Annonce
Danmark

Natrestauranter: Stop alkohol til unge under 18 år

Når unge har festet i gaderne, ligger der tit glas og emballage næste dag, siger Horesta, der er enig med spiritusbranchens organisation, VSOD, i, at det ville være en god idé at forbyde alt salg af alkohol til unge under 18. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Det går ud over nattelivets beværtninger, når 16-årige slingrer rundt i gaderne med alkohol, de har købt i døgnkiosker og butikker, mener brancheforeningen Horesta.

Sundhed: Spiritusbranchen har meldt klart ud: Det skal være forbudt for unge på 16 og 17 år at købe alkohol. Det er nattelivets restauranter, barer og diskoteker i brancheforeningen Horesta enige i. Der skal bremses op for de yngstes lovlige druk:

- Det er et stort problem i København og andre store byer som Aarhus, Odense og Esbjerg, at unge på 16 og 17 år drikker, larmer og smadrer glas i gaderne, siger Jesper Bengtson, der er sekretariatschef for Horesta Natteliv.

Han er også chef for Horestas regionale enheder og er dermed tæt på, når natrestauranterne, kommunerne og politiet i bevillingsnævnene udstikker rammer for et festligt natteliv, der ikke generer naboerne og de handlende.

- Det er et fint samarbejde, men problemet med de unges druk kan man ikke regulere lokalt, for det er jo fuldt lovligt, at unge på 16 og 17 år køber alkohol i kioskerne og holder fest i gaderne. Og politiet har ikke ressourcerne til at holde orden i gaderne. Vi bliver simpelthen nødt til at få hjælp fra politikerne i Folketinget, siger Jesper Bengtson.

Annonce

Det siger loven

Unge på 16 og 17 år må købe alkohol med en styrke på under 16,5 procent i butikkerne. Men ikke på barer, diskoteker m.v. Her siger restaurationsloven: "På serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere ... stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år".

Unfair konkurrence

Derfor ser Horesta gerne, at alkohol forbeholdes voksne mennesker over 18 år også i butikkerne. Det er allerede tilfældet i restauranter, barer og diskoteker, for her gælder restaurationsloven.

- Det er stærkt konkurrenceforvridende, at vi holder lovens regler på restauranterne og ikke serverer alkohol til unge under 18. Samtidig kan de samme unge købe alkohol i en døgnkiosk hele natten og feste på gaden, siger Jesper Bengtson.

Han oplever også, at det i nogen grad er Horestas medlemmer, der får balladen, når gaden flyder med emballage og knust glas næste morgen:

- Vi rydder op

- Nattelivsvirksomheder går ofte længere, end de skal og er forpligtet til, når det kommer til at tage ansvar. Og det gør de, fordi det i sidste ende er deres virksomhed, som betaler prisen for beboernes frustrationer over nattens gæster. Mange af vores medlemsvirksomheder klarer en stor del af oprydningen for at bevare et godt forhold til naboerne. Desuden investerer de i at skabe ansvarlige rammer for de unges fest - selvfølgelig uden alkohol, siger Jesper Bengtson.

Hvis ikke der kan opnås politisk opbakning til at stoppe salg af alkohol til unge under 18 fra butikkerne, har Horesta en anden idé:

- Man kunne overveje en tidsbegrænsning, så butikkerne ikke måtte sælge spiritus efter klokken 18, siger, foreslår Jesper Bengtson.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce