Annonce
Erhverv

Når det regner på havmøllerne, så drypper det på RG Rom Gummi

Der er mere end almindeligt travlt på gummifabrikken i Rom. Snart flytter virksomheden ind i nye og meget større lokaler for at få plads til at opfylde de mange ordrer. Foto: Thomas Maxe
Stor vækst i offshore-vindmølleparker har givet travlhed på den vestjyske gummifabrik, som har skabt nye job – og som snart må flytte for at få mere plads.

ROM: Når man tænker på de store vindmøller ude på havet, så er det nok ikke lige ”gummi”, man tænker på først.

Men det skal der faktisk bruges rigtig meget af, og den vestjyske fabrik RG Rom Gummi lidt uden for Lemvig er ekspert i lige nøjagtigt den slags. Og det har givet travlhed.

- På grund af havets og vindens kræfter er man nødt til at samle stålkonstruktionen, som vindmøllerne står på, med rørholdere (en stor gummi-muffe med en diameter på en halv meter, red.), så hele konstruktionen kan give sig lidt. Og det er nogle af de gummiemner, som vi har specialiseret os i at fremstille, så de lever op til producenternes specifikationer, fortæller direktør Jesper Berg Kristensen.

Men de gigantiske gummimuffer er blot små nipsgenstande sammenlignet med det, der er et af RG Rom Gummis mest kendte produkter: Gummi-fendere til skibe.

Især de forsyningsskibe, som sejler ud til offshore-møllerne har brug for en meget kraftig fender (gummikant) hele vejen rundt, for man kan altså ikke bare sådan lige lave en parallelparkering ude midt på det bølgende hav. Skibet vil uundgåeligt bumpe ind mod mølle-platformen, når man lægger til.

- Alle fendere er lavet i specialmål, og de største af dem vejer op til tre tons. De bliver alle sammen tryktestet inden levering, så vi kan garantere, at de kan holde til det specificerede tryk uden at blive deformeret. Derfor er vi også nogle af de eneste på markedet, der har maskiner, som er store nok til at fremstille de store fendere, siger Jesper Berg Kristensen, som selv har været med til at bygge nogle af RG Rom Gummis særprægede maskiner.

Annonce

RG Rom Gummi

Leif Kristensen etablerede i 1983 ”Rom Gummiservice”. Dengang var der blot tre ansatte.

Efter et vellykket generationsskifte blev ledelsen i 2008 overdraget til sønnen Jesper Berg Kristensen, som i dag ejer 85 procent, mens de resterende 15 procent ejes af kompagnonen Jan Skov Traberg.

I dag beskæftiger RG Rom Gummi 45 ansatte og producerer især skibsfendere og andre materialer til offshore, men fabrikken leverer også til fødevare- og fiskeindustrien og gummi til 117 andre formål – lige fra faldunderlag til legepladser til støtteben til Nimbus-motorcykler.

Den nye udvidelse i Lemvig er faktisk RG Rom Gummis anden udvidelse i 2019. I starten af året oprettede virksomheden en helt ny salgsafdeling tæt på Aalborg. I Business Park Nord har RG Rom Gummi salgskontor, hvor der på nuværende tidspunkt fast arbejder tre sælgere.

RG Rom Gummi står på et meget solidt økonomisk fundament. Mens mange virksomheder vokser for lånte penge, er RG Rom Gummi stort set gældfri. De seneste fem års regnskab viser et pænt overskud i størrelsesordenen 1,5 til knap 5 millioner kroner.

Læs mere på www.romgummi.dk.

Vokseværk kræver plads

De mange offshore-opgaver har givet RG Rom Gummi lidt af en udfordring. For når man har store ordrer på – bogstaveligt talt – store produkter, så kræver det meget plads.

Efter et par årtier med knopskydning blev de eksisterende lokaler allerede for et år siden for små, så i første omgang lejede man ekstra plads cirka 200 meter fra ”hovedbygningen”. Men nu er det altså blevet tid til at flytte.

RG har de seneste år haft et stort fokus på den specifikke del af det europæiske gummimarked, som omhandler videresalgsvarer. De er specialister i at lave kundetilpassede løsninger, og har i mange år levet af at have det tekniske knowhow til at lave de produkter, som andre gummivirksomheder har afslået at producere.

Samtidig ønsker RG Rom Gummi at være industriens totalleverandør af gummiprodukter. Derfor har de målrettet og effektivt indhentet andele på videresalgsmarkedet.

- Vi får brug for endnu mere plads, og det er ærligt talt træls, at vi ikke kan være samlet. Der er for langt mellem bygningerne til, at man kan gå, så det bliver til mange småture frem og tilbage i bil. Nu får vi mulighed for at blive samlet, og det glæder vi os til, siger direktøren.

RG Rom Gummi har stiftet et nyt ejendomsselskab, som i første omgang har købt halvdelen af den nye kæmpebygning – en ejerandel, som gradvist skal vokse, indtil RG Rom Gummi råder over i alt 16.500 kvadratmeter – cirka dobbelt så meget plads, som man råder over i dag.

Fra gummi til skum

De bedre pladsforhold øger også de i forvejen positive forventninger til et andet forretningsområde.

For to år siden købte RG Rom Gummi nemlig den østjyske virksomhed United Foam. Det betyder blandt andet, at man nu selv kan udvikle og producere gulv- og vægbeklædning, isoleringsskum, sprøjtebar polyurethan og materialet elastomer. Sidstnævnte vil de fleste genkende som det materiale, rulleskøjtehjul er støbt af, og som har et stort potentiale.

- RG Rom Gummi har stor mulighed for at udnytte sit potentiale indenfor polyurethan-branchen i størstedelen af Europa. Vi oplever stigende efterspørgsel på den specialudviklede polyurethan-isoleringsskum, som anvendes især indenfor isolering af blandt andet skibscontainere, fjernvarmerør, bryggeritanke og kølerum. Derudover har vi meget stor efterspørgsel på sprøjtebar polyurethan, som blandt andet kan benyttes som et alternativ til epoxygulve og på støbte emner til industrien i elastomer, forklarer Jesper Berg Kristensen.

Fabrikken er i gang med at teste spray-belægningen til andre formål og har også selv fundet en ret smart måde at bruge produktet.

- Vi har bygget omklædningsrum med bad, hvor vi har spraymalet væggene med gummibelægning. Det holder tæt, og det betyder, at vi har sparet udgiften til at få sat fliser op, fortæller han.

Jesper Berg Kristensen (th) er anden generation i spidsen for RG Rom Gummi. Siden han overtog roret, er virksomheden vokset fra en håndfuld til nu 45 ansatte. Foto: Thomas Maxe

Nej, vi lukker ikke!

Fødevareindustrien fylder også godt i ordrebogen, hvor RG Rom Gummi også her har fundet lidt af en niche: Detektérbare hårnet, plastre, kuglepenne og andre produkter.

- I dag er der ingen fødevarer, som forlader fabrikkerne uden, at de er blevet scannet eller røntgenfotograferet for at sikre, at der ikke er faldet fremmedlegemer ned i maden. Derfor har man brug for redskaber, som kan fanges af enten en metaldetektor eller røntgen, forklarer Jesper Berg Kristensen.

Så der er altså nok at tage fat på – oven i flytningen, som formentlig først er endeligt afsluttet om et par år. Og de mange ordrer betyder altså, at RG Rom Gummi kun flytter 200 meter og ikke, at man lukker!

- Det har desværre skabt lidt misforståelser i lokalområdet, og vi har fået et par henvendelser fra nervøse naboer, fordi vi har et ”til salg”-skilt ved vores administration. Men nej, vi lukker bestemt ikke, siger Jesper Berg Kristensen og griner hjerteligt.

Næh, tværtimod er der knap nok tid til at holde fyraften!

Den oprindelige produktionsbygning på 2681 kvadratmeter blev udbudt til salg i sommer for en kontantpris på 6,6 millioner kroner – en pæn rabat i forhold til den officielle ejendomsværdi på lidt over ti millioner kroner. De første tre potentielle købere har allerede henvendt sig, forlyder det.

Offshore-forsyningsskibene er nødt til at have en meget kraftig gummi-fender hele vejen rundt for at undgå skader, når de lægger til ved hav-vindmøllerne. Fenderne er specialfremstillet i Vestjylland. Foto: RG Rom Gummi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Magtdemonstrationer: Urimeligt angreb på Danmarks Naturfredningsforening

Læserbrev: I et læserbrev den 22. februar i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ses Leif Christensen fra Bork med et forsvar for den fejladministration, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udøvet gennem mere end 25 år ved at lade hånt om Naturbeskyttelsesloven gennem hundredvis af ulovlige tilladelser til byggeri i sommerhusområder på Holmsland Klit. Han mener, der blot er tale om rent juristeri, når kommunen ikke i tide fik lokalplanerne på plads, og at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Det vides ikke, hvilke parter der henvises til. Men hvis ikke man kan stole på, at myndighederne forvalter efter lovgivningen, kan der for alvor tales om det vilde vesten. Jeg har den fornøjelse at bo midt i et af disse naturskønne sommerhusområder. Da jeg for 10 år siden erhvervede mit helårshus, skete det med vished om, at nabomatriklerne, der henlå med naturskønne lyngklædte klitter, ville forblive sådan, da der på matriklerne er en tinglyst servitut, der forbyder byggeri af enhver art, og området i øvrigt, ifølge de oplysninger enhver kan se på arealinfo i Danmarks Miljøportal, er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg erhvervede en naturperle med frit udsyn over Tipperne og hele Ringkøbing Fjord, og havde ingen synlige naboer, bare uspoleret natur! Da jeg senere gjorde kommunen opmærksom på en aktivitet, der kunne tyde på et kommende nabobyggeri, fik jeg blot at vide, at matriklerne ikke er omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art. Kommunen gjorde sig ingen anstrengelse for at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Kommunen gav efterfølgende tilladelse til arealomlægninger med mulighed for at bygge to sommerhuse og i øvrigt udlæg af ny vej tværs over de lyngklædte klittoppe. Den stille idyl er nu afløst af en erhvervsmæssig udlejning af sommerhus med ugentlige ud- og indflytninger, smækkende bildøre og larmende turister, der kører ræs på mountainbikes i klitterne. Da kommunen samtidig så stort på nabohensyn ved byggetilladelsen, er jeg desuden ufrivilligt tvangsindlagt til fra min 1. sals stue at skulle følge med i turisternes morgenmad, frokost og aftensmadsindtagelse uge efter uge, dog heldigvis med lidt pause i januar og februar. Jeg opdagede, at det ikke blot var i mit nærområde, men adskillige andre steder på Klitten, kommunen har set bort fra § 3 beskyttelsen på trods af, at kommunen selv har indskrevet den i lokalplanerne på foranledning af daværende Ringkøbing Amt, der godt forstod at rette sig efter lovgivningen! Som privatperson kan der ikke klages over en kommunes vandalisering af naturområder. Efter en årelang diskussion med kommunen, som ikke lod sig rokke i sine synspunkter, måtte jeg derfor ty til andre muligheder. Jeg kontaktede Danmarks Naturfredningsforening, som velvilligt har brugt utallige timer på denne sag. Med beskyldningen om, at Danmarks Naturfredningsforening har en evig trang til at demonstrere magt, bringer Leif Christensen en urimelig kritik af Danmarks Naturfredningsforening. Mange frivillige økonomiske bidrag og meget uegennyttig frivilligt arbejde bliver anvendt af denne organisation til at sætte en stopklods, når kommuner og andre af griskhed for øgede grundskatter, erhvervsaktivitet og turismeindtægter forgriber sig på uerstattelige naturværdier. Skytset bør rettes mod Ringkøbing-Skjern Kommune, der om nogen demonstrerer magt. Det er kommunen, der arrogant gennem nu flere år har nægtet at have begået fejl, skønt selv planlovseksperter ikke er i tvivl. Det er kommunen, der uretmæssigt har indkrævet høje ejendomsskatter og givet ejerne forventninger om byggetilladelser. Og det er kommunen, der fortsætter med at tage de mange berørte sommerhusejere som gidsler ved at undlade at træffe de beslutninger, der kunne stoppe dette cirkus på trods af, at alle historiske dokumenter i sagen viser, at kommunen har handlet forkert. Som om dette ikke var nok! Den tidligere ejer af mit hus formastede sig til at opføre en tagterrasse på taget af en sidebygning på ejendommen. Kommunen har accepteret i snesevis af sådanne tagterrasser i sommerhusområderne gennem årerne. Men da jeg ikke straks kunne tage folkeregisteradresse på ejendommen, som det blev krævet af kommunen for at acceptere tagterrassen, har kommunen nidkært jagtet denne sag i mere end 10 år! På trods af, at kommunen selv har beskrevet, at tagterrassen ligger så godt afskærmet, at den ikke er til gene for naboer, og at ingen nogensinde har klaget over forholdet, har kommunen gennemført politianmeldelse og ført retssager i såvel byret som landsret for at håndhæve sit krav om retablering. Her kan man med rette tale om magtdemonstration! Når private formaster sig til at bryde loven, er der ingen nåde. Heller ikke da ejeren af Hvidbjerg Camping ved Blåvand kommer på kant med § 3 ved at udvide med et par ekstra båse til et telt. Så blæser der ikke milde vinde: ”Hvis ferieparken formår at få reetableret forholdene omkring søen, kan den undgå at få straf, vurderer kommunen”. Og hvis private lodsejere i Lønstrup sikrer deres ejendomme gennem en kystsikring, der rent faktisk virker, men dømmes ulovligt, er kommunen straks på banen: ”Vores udgangspunkt, da vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes” udtaler den lokale formand for Teknik og Miljø. Hvorfor skal der ses igennem fingre med tilsvarende ulovligheder, når de forvoldes af en offentlig myndighed, som her i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde med de ulovlige byggegodkendelser til sommerhuse på Holmsland Klit? Og hvorfor skal Danmarks Naturfredningsforening skældes ud, når de blot arbejder for, at gældende lovgivning overholdes?

Annonce