Annonce
Videbæk

Nabostrid i Troldhede: - Flytter han ikke, må jeg gøre det

Den midaldrende mand, der er kommet i konflikt med sine naboer på Østergade bor i det hvide hus middt i billedet. Arkivfoto Poul Osmundsen.
Beboere på Østergade håber, at udlejer vil opsige midaldrende mand; men de erkender, at en løsning på stridigheder kan have lange udsigter.

TROLDHEDE: Der er stadig ingen løsning i sigte på striden i Østergade, hvor en midaldrende mand har lagt sig ud med sine naboer, og politiet er blevet en nærmest daglig gæst.

- Politiet har været ude at snakke med ham, men efter hvad vi hører, sagde han, at han var glad for at bo i Troldhede, og gerne vil blive boende, så han flytter nok ikke frivilligt, siger Jette Keller, der bor i Østergade 15.

- Vi håber på, at udlejeren kan opsige manden, men det kan desværre have lange udsigter, og det er ikke engang sikkert, at det kan lade sig gøre, fortsætter hun.

Hun fortæller, at konflikterne fortsætter.

- Her forleden kørte manden ud, og først holdt han med hornet i bund et par minutter foran min nabo Kaj Poulsen, og derefter foran min bolig, hvor han holdt i to-tre minutter, også med hornet i bund. Da han kom tilbage en halv time senere, gentog det sig, blot stoppede han først foran mig.

- Vi er simpelthen ved at gå ud af vores gode skind over det, der sker, siger Jette Keller.

Hun og de øvrige beboere i Østergade skal ikke vente hjælp fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Faktisk kan den ikke udtale sig om den aktuelle sag, siger fagchef i handicap og psykiatri, Helle Mikkelsen, der for nylig deltog i et møde i Troldhede med beboerne.

- Jeg kan dog sige helt generelt, at når det drejer sig om nabostridigheder, kan kommunen gøre meget lidt, siger hun.

- Det kan vi ikke bruge til noget som helst. Bliver det her ved ret meget længere, bliver jeg selv nødt til at flytte, og det kan jo ikke være rigtigt, siger Jette Keller.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce