Annonce
Skjern

Nationalpark vil kopiere Ebeltoft: Her er sjældne sommerfugle flyttet til byen

Flere sommerfugle er kommet til Ebeltoft efter BiodiverCity-projektet. Arkivfoto: Jørgen Kirk

EBELTOFT: Nemt og meget billigt.

Sådan er erfaringerne fra BiodiverCity-projektet i Ebeltoft, som måske skal kopieres i Skjern og Tarm.

Ebeltoft er en del af Nationalpark Mols Bjerge, og nok er Ebeltoft kendt for sine kulturhistoriske kvaliteter, men i de senere år har byen fået en ekstra streng at spille på som en by, der også skaber mere biodiversitet.

Sjældne sommerfugle er flyttet til byen, fordi planter som blåklokker og gul snerre har fået plads at gro i området.

I Ebeltoft har man store erhvervsarealer, der aldrig er blevet bebygget. Ved at droppe græsslåningen fra april til september kommer naturtyperne fra den øvrige nationalpark frem inde i byen.

Til gengæld sætter Nationalpark Mols Bjerge et info-skilt op ved arealerne, så de besøgende kan lære noget om den natur, der er dukket op. Info-skiltet er stort set den eneste udgift ved projektet.

Skulle Ebeltoft blive ramt af en enorm erhvervsudvikling, der kræver, at arealerne inddrages til nyt byggeri, så kommer der ingen naturbeskyttelse, der hindrer det.

Ordningen er helt frivillig, og ejerne af arealerne kan droppe den fra dag til dag.

- Jeg har haft henvendelser fra virksomheder, der gerne vil være med. De har nok også set, at de kunne spare en havemands tid, fortæller Jens Reddersen, biolog hos Nationalpark Mols Bjerge.

Biodiversitet er oppe i tiden, og derfor er der også forståelse for det lidt vildere look i Ebeltoft.

- Jeg har aldrig hørt andet end positive bemærkninger fra turisterhvervet, siger Jens Reddersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mellemstort kvægbrug er gået konkurs

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Navne

Tjener fra Kommandobroen vinder legat

Annonce