Annonce
Erhverv

Stor skepsis blandt naboer: Selskab satser fortsat på at bygge Nordeuropas største solcellepark

Kortet over solcelleanlægget blev nøje studeret og fotograferet. Foto Jørgen Kirk.
Nystiftet forening efterlyste ægte dialog med kræfterne bag solcelleanlægget i Gestengen ved Dejbjerg, der i sin foreslåede form vil blive Nordeuropas største.

DEJBJERG: - Når I kører herfra, hvad tænker I så? Tænker I, at I kører videre med et anlæg på 400 hektar - eller skal det blive et mindre projekt?

Lød et af spørgsmålene halvanden time inde i det oplysningsmøde om solcelleanlægget i Gestengen, der i går samlede over 100 personer på Dejbjerglund Efterskole.

Spørgsmålet blev rettet til Jakob Hänel Christensen, der repræsenterede selskabet GreenGo, som udvikler solcelleprojekter og de lodsejere, der gerne vil leje deres jord i Gestengen til det kæmpestore projekt.

- Nu tager vi en dialog med kommunen og med Naturfredningsforeningen, svarede han.

- Jamen kører I efter de 400 hektar, insisterede en spørger.

- Ja, bekræftede Jakob Hänel Christensen, men understregede igen, at det sker "i dialog med kommunen og naturfredningsforeningen".

- Efter min mening er det ikke dialog, sagde Laila Nielsen.

Hun er én af initiativtagerne til en ny gruppe, der arbejder for at skabe debat om dels kæmpeanlægget i Gestengen dels andre store, eventuelt kommende energianlæg i kommunen.

Annonce
Laila Nielsen fortalte, at på to uger har 131 meldt sig ind i den nye forening, der arbejder for dialog om solcellerne i Gestengen.

131 medlemmer

Foreningen er kommet op at stå hen over det sidste par uger, og Laila Nielsen har lige som de øvrige initiativtagere til gruppen, Lars Jørgensen, Karsten Larsen og Karen Lundgaard Agerholm brugt masser af timer på at samle medlemmer.

- Vi er nu oppe på 131, og vi er først lige kommet i gang. Der er en stor, stor bekymring for, at anlægget skal være så stort, sagde Laila Nielsen.

- Foreningen skal samle de lokale stemmer - både dem, der er imod, og dem der er for solceller, dem som føler sig lidt i klemme, dem som har fokus på anlæggets indgriben i naturen, og de stemmer, der indtil nu ikke har været klar over, hvad der er i støbeskeen, fortsatte hun.

Lars Hänel Christensen hilste initiativet velkomment.

- Det er super, at I har startet foreningen. Det har vi efterlyst lige fra det første møde (der har været to tidligere borgermøder om Gestengen-projektet, red.). Det oprindelige projekt var på 560 hektar, og det har vi skåret til godt 400 af hensyn til borgerne. Vi vil gerne i dialog, sagde han.

Ingen dialog

Denne positive indstilling kunne Laila Nielsen eller andre medlemmer af gruppen dog ikke bruge til så meget.

- Vi har brugt en masse krudt på det her. Men det gider jeg ikke fortsætte med, hvis ikke vi får reel dialog. Og jeg hører ikke dialog, sagde hun.

GreenGo er interesseret i så stort et projekt som muligt, da det giver bedst økonomi for investorerne, der blandt andet består af danske pensionskasser på jagt efter et rimeligt afkast.

På mødet kom det frem, at en størrelse på mellem 60 og 100 hektar er mindstestørrelsen, for at der kan komme økonomi i et solcelleprojekt af denne art; det hænger ikke mindst sammen med, at det er dyrt at få koblet et solcelleanlæg på elnettet. Men GreenGo og lodsejerne går altså efter et anlæg på 400 hektar.

Reelt bliver det 30 hektar større, fordi projektmagerne - ud over det anlæg, som pensionskasserne investerer i - vil lave et fælles anlæg, som private borgere kan investere i til kostpris.

Jakob Hänel Christensen fastslog, at projektudviklerne går efter en solcellepark på 400 hektar.

Uden tilskud

Anlægget opføres uden tilskud af nogen art. Det hænger ikke mindst sammen med projektets store skala, der giver nogle fordele ved indkøb af solceller, etablering af kobling til elnettet og så videre.

De solceller, der ventes anvendt, er konstrueret af glas på over- og underside, ikke glas-plastic, som man ellers tit ser. Det giver en større grad af robusthed i forhold til vind og vejr og en forventet levetid for anlægget på 50 år. Lejeaftalen med lodsejerne løber dog kun i 30 år, hvorefter den enten skal fornys, eller anlægget skal pilles ned.

Solcellerne i anlægget kommer til at vippe dagen igennem, så de følger solen; solcellerne opfanger også solindstrålingen nede fra. Dette betyder, at de forventes at yde 20 procent mere end solcellerne i andre anlæg, der står i Danmark.

De mere end 400 hektar vil dog ikke blive plastret tæt til med solceller. Kun cirka en tredjedel af arealet dækkes, oplyste Jakob Hänel Christensen.

Og så vil det være et fuldtidsjob for fire mand at passe og vedligeholde et så stort anlæg.

Han oplyste, at i bedste fald vil der gå fire år, indbefattet lokalplanlægnings-fasen, før anlægget kan stå færdigt.

Men hvor stort, det bliver, må forhandlingerne med kommunen og naturfredningsforeningen vise. Står det til borgerne i Dejbjerg og omegn, bliver det i alt fald væsentligt mindre end 400 hektar.

Der blev debatteret livligt ved bordene.
De omkring 100 fremmødte lyttede intenst til debatten.
Mange gav udtryk for skepsis i forhold til anlæggets størrelse.
Aulaen i Dejbjerglund Efterskole var fyldt godt op af deltagerne i solcellemødet.
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce