Kultur

Musicalen 'Tissebyen' er et forrygende morsomt frikvarter, som insisterer på at forny en forslidt genre

Lille Sally (Bjørg Gamst) og betjent Strunk (Lars Mølsted) er fortællerne, der konstant minder publikum om, at Tissebyen hveken er en tilstand eller et sted, men "kun" en musical. Men de er ikke helt enige om hvilke kvaliteter, en musical skal have. Foto: Søren Malmose
Fredericia Teaters ensemble sætter på og bag scenen sit karakteristiske fingeraftryk på en musical, der insisterer på at forny en forslidt genre.

Fredericia Teater står solidt på to ben: de store, overdådige produktioner og de skæve, eksperimenterende opsætninger. Teatret kunne satse alt på de sikre, stramt konceptuerede Disney-blasts, men brænder lige så meget for at præsentere undergrunds-musicals, som går i clinch med den konforme genre. "Tissebyen" hører til den sidste kategori og er ligesom min absolutte Fredericia-favorit, dukkemusicalen "Avenue Q", et forrygende humoristisk take på en genre, der gisper efter fornyelse.

Det veloplagte manuskript handler om den tilsyneladende klimavenlige koncern "Du’ i vådt selskab", som har monopoliseret folks tissetrang. Uden penge kan man ikke få adgang til de offentlige toiletter, og tisser man andre steder, bliver man eksporteret til Tissebyen, som ingen nogensinde er vendt levende hjem fra.

Det klassiske musicalplot - fattig dreng møder rig pige og kæmper for at få kærligheden til at overvinde (klasse)skel og vrangvillige forældre - bliver man ikke snydt for. Men slutningen er som taget fra en opera, for alle ender som tabere - og de fleste endda som døde. Musicalen er skør og uforudsigelig, men rummer også en snert af alvor i sin kritik af en menneskehed, der i beruselse over fuldkommenhed udsulter jordkloden og lukker øjnene for den uafvendelige kollaps: verdens undergang.

Om forestillingen

"Tissebyen"

fem stjerner

Fredericia Teater: "Tissebyen - the Musical" af Hollmann & Kotis.

Instruktion: Michelle Tattenbaum. Kapelmester: Thomas Møller & Martin Konge.

Medvirkende: Bjørg Gamst, Lars Mølsted, Diluckshan Jeyaratnam, Maria Skuladottir og Frederikke Maaarup Viskum m.fl.

Forestillingen varer to en hav time og opføres til og med 4. maj.

Del af holdet

Kendere af Fredericia Teater vil fryde sig over grundstammen i ensemblet, som har udviklet sig fra nydeligt skolede talenter til mangefacetterede, storsyngende stjerner. Selv om stjerner er et forkert ordvalg, for på Fredericia Teater er der ingen stjerner - alle er del af holdet. Det afslører sig især i en forestilling som "Tissebyen", hvor 10 mand udfylder manuskriptets mindst 20 roller. Alene logistikken med at få skuespillere ind og ud af scenen og skifte kostume på få sekunder lykkes fejlfrit. Kostumedesigneren Anna Juul Holm har med sine lag på lag-dragter begået en genistreg, som velfortjent og overraskende bliver afsløret under fremkaldelsen.

Kan selv, vil selv

"Tissebyen" er et fremragende bevis på, at Fredericia Teater kan selv, vil selv. Mads Æbeløe Nielsen har oversat med tæft og snilde, og Kim Ace Nielsen har givet koreografien et tiltrængt moderne vrid - og så medvirker de for øvrigt begge to i forestillingen.

Der ganske få lokationer i musicalen er holdt i trøstesløst brunmelerede nuancer, som i længden bliver kedsommelige at se på. Måske derfor føles en lille, morbid tegnefilm, om måder man kan slå en kanin ihjel på, som et ekstra stort lyspunkt.

Nogle af de centrale figurer i "Tissebyen" (fra venstre): Lille Sally (Bjørg Gamst), Håb (Frederikke Maarup Viskum), Bobby Stærk (Diluckshan Jeyaratnam), Frk. Møntfod (Maria Skuladottir) og Josephine Stærk (Cecilie Thiim). Foto: Søren Malmose

Strunk og Stram

Komponisten Mark Hollmann boltrer sig med barok, charleston, mellemkrigstidens Ziegfield Follies-glamour, småsvedig jazz, entusiastisk gospel og ballader. Vel at mærke uden at det virker som et knæfald for at behage et så bredt publikum som muligt. Det seks mand store orkester gør fint rede for musikken, om end de tre blæsere fylder ærgerligt lidt i lydbilledet. Musikalsk er der en rød tråd, som koreografen Kim Ace Nielsen har nydt at interagere med. Resultatet er perfekt timede, humoristiske og overlegent velkoreograferede danseoptrin: en velsmurt maskine, hvor hver møtrik og bolt er uundværlig - og hvor alle stråler. Musicalens showstopper er "The Cop Song", hvor betjentene Strunk og Stram slår sig løs i en tight koreograferet "Thriller"-pastiche. Helt i opsætningens ånd vil jeg undlade at fremhæve enkeltpræstationer, men slå fast at et fornemt sammenspillet ensemble gør "Tissebyen" til et vidunderlig fjollet, sjovt og smittende musikalsk frikvarter.

Ingen musical uden to unge elskende som skal en masse forviklinger igennem, inden de - måske - får hinanden: Frederikke Maarup Viskum og Diluckshan Jeyaratnam. Foto: Sørem Malmose
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Skjern

Forbudt med slag og spark: Ny judoklub slår dørene op i Skjern

Kultur For abonnenter

E-force satsede på at vinde "the double" ved gadefodboldstævne i Hvide Sande

Tophistorier

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

112

Dåsekaster i BMW fik kolde fødder: Meldte sig selv til politiet

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Tarm

Har du skjulte skatte? Så vil TV2 Fri gerne se dig til Markedsdage i Tarm

Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Annonce