Annonce
Erhverv

Naboer til havvindmøller får bedre chance for at blive hørt

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Energistyrelsen ændrer proces for havvindmølleparker, så borgere bedre kan forholde sig til miljøkonsekvenser.

Når der fremover skal opføres havvindmølleparker tæt på de danske kyster, får lokale borgere og sommerhusejere nu bedre mulighed for at blive hørt.

Energistyrelsen har ændret processen for at give tilladelse til at bygge vindmøller på havet.

Borgerne får fremover mulighed for at blive hørt og give indsigelser, efter at der er blevet lavet en rapport, der ser på konsekvenserne for miljøet i det konkrete projekt.

Rapporten undersøger konsekvensen af vindmøllerne for blandt andet fugleliv, fisk, planter, støj og udsynet ud over havet.

Tidligere er borgerne blevet inddraget i projektet på et tidspunkt, hvor der kan have været flere forskellige scenarier i spil.

For eksempel den præcise placering af møllerne ude på havet. Dermed kan der have været flere scenarier for påvirkningen på miljøet.

- Styrelsen har vurderet, at borgerne med den justerede proces bedst sikres mulighed for at forholde sig til de konkrete projekter, der kan blive opført, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Ændringen gælder for de havvindmøller, der bliver lavet på initiativ fra en virksomhed. De er kendt som åben-dør-havvindmølleparker.

Den nye proces gælder for alle nuværende og fremtidige projekter. For tre projekter betyder det, at der vil være en ekstra høring.

Det gælder Jammerland Bugt ved Vestsjælland, Omø Syd sydvest for Sjælland og Mejl Flak i Aarhus Bugt.

Processen er blevet ændret efter en afgørelse i projektet Vesterhav Syd ved Ringkjøbing.

I december afgjorde Energiklagenævnet, at der skulle laves et tillæg til miljørapporten. Det var efter en klage fra utilfredse sommerhusejere

Det udskød byggeriet af Vesterhav Syd samt Vesterhav Nord, der skal bygges ud for Thyborøn, med tre år.

Siden har svenske Vattenfall, der bygger parkerne, besluttet at rykke parkerne og de i alt 41 vindmøller længere ud på havet.

Det er ikke afgjort, hvor de præcis skal stå. Det vil ske næste år efter nye undersøgelser.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse på Energistyrelsens hjemmeside
Link til oversigt over konkrete havvindmølleprojekter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce