Annonce
Navne

Morten Olsen var både dansk helt og skurk

I 2017 rettede Det Australske Fodboldforbund henvendelse til Morten Olsen om et landstrænerjob. Men han sagde nej tak, da han ikke ville møde Danmark ved VM i 2018. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark kiksede i 2015 kvalifikationen til EM, og kort efter meddelte Morten Olsen, at han stoppede som landstræner efter 15 år. I dag 14. august fylder han 70 år.

Danmark: Morten Olsen har været et fyrtårn i dansk fodbold i mere end 40 år, men det sluttede med et ærgerligt farvel.

I efteråret 2015 tabte det danske landshold playoffkampene til Sverige om en plads ved EM-slutrunden, og som konsekvens stoppede Morten Olsen øjeblikkeligt som landstræner.

Dermed sluttede 15 år i spidsen for landsholdet for Morten Olsen, der i dag onsdag 14. august fylder 70 år.

Han overtog et dansk landshold, som havde leveret et katastrofalt EM i 2000, hvor det var blevet til tre nederlag af tre mulige i gruppespillet og ikke en eneste dansk scoring at juble over. Landsholdet var i knæ.

Det fik den tidligere mangeårige landsholdsanfører rettet op på fra start. Han førte holdet til både VM-slutrunden i 2002 og EM i 2004, hvor det blev til henholdsvis en ottendedelsfinale og en kvartfinale.

Siden gik det både op og ned for landsholdet, og Olsens berettigelse som træner blev heftigt debatteret blandt den fodboldgale befolkning.

I Dansk Boldspil-Union (DBU) var man dog overvejende tilfreds, og Olsens kontrakt blev flere gange forlænget, indtil han selv sagde stop.

Som spiller var Morten Olsen kendt for sin ledende rolle i forsvarsspillet og i det opbyggende spil og førte blandt andet Anderlecht og FC Köln til flere succeser.

Han ydede også en imponerede indsats for Danmark og blev den første danske spiller, der nåede over 100 landskampe.

Olsen spillede sin 102. og sidste A-landskamp i 1989 i en alder af 39 år, og han trådte kort tid efter ind i trænergerningen.

Trænerjobbet bragte ham til Brøndby, Ajax Amsterdam og FC Köln, hvor han både nåede at få succes og blive fyret. Men det siger noget om både Olsen og branchen, at hans ry som en fagligt yderst kompetent træner ikke led skade af fyringerne.

Det er også disse kvalifikationer, han gennem årene har fået ros for af spillerne på det danske landshold, som han har styret gennem 166 landskampe.

Han er flere gange blevet kåret til årets træner og blev i 2016 optaget i Fodboldens Hall of Fame. I 2010 modtog han ridderkorset af Dannebrogordenen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce