefficient. Det er et mål for, hvordan indkomsterne er fordelt. Hvis en mand tjener alle pengene, er gini-koefficienten 1. Hvis alle tjener præcis det samme, er den 0. Ifølge den seneste statistik, deler Slovenien og Slovakiet førstepladsen med en gini-koefficient på 0,24. På andenpladsen kommer Tjekkiet med 0,25. Og på en delt tredjeplads (sammen med Norge, Finland og Island) kommer så Danmark med 0,26. Gennemsnittet for hele OECD er i øvrigt 0,32.

Så sandheden er ikke, at Danmark er et meget ulige land. Sandheden er, at vi kommer på tredjepladsen over lande, der er meget lige. Ganske vist må vi dele med Norge, Finland og Island - men alligevel. I virkeligheden er det ikke så mærkeligt, at Danmark er så lige. OECD har nemlig også nogle anbefalinger til, hvordan man undgår ulighed. De lyder på, at man skal have progressiv beskatning; et velordnet arbejdsmarked; fri og lige adgang til uddannelse og høj erhvervsdeltagelse for kvinder. Dette er ting, der er indført i Danmark for årtier siden (og som ingen kunne drømme om at afskaffe). Så ikke mærkeligt, vi er sådan et lige land.

Venstrefløjen siger også, at der bliver skåret ned. Det passer ikke. År for år stiger det offentlige forbrug en lille smule. De senere år med omtrent en halv procent om året. Det betyder ikke, at der ikke findes enkeltområder, hvor der skrues lidt ned for blusset. Men taget under et, så vokser det offentlige forbrug altså.

For blot at give et enkelt eksempel: Pr. indbygger i Danmark, er sundhedsudgifterne siden år 2000 og frem til 2017 steget med 56 procent. Det betyder, at vi i dag bruger knap 10 procent af bruttonationalproduktet på sundhed, hvor vi for små tyve år siden brugte cirka otte.

Det er næsten ligegyldigt, hvor man ser hen: Billedet er det samme. Det er måske ikke helt rigtigt at sige, at de røde partier lyver, når de taler om kongeriget Danmarks sande tilstand. Men der bliver fordrejet, og fordrejet, og fordrejet.

Der er ikke 17 procents helt uforklarlig forskel på mænds og kvinders lønninger, som venstrefløjen ynder at sige. På den del af arbejdsmarkedet, der er dækket af en overenskomst, modtager mænd og kvinder præcis den samme løn for det samme arbejde. Og samlet set er der nogle ganske få procent af forskellene, det stadig ikke er lykkedes forskerne at redegøre for. Det er ikke nød og elendighed at være offentligt ansat. Store personalegrupper som sygeplejersker og lærere ligger (væsentligt) over medianlønnen i Danmark. At være borgerlig politiker i Danmark, er i væsentligt omfang at skulle kæmpe imod venstrefløjens fordrejninger af sandheden. Det er en kamp, vi gerne tager. Men det er vigtigt, at borgerne ved, at venstrefløjen fylder danskerne med halve sandheder og kvarte løgne.

0/0
Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om Sri Lanka-angreb: - Terroren kommer som en overraskelse

Annonce
Annonce
Danmark

Legoklodser skal hjælpe blinde med at læse

Danmark

Flere elløbehjul i trafikken - trafikråd frygter flere ulykker

Danmark

Se kortet: Så mange børn er vaccineret i din kommune

Kultur For abonnenter

Interview med Niels Skousen: - Ingen aner, hvad der sker i morgen

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Troels Bech og familien sætter livet på standby i et år: Tager ud i verden på eventyr

Danmark For abonnenter

Hjemme igen efter terrorbomberne: Vi føler os heldige

Danmark

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen: Markant færre børn på Steinerskoler er vaccineret mod mæslinger

Danmark

Se video og billeder: Legende delfiner og hval dukkede op ved dansk kutter