Annonce
Klumme

Natlige tanker i coronaens tid: Sorte svaner og hyper-objekter

Redaktionelle journalister på Dagbladet Ringkøbing Skjern.Poul Osmundsen

Forleden vågnede jeg med et ryk midt om natten, famlede i mørket efter min iPad på skamlen ved siden af sengen og tjekkede de seneste nyheder fra den del af kloden, der stadig var vågen; det sker engang imellem i denne tid.

Jeg burde selvfølgelig have vidst bedre. De - nyhederne altså - var som sædvanlig i disse dage ikke bare dårlige men helt ad Hekkenfeldt til; men jeg kunne ikke lade være...

Mens jeg lå og forsøgte at falde i søvn igen, slog det mig, at ikke alene har vi i de seneste få uger i den grad lært, hvad en "sort svane" er; altså den slags sjældne, globalt betydningsfulde begivenheder, der pludselig og helt udforudset og uforudsigeligt kommer baskende ind fra højre og forandrer alting med ét vingeslag - som for eksempel en finanskrise eller en coronavirus.

Vi lever også i hyper-objekternes tid. Fænomener, som ikke kan ses eller erkendes med de menneskelige sanser, men som alligevel har indtaget det sociale rum og kræver, at vi anerkender dem og forholder os til dem. Som er så store, altomfattende og har så voldsomme følger på så mange områder, at vi ikke kan fatte dem med vores forstand.

Som for eksempel klimakrisen eller den verdensomspændende coronavirus-epidemi.

For den pokkers coronavirus handler jo ikke bare om, at nogle mennesker bliver syge; en almindelig influenzaepidemi er ingen sort svane og ingen hyperbegivenhed.

Det er coronavirussen, fordi den på ofte svært gennemskuelige måder har skabt sundhedsmæssigt, socialt, politisk og økonomisk kaos i verden. Det virus-nedlukkede Wuhan, tomme diske i supermarkeder i Ringkøbing og Skjern, blodrøde børser, plejehjem, der lukker af mod omgivelserne, det er altsammen en del af hyperobjektet coronaepidemien.

Det samme er alle de politiske og kulturelle følger: Indgreb, der er så drastiske, som vi aldrig har oplevet dem før; nationalstaternes pludselige relevans som sidste skanse mod virustruslen; nye faconer at omgås - eller rettere ikke omgås - hinanden på fysisk; lukkede kulturelle institutioner og aflyste kulturbegivenheder, der tvinger os til nye kulturelle vaner.

Man kunne blive ved og ved, og der er utallige andre områder end de nævnte, hvor hyperobjektet coronavirus fylder op lige nu.

Mange regner sikkert med, at inden så længe bliver alt dog "normalt" igen; verden kommer til at se ud som før virussen.

Det kommer bare ikke til at ske. Glem det. Intet bliver, som det var.

Når en sort svane har basket med vingerne, har verden ændret sig for altid. Den er aldrig blevet, hvad den var før 9.11.2001 eller før finanskrisen i 2008. Det bliver den heller ikke, efter at Covid-19 har aflagt besøg hos os.

Virussen og alle dens afledte følger - ikke mindst de økonomiske - vil være hos altid. Den vil forandre sociale og kulturelle normer, hele den måde, hvorpå vi tænker og handler i mange forskellige situationer. Når verden atter begynder at forekomme os "normal", vil den stadigvæk være forandret, det er bare den "nye normal".

Hvordan ser den "nye normal" så ud?

Det aner vi ikke; her og nu har vi simpelthen ingen idé om det - jeg har i alt fald ikke. Hvornår vi får det, er heller ikke til at sige. Lige nu må vi gennemleve en tilstand af absolut usikkerhed, og det er på den ene side ikke særligt behageligt og på den anden side fascinerende på en sær, svimmel-syg måde. Den svimmelhed, der følger af, at man får revet det faste underlag under fødderne væk.

Så indtil "den nye normal" lige så gradvist indtræffer, må vi på bedste beskub forholde os til hyperobjektet Covid-19, prøve at bevare roen og så vidt muligt opføre os som ordentlige mennesker.

Også selv om vi holdt op med at give hinanden hånden...

Mange regner sikkert med, at inden så længe bliver alt dog "normalt" igen; verden kommer til at se ud som før virussen. Det kommer bare ikke til at ske. Glem det. Intet bliver, som det var. Når en sort svane har basket med vingerne, har verden ændret sig for altid.
Coronavirus 2019-nCoV virus. 3d illustration on black background
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Søndervig: Se på Vardes eksempel

Læserbrev: I debatten om udviklingen i Søndervig har tvillinge-borgmestrene Østergaard og Elbæk forsøgt at påvirke den demokratiske debat, åbenbart uden den større succes, det må vælgerne så tage stilling til ved næste valg. Prøv at kigge på Varde Kommune, her er der anlagt en rundkørsel vest for Billum, al trafik til sommerhusområderne Blåvand, Vejers og Grærup fra øst og syd skal passere denne, her er der så udført en speciel afkørsel til et nyetableret Rema 1000. Der er altså nogen der godt kan finde ud af det! Nu anlægger man så en halv omfartsvej med rundkørsel på Søndervig Landevej og afkørsel til det lysregulerede kryds i Søndervig. Det bliver rigtig spændende at se hvordan trafikken vil afvikle sig, når der er rødt lys og trafikken hober sig op i relation til den kilometerlange kø, der forekommer på landevejen, vil det bevirke en proppet rundkørsel og stadig kødannelse og man så er lige vidt, er der trafiktal for disse forhold? Et er, at det selvfølgelig koster flere penge at fuldføre ringvejen mod nord, og dem er der ikke for mange af p.t. Noget andet er, hvorfor har man ikke taget med i udviklingsplanerne, at der i fremtiden skal være mulighed for at fuldføre omfartsvejen? Er det rettidig omhu ikke i det mindste at sikre, at muligheden skal være der for en ”Nordhavn” og en masse bynære p-pladser, der sikkert bliver brug for? Det var rigtig flot at se de mange dannebrogsflag, der i weekenden vajede ved sommerhusene i Søndervig. Trafikken på Søndervig Landevej var tæt, uagtet der ikke var mange udenlandske nummerplader at se.

Erhverv

Destination Vesterhavet holder sommerhusene åbne i påsken: Så længe gæster opfører sig lige så godt som derhjemme

Annonce