Annonce
Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Nørre Vosborgs Sensommermarked er vokset fra 30 – 40 stande til godt 100 stande på fire år. De besøgende kommer fra hele Jylland og Fyn for at opleve sensommeren på Nørre Vosborg. PR-foto
Det første år var der 30–40 boder og cirka 2500 gæster. I år er der cirka 100 boder, og man forventer 10.000–15.000 besøgende på Nørre Vosborg.

Nørre Vosborg: Siden første marked for fire år siden har Sensommermarked på Nørre Vosborg vokset sig over dobbelt så stort. I år fylder omkring 100 stande og boder den gamle herregård i Vemb lørdag 31. august og søndag 1. september.

Sensommermarked på Nørre Vosborg er efterhånden en fast tradition. De seneste fire år har boder og stande med mad og drikke, interiør, kunsthåndværk og andet godt til livet fyldt plæner og bygninger på Nørre Vosborg i Vemb. Og i år bliver det endnu større.

- Sensommermarkedet er vokset meget siden begyndelsen for fire år siden og er gået hen og blevet en kæmpesucces. Det første år var der 30–40 boder, og omkring 2500 besøgte os. I år har vi cirka 100 boder, og vi forventer 10.000–15.000 besøgende, siger Thomas Holme direktør for Hotel Nørre Vosborg.

De første år fyldte mad og drikke mest på Sensommermarkedet, men efterhånden har også kunsthåndværk, interiør og livsstilsprodukter sneget sig ind.

Annonce

Alt godt til livet

- Temaet er blevet "Alt godt til livet". Du kan smage lækre specialiteter fra for eksempel Vedersø Vildt, øl og saft fra Staarup Haandbryg og tørret frugt fra Det sunde slik. Og du kan se smuk keramik fra Julie Damhus, luksus havemøbler fra Lapatio og slowfashion fra Agger Design – og mange, mange andre ting. Jeg synes, udstillerne harmonerer rigtigt fint med det, som Nørre Vosborg står for - kvalitet og nydelse, understreger Thomas Holme.

Nørre Vosborgs Sensommermarked har åbent lørdag 31. august kl. 10–17 og søndag 1. september kl. 10–16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce