Annonce
Ringkøbing-Skjern

Museumsinspektør er vild med brætspil og Balkan - og lidt fanatisk med Bowie

I maj-måned var museumsvært hos Abelinesgaard, Lasse Justesen, travlt optaget af at lave egnsspisen Dabs. Den engang så traditionelle spise laves om foråret og hænges op for at konserveres i den salte vind. Foto:Jørgen Kirk
Museumsinspektør Lasse Justesen fra Ringkøbing-Skjern Museum får nok at se til i efterårsferien. Høstmarked, Nat på Museet og en vandretur i klitheden står på menuen, når skolerne lukker ned, og børne og forældre har fri.

En god søndag for mig er en dag, hvor jeg kan slappe helt af. Jeg plejer at sove, til jeg vågner - det vil sige intet vækkeur! Så laver jeg gerne en stor kande kaffe og kaster mig over dagens aviser. Det kan jeg fint få den halve dag til at gå med, inden jeg gerne ret tidligt begynder at interessere mig for, hvad aftensmaden skal bestå af. Ind imellem kaster jeg mig over en computer, min violin eller et eller andet nørdet spil.

Jeg bruger også gerne mine søndage på at geare helt ned til noget god musik. Der må meget gerne dumpe et par venner ind i løbet af dagen til lidt hygge, måske over et brætspil, men de store planer lægger jeg ikke selv en søndag.

Annonce

Hvis jeg får en udenbys gæst på besøg, så vil jeg helt klart vise vedkommende Abelines Gaard! Det er måske et lidt nemt valg, da jeg arbejder der, men jeg tager alle mine gæster med forbi museet på Holmsland Klit. Stedet rummer rigtig mange fantastiske fortællinger, er super hyggeligt og Vesterhavet ligger lige ved siden af, så for mig har det hele pakken.

Jeg bor i Ringkøbing, så mine gæster skal selvfølgelig også med rundt i de hyggelige gader i den gamle købstad og et smut forbi Ringkøbing Museum.

Mit seneste besøg i en kirke var til et bryllup i engang August... Jeg er ikke ligefrem den store kirkegænger, men holder meget af kirkernes arkitektur, historie og kulturelle betydning.

Hvis jeg bliver bedt om at vælge en sang på en karaokebar, så skal det være noget med David Bowie. Han er en kunstner, jeg opdagede i de formative teenageår. Hans mange forskellige personaer, ofte kryptiske temaer, insisterende fornyelse og mod til at eksperimentere gjorde stort indtryk på mig, og det har aldrig sluppet mig igen. Jeg er lidt af en fanatiker, når det kommer til ham, så jeg skimmer som regel altid et karaokekatalog for Bowie-sange - selvom jeg sjældent kaster mig ud i faktisk at hoppe op på scenen...

Min sangstemme er sådan nogenlunde. Om ikke andet synger jeg højt! Jeg kan egentlig godt lide at synge, men jeg finder ikke så ofte anledning til det. Jeg plejer dog også at have min violin med, når der skal synges, men det hjælper heller ikke på det - den har dog aldrig været med på Karaokebar endnu!

Hvis jeg ud af det blå vinder 50.000 kroner til en drømmerejse, så vil jeg tage til et af Balkanlandene eller Georgien. Historisk og kulturelt set er der utroligt meget, der gør den del af verden spændende. Jeg tror, det er, fordi det er et mix af noget, man kender - og så en helt anden verden.

De store rejser med bountystrande og all inclusive siger mig ikke så meget. Jeg tager selvfølgelig gerne med, men skal jeg selv vælge, tager jeg gerne noget mere jordnært og gerne noget med en traditionsrig historie.

Hvis jeg kunne få en middagsaftale med en kunstner, så skulle det være David Bowie! - hvis ikke han var død... Ellers kunne det godt være en kunstner som Kristian von Hornsleth. Hornsleth er en kunstner, der ikke er bange for at provokere - han bruger det tilsyneladende som et bevidst værktøj. Selv er jeg ret pragmatisk anlagt og kan måske netop derfor godt lide kunstnere, der er lidt provokerende.

I næste uge ser jeg frem til en travl uge på Ringkøbing-Skjern Museum. Uge 42 er en utrolig begivenhedsrig uge for mig. Halvdelen af ugen går med høstmarked på Abelines Gaard, hvor jeg får besøg af en masse flinke frivillige og forhåbentligt også mange glade museumsgæster.

Jeg skal lave rundvisninger, spille spillemandsmusik, lave redningsøvelser og i det hele taget bare være 100 procent på.

Jeg har også sagt ja til at skræmme en masse børn til Nat på Museet på Ringkøbing Museum torsdag, og om fredagen skal jeg med Klitfogeden ud på en vandretur på Holmsland Klit, så ugen er fuld af højdepunkter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce