Annonce
Ringkøbing-Skjern

Naboer har brug for mere kompensation for møller og solceller i baghaven

Der er brug for mere kompensation til naboerne til vindmølle- og solcelleparker, mener Landdistrikternes Fællesråd. Tegning: Nex
Landdistrikternes Fællesråd giver aftale for naboerstatning for sol og vind en lunken modtagelse.

Ringkøbing-Skjern: Hvis den grønne omstilling skal slå igennem, kræver det, at de nærmeste naboer til vindmøller og solcelleparker og lokalsamfundene bliver kompenseret ordentligt.

Det mener formand Landdistriktternes Fællesråd Steffen Damgaard, som er tilfreds med, at der netop er indgået en polisk aftale, men:

- Det ærgrer mig, at aftalen langt fra yder tilstrækkelig kompensation til de udsatte naboer og lokalsamfund, der lægger baghave til de nye bæredygtige energiprojekter med vind og sol, siger han i en pressemeddelelse.

Han kalder det "dybt utilfredsstillende", at man dropper køberetsordningen, som giver de nærmeste naboer mulighed for at købe anparter i projekterne og erstatter dem med en bonusordning med et årligt skattefrit beløb på nogle få tusinde kroner.

- Fra andre sammenhænge ved vi, at fælles ejerskab gennem folkeaktier eller andele styrker den enkelte borgers ejerskab af, forståelse for og opbakning til et projekt. Og der er brug for lokal forankring og opbakning, når man skal rulle energiprojekter ud i den skala, der lægges op til med målet om 70 procents reduktion af CO2 i 2030, siger han.

Steffen Damsgaard kan dog få øje på et lyspunkt i aftalen, og det er ordningen, som betyder, at de nærmeste naboer skal have tilbud om at blive købt ud af deres huse af projektfolkene, og prisen skal fastsættes af en uvildig taksationsmyndighed. Grænsen er udvidet til at omfatte naboer, som bor fire til seks gange møllehøjden fra en ny vindmøllepark.

- Det er en fordel for de naboer, som ellers kun har været berettiget til værditab for deres boliger, lyder det fra formanden for Landdistrikernes Fællesråd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Baronens hemmelige fristed

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce