Kultur

Musicalen 'Tissebyen' er et forrygende morsomt frikvarter, som insisterer på at forny en forslidt genre

Lille Sally (Bjørg Gamst) og betjent Strunk (Lars Mølsted) er fortællerne, der konstant minder publikum om, at Tissebyen hveken er en tilstand eller et sted, men "kun" en musical. Men de er ikke helt enige om hvilke kvaliteter, en musical skal have. Foto: Søren Malmose
Fredericia Teaters ensemble sætter på og bag scenen sit karakteristiske fingeraftryk på en musical, der insisterer på at forny en forslidt genre.

Fredericia Teater står solidt på to ben: de store, overdådige produktioner og de skæve, eksperimenterende opsætninger. Teatret kunne satse alt på de sikre, stramt konceptuerede Disney-blasts, men brænder lige så meget for at præsentere undergrunds-musicals, som går i clinch med den konforme genre. "Tissebyen" hører til den sidste kategori og er ligesom min absolutte Fredericia-favorit, dukkemusicalen "Avenue Q", et forrygende humoristisk take på en genre, der gisper efter fornyelse.

Det veloplagte manuskript handler om den tilsyneladende klimavenlige koncern "Du’ i vådt selskab", som har monopoliseret folks tissetrang. Uden penge kan man ikke få adgang til de offentlige toiletter, og tisser man andre steder, bliver man eksporteret til Tissebyen, som ingen nogensinde er vendt levende hjem fra.

Det klassiske musicalplot - fattig dreng møder rig pige og kæmper for at få kærligheden til at overvinde (klasse)skel og vrangvillige forældre - bliver man ikke snydt for. Men slutningen er som taget fra en opera, for alle ender som tabere - og de fleste endda som døde. Musicalen er skør og uforudsigelig, men rummer også en snert af alvor i sin kritik af en menneskehed, der i beruselse over fuldkommenhed udsulter jordkloden og lukker øjnene for den uafvendelige kollaps: verdens undergang.

Om forestillingen

"Tissebyen"

fem stjerner

Fredericia Teater: "Tissebyen - the Musical" af Hollmann & Kotis.

Instruktion: Michelle Tattenbaum. Kapelmester: Thomas Møller & Martin Konge.

Medvirkende: Bjørg Gamst, Lars Mølsted, Diluckshan Jeyaratnam, Maria Skuladottir og Frederikke Maaarup Viskum m.fl.

Forestillingen varer to en hav time og opføres til og med 4. maj.

Del af holdet

Kendere af Fredericia Teater vil fryde sig over grundstammen i ensemblet, som har udviklet sig fra nydeligt skolede talenter til mangefacetterede, storsyngende stjerner. Selv om stjerner er et forkert ordvalg, for på Fredericia Teater er der ingen stjerner - alle er del af holdet. Det afslører sig især i en forestilling som "Tissebyen", hvor 10 mand udfylder manuskriptets mindst 20 roller. Alene logistikken med at få skuespillere ind og ud af scenen og skifte kostume på få sekunder lykkes fejlfrit. Kostumedesigneren Anna Juul Holm har med sine lag på lag-dragter begået en genistreg, som velfortjent og overraskende bliver afsløret under fremkaldelsen.

Kan selv, vil selv

"Tissebyen" er et fremragende bevis på, at Fredericia Teater kan selv, vil selv. Mads Æbeløe Nielsen har oversat med tæft og snilde, og Kim Ace Nielsen har givet koreografien et tiltrængt moderne vrid - og så medvirker de for øvrigt begge to i forestillingen.

Der ganske få lokationer i musicalen er holdt i trøstesløst brunmelerede nuancer, som i længden bliver kedsommelige at se på. Måske derfor føles en lille, morbid tegnefilm, om måder man kan slå en kanin ihjel på, som et ekstra stort lyspunkt.

Nogle af de centrale figurer i "Tissebyen" (fra venstre): Lille Sally (Bjørg Gamst), Håb (Frederikke Maarup Viskum), Bobby Stærk (Diluckshan Jeyaratnam), Frk. Møntfod (Maria Skuladottir) og Josephine Stærk (Cecilie Thiim). Foto: Søren Malmose

Strunk og Stram

Komponisten Mark Hollmann boltrer sig med barok, charleston, mellemkrigstidens Ziegfield Follies-glamour, småsvedig jazz, entusiastisk gospel og ballader. Vel at mærke uden at det virker som et knæfald for at behage et så bredt publikum som muligt. Det seks mand store orkester gør fint rede for musikken, om end de tre blæsere fylder ærgerligt lidt i lydbilledet. Musikalsk er der en rød tråd, som koreografen Kim Ace Nielsen har nydt at interagere med. Resultatet er perfekt timede, humoristiske og overlegent velkoreograferede danseoptrin: en velsmurt maskine, hvor hver møtrik og bolt er uundværlig - og hvor alle stråler. Musicalens showstopper er "The Cop Song", hvor betjentene Strunk og Stram slår sig løs i en tight koreograferet "Thriller"-pastiche. Helt i opsætningens ånd vil jeg undlade at fremhæve enkeltpræstationer, men slå fast at et fornemt sammenspillet ensemble gør "Tissebyen" til et vidunderlig fjollet, sjovt og smittende musikalsk frikvarter.

Ingen musical uden to unge elskende som skal en masse forviklinger igennem, inden de - måske - får hinanden: Frederikke Maarup Viskum og Diluckshan Jeyaratnam. Foto: Sørem Malmose
0/0
Kultur

Fang Bubber på cykel i Skjern

Kultur

Vores Smag: Helleflynder i forårstøj

Kultur

Vores Smag: Bondegårdsæg med smag af vestkysten

Kultur

Se billederne: En populær påsketradition - traktorerne trak folk til

Samlerne For abonnenter

Cola-Kenneths afhængighed blev til en hobby: Samler på colaer, du aldrig har hørt om