Annonce
Hvide Sande

Natlig tumult på kutter: Fiskeskipper løsladt efter tre dage

Sagen tog sin begyndelse på Nordhavnskaj i Hvide Sande natten til søndag. Foto: Mads Dalegaard
Der er ikke grundlag for varetægtsfængsling, lyder det fra anklagemyndigheden.

HVIDE SANDE: To gange har byretten i Herning afvist anklagemyndighedens ønske om at varetægtsfængsle en 27-årig fisker fra Esbjerg i fire uger, efter han blev anholdt og sigtet for et voldeligt overfald mod to politibetjente natten til søndag i Hvide Sande. Nu er manden i stedet blevet løsladt.

- Vi har løsladt ham, fordi betingelserne for varetægtsfængsling ikke er opfyldt, siger specialanklager Claus Benner fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om det pludselige kursskifte hos anklagemyndigheden i sagen, der begyndte, da politiet blev kaldt til Nordhavnskaj natten til søndag efter en melding om husspektakler.

Annonce

Taler for sig selv

Den 27-åriges advokat Rene Knudsen vil dog gerne kommentere sagen:

- Retten har vurderet tingene anderledes end politiet. Hvis man har begået alvorlige lovovertrædelser, bliver man tilbageholdt. Min klient er sendt ud igen. Det taler lidt for sig selv, siger Rene Knudsen.

De to betjente, der gik ombord på båden, blev ifølge politiets egen detaljerede forklaring overfaldet i styrehuset af den 27-årige, der gav den ene betjent et knytnæveslag i ansigtet og som trods peberspray og slag med politistaven også tog halsgreb på den anden betjent. Først da den 27-årige blev ramt i panden af et slag, fik betjentene lagt manden i håndjern.

Han blev derefter varetægtsfængslet frem til fredag 13. december in absentia søndag eftermiddag, da han blev indlagt på sygehuset til observation for en blødning i hovedet efter slaget med politistaven.

Lukkede døre

Mandag var der atter et grundlovsforhør ved retten i Herning, hvor den 27-årige selv var til stede. Også her valgte dommeren kun at fængsle manden til og med fredag. Den kendelse kærede anklageren til Vestre Landsret, da hun ønskede varetægtsfængsling i fire uger.

Men onsdag valgte anklagemyndigheden selv at løslade manden, og kæremålet til landsretten blev derfor aflyst.

Grundlovsforhøret blev i øvrigt holdt for lukkede døre, hvilket Dagbladet kærede til Vestre Landsret. Landsretten var dog enig med byretten i Herning om, at pressen ikke kunne være til stede, og det har derfor ikke været muligt for Dagbladet at viderebringe den 27-årige mands egen opfattelse af begivenhederne natten til søndag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce