Annonce
Udland

Mullah Krekar er fængslet i Norge efter italiensk terrordom

NTB Scanpix/Reuters
63-årige mullah Krekar er dømt i en italiensk terrorsag, hvor han var anklaget for at lede et terrornetværk.

Den norske mullah Krekar er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i Norge. Det siger hans advokat, Brynjar Meling, til den norske tv-station TV2.

Mullah Krekar blev mandag dømt til 12 års fængsel i en terrorsag i Italien.

Han blev pågrebet i Norge i november 2015 i en koordineret aktion, der var iværksat af italiensk politi. Italienske myndigheder har anklaget den 63-årige mullah Krekar for at være leder af et terrornetværk ved navn Rawti Shax, der angiveligt har tilknytning til Islamisk Stat.

Politiet i Italien mener, at Krekar var leder for 16 andre kurdiske irakere og kosovoalbanere, som alle blev pågrebet under aktionen.

Det er for sin rolle i de netværk, at han mandag blev idømt 12 års fængsel.

Det italienske justitsministerium har onsdag bekræftet, at det vil bede om at få ham udleveret. Det skriver norske NRK.

Mullah Krekar nægter at have noget at gøre med både Italien og terrorhandlinger. Hans advokat understreger samtidig, at lydoptagelser fra Kongsvinger-fængslet i Norge er blevet brugt i den italienske sag.

- Jeg noterer mig, at retten mener, at det er Italiens ansvar at efterforske, tiltale og dømme en person for handlinger, som kan være sket i Kongsvinger-fængslet, mens han var i norsk varetægt og under norsk efterforskning, siger advokaten Brynjar Meling efter onsdagens fængsling.

Han mener samtidig, at der ikke er grund til en varetægtsfængsling.

- Han er mødt op, hver gang PST (Politiets Sikkerhedstjeneste, red.) har ønsket at tale med ham. Han har ingen rejsepapirer, og han har et udseende, som er genkendeligt for alle, siger Brynjar Meling til norsk TV2.

Mullah Krekar - hvis fulde navn er Najmuddin Faraj Ahmad - har anket varetægtsfængslingen. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Siden 2003 har mullah Krekar været opført på FN's terrorliste. Her er han udpeget som grundlægger af den islamistiske gruppe Ansar-al-Islam, der har haft kontakt med al-Qaeda og netværkets grundlægger, Osama bin Laden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce