x
Annonce
Navne

Naturkraft: Daniel skal forske i, hvordan man vækker handlekraft i dilemmaernes tid

Daniel Kardyb er interesseret i, hvordan man skaber opmærksomhed om vor tids store problemer på en måde, der samtidig vækker handlekraft og initiativ. Pressefoto
Daniel Kardyb skal de kommende tre år forske i læringsmiljøer med udgangspunkt fra Naturkraft.

Ringkøbing: Daniel Kardyb, der er ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet, er blevet tilknyttet Naturkraft. De kommende tre år skal han forske i, hvordan læring foregår i uformelle læringsmiljøer.

Her uddyber han, hvad det er, han skal forske i på Naturkraft:

Når det kommer til spørgsmål om vejen imod den bæredygtige omstilling, er der én ting, der er sikker: Tiden kalder på handling nu. Der gives imidlertid ingen enkle svar på, hvori denne handlen skal bestå. Dilemmaer viser sig overalt i det sammensurium af forhold, der gennem de sidste 200 år har bragt den menneskelige civilisation på kollisionskurs med naturen. Som når afgifter på flyrejser forstærker sociale skævvridninger, eller som når bestræbelser på at bringe u-lande ud af fattigdommens klør samtidig resulterer i markant stigende CO2-udledninger.

At der ikke gives enkle svar på bæredygtighedens komplicerede spørgsmål stiller markante krav til formidlingen på området. For hvordan undgår man eksempelvis, at vor tids nærmest uendelige række af nedslående beretninger om tab af dyrearter, plantearter, indlandsis, regnskov med mere resulterer i magtesløshed blandt folk? Hvordan skaber man opmærksomhed på vor tids store problemer på en måde, der samtidig vækker handlekraft og initiativ?

I pædagogisk-videnskabelige kredse har disse spørgsmål blandt andet resulteret i erkendelsen af, at formidlingen på området må have som mål at fremme handlekompetence. Heri ligger det, at bæredygtige samfundsforandringer i første omgang afhænger af bevidste og kritisk reflekterede handlinger – såvel på individniveau som på samfundsniveau. For at sådanne handlinger kan finde sted, forudsætter det selvfølgelig, at der er adgang til detaljeret viden om problemernes sammenhænge. Det kræver dog samtidig også, at formidlingen af problemerne vækker engagement, stimulerer visioner for en mere bæredygtig fremtid og giver mulighed for konkrete erfaringer med, hvordan forandringer kan skabes.

Når jeg i februar 2020 igangsætter et pædagogisk forskningsprojekt i samarbejde med Naturkraft, er det netop for at undersøge, hvilke potentialer formidlingen på stedet rummer i forhold til at skabe handlekompetence for den bæredygtige omstilling. Det er relevant og oplagt, fordi Naturkraft tegner til at blive et særdeles interessant sted, når det kommer til nytænkning af bæredygtighedsformidling, og fordi gode eksempler på bæredygtighedsformidling bør beskrives, forstås og udbredes. Det er relevant og konstruktivt, fordi Naturkraft er et sted under udvikling og derfor kan have gavn af at blive konfronteret med kritiske spørgsmål, der bygger på grundig undersøgelse og indsigter fra sammenlignelige projekter andre steder på kloden. Det er relevant og vigtigt, fordi tiden ikke er til andet end de allerbedste bud på, hvordan bæredygtighedsproblematikkerne kan håndteres.

Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce