Annonce
Udland

Myggemiddel kan være årsag til mystiske symptomer i Cuba

Yamil Lage/Ritzau Scanpix
Efter tre år kan en sag om hidtil uforklarlige symptomer blandt udenlandske diplomater i Cuba være løst.

Neurotoksiner i pesticider, der bruges til at sprøjte mod myg, kan nu vise sig at være årsag til en mystisk sag om høreproblemer blandt udenlandske diplomater i Cuba.

Det viser et nyt canadisk studie offentliggjort torsdag.

I 2016 kom det frem, at adskillige canadiske og amerikanske diplomater og deres familiemedlemmer på mystisk vis havde oplevet problemer med hørelsen og synet samt hovedpine, svimmelhed og træthed under deres ophold i Cuba.

Syndromet blev senere kendt som Havana-syndromet opkaldt efter den cubanske hovedstad.

USA undersøgte, om landets diplomater var blevet angrebet med ultralydsenheder, og sagen førte til, at USA udviste en række cubanske diplomater.

De canadiske myndigheder konkluderede senere, at et ultralydsangreb var "usandsynligt".

Nu har forskere fra Brain Repair Centre i Halifax i samarbejde med Nova Scotia Health Authority og Dalhousie University set nærmere på, hvad der kan have forårsaget Havana-syndromet blandt udsendte i Cuba.

- Dette har intet at gøre med akustiske angreb, konkluderer studiet ifølge Radio-Canada.

- En mere sandsynlig årsag er nervemidler, der bruges til røgbehandling mod myg.

Studiet har fundet, at de canadiske diplomater højest sandsynligt er blevet udsat for små doser af betablokkere i kommercielle pesticider over en periode.

Cuba sprøjter jævnligt med pesticider for at dræbe sygdomsbårne insekter. Blandt andet igangsatte myndighederne i landet i 2016 en aggressiv kampagne mod myg for at stoppe spredningen af zikavirus.

Ifølge Radio-Canada viser optegnelser fra ambassader i Cuba, at diplomatiske kontorer og boliger er blevet sprøjtet med pesticider.

Cuba har igennem hele forløbet nægtet ethvert ansvar for hændelserne.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce