Annonce
Erhverv

Stor skepsis blandt naboer: Selskab satser fortsat på at bygge Nordeuropas største solcellepark

Kortet over solcelleanlægget blev nøje studeret og fotograferet. Foto Jørgen Kirk.
Nystiftet forening efterlyste ægte dialog med kræfterne bag solcelleanlægget i Gestengen ved Dejbjerg, der i sin foreslåede form vil blive Nordeuropas største.

DEJBJERG: - Når I kører herfra, hvad tænker I så? Tænker I, at I kører videre med et anlæg på 400 hektar - eller skal det blive et mindre projekt?

Lød et af spørgsmålene halvanden time inde i det oplysningsmøde om solcelleanlægget i Gestengen, der i går samlede over 100 personer på Dejbjerglund Efterskole.

Spørgsmålet blev rettet til Jakob Hänel Christensen, der repræsenterede selskabet GreenGo, som udvikler solcelleprojekter og de lodsejere, der gerne vil leje deres jord i Gestengen til det kæmpestore projekt.

- Nu tager vi en dialog med kommunen og med Naturfredningsforeningen, svarede han.

- Jamen kører I efter de 400 hektar, insisterede en spørger.

- Ja, bekræftede Jakob Hänel Christensen, men understregede igen, at det sker "i dialog med kommunen og naturfredningsforeningen".

- Efter min mening er det ikke dialog, sagde Laila Nielsen.

Hun er én af initiativtagerne til en ny gruppe, der arbejder for at skabe debat om dels kæmpeanlægget i Gestengen dels andre store, eventuelt kommende energianlæg i kommunen.

Annonce
Laila Nielsen fortalte, at på to uger har 131 meldt sig ind i den nye forening, der arbejder for dialog om solcellerne i Gestengen.

131 medlemmer

Foreningen er kommet op at stå hen over det sidste par uger, og Laila Nielsen har lige som de øvrige initiativtagere til gruppen, Lars Jørgensen, Karsten Larsen og Karen Lundgaard Agerholm brugt masser af timer på at samle medlemmer.

- Vi er nu oppe på 131, og vi er først lige kommet i gang. Der er en stor, stor bekymring for, at anlægget skal være så stort, sagde Laila Nielsen.

- Foreningen skal samle de lokale stemmer - både dem, der er imod, og dem der er for solceller, dem som føler sig lidt i klemme, dem som har fokus på anlæggets indgriben i naturen, og de stemmer, der indtil nu ikke har været klar over, hvad der er i støbeskeen, fortsatte hun.

Lars Hänel Christensen hilste initiativet velkomment.

- Det er super, at I har startet foreningen. Det har vi efterlyst lige fra det første møde (der har været to tidligere borgermøder om Gestengen-projektet, red.). Det oprindelige projekt var på 560 hektar, og det har vi skåret til godt 400 af hensyn til borgerne. Vi vil gerne i dialog, sagde han.

Ingen dialog

Denne positive indstilling kunne Laila Nielsen eller andre medlemmer af gruppen dog ikke bruge til så meget.

- Vi har brugt en masse krudt på det her. Men det gider jeg ikke fortsætte med, hvis ikke vi får reel dialog. Og jeg hører ikke dialog, sagde hun.

GreenGo er interesseret i så stort et projekt som muligt, da det giver bedst økonomi for investorerne, der blandt andet består af danske pensionskasser på jagt efter et rimeligt afkast.

På mødet kom det frem, at en størrelse på mellem 60 og 100 hektar er mindstestørrelsen, for at der kan komme økonomi i et solcelleprojekt af denne art; det hænger ikke mindst sammen med, at det er dyrt at få koblet et solcelleanlæg på elnettet. Men GreenGo og lodsejerne går altså efter et anlæg på 400 hektar.

Reelt bliver det 30 hektar større, fordi projektmagerne - ud over det anlæg, som pensionskasserne investerer i - vil lave et fælles anlæg, som private borgere kan investere i til kostpris.

Jakob Hänel Christensen fastslog, at projektudviklerne går efter en solcellepark på 400 hektar.

Uden tilskud

Anlægget opføres uden tilskud af nogen art. Det hænger ikke mindst sammen med projektets store skala, der giver nogle fordele ved indkøb af solceller, etablering af kobling til elnettet og så videre.

De solceller, der ventes anvendt, er konstrueret af glas på over- og underside, ikke glas-plastic, som man ellers tit ser. Det giver en større grad af robusthed i forhold til vind og vejr og en forventet levetid for anlægget på 50 år. Lejeaftalen med lodsejerne løber dog kun i 30 år, hvorefter den enten skal fornys, eller anlægget skal pilles ned.

Solcellerne i anlægget kommer til at vippe dagen igennem, så de følger solen; solcellerne opfanger også solindstrålingen nede fra. Dette betyder, at de forventes at yde 20 procent mere end solcellerne i andre anlæg, der står i Danmark.

De mere end 400 hektar vil dog ikke blive plastret tæt til med solceller. Kun cirka en tredjedel af arealet dækkes, oplyste Jakob Hänel Christensen.

Og så vil det være et fuldtidsjob for fire mand at passe og vedligeholde et så stort anlæg.

Han oplyste, at i bedste fald vil der gå fire år, indbefattet lokalplanlægnings-fasen, før anlægget kan stå færdigt.

Men hvor stort, det bliver, må forhandlingerne med kommunen og naturfredningsforeningen vise. Står det til borgerne i Dejbjerg og omegn, bliver det i alt fald væsentligt mindre end 400 hektar.

Der blev debatteret livligt ved bordene.
De omkring 100 fremmødte lyttede intenst til debatten.
Mange gav udtryk for skepsis i forhold til anlæggets størrelse.
Aulaen i Dejbjerglund Efterskole var fyldt godt op af deltagerne i solcellemødet.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Annonce