Navne

Morten Olsen var både dansk helt og skurk

I 2017 rettede Det Australske Fodboldforbund henvendelse til Morten Olsen om et landstrænerjob. Men han sagde nej tak, da han ikke ville møde Danmark ved VM i 2018. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark kiksede i 2015 kvalifikationen til EM, og kort efter meddelte Morten Olsen, at han stoppede som landstræner efter 15 år. I dag 14. august fylder han 70 år.

Danmark: Morten Olsen har været et fyrtårn i dansk fodbold i mere end 40 år, men det sluttede med et ærgerligt farvel.

I efteråret 2015 tabte det danske landshold playoffkampene til Sverige om en plads ved EM-slutrunden, og som konsekvens stoppede Morten Olsen øjeblikkeligt som landstræner.

Dermed sluttede 15 år i spidsen for landsholdet for Morten Olsen, der i dag onsdag 14. august fylder 70 år.

Han overtog et dansk landshold, som havde leveret et katastrofalt EM i 2000, hvor det var blevet til tre nederlag af tre mulige i gruppespillet og ikke en eneste dansk scoring at juble over. Landsholdet var i knæ.

Det fik den tidligere mangeårige landsholdsanfører rettet op på fra start. Han førte holdet til både VM-slutrunden i 2002 og EM i 2004, hvor det blev til henholdsvis en ottendedelsfinale og en kvartfinale.

Siden gik det både op og ned for landsholdet, og Olsens berettigelse som træner blev heftigt debatteret blandt den fodboldgale befolkning.

I Dansk Boldspil-Union (DBU) var man dog overvejende tilfreds, og Olsens kontrakt blev flere gange forlænget, indtil han selv sagde stop.

Som spiller var Morten Olsen kendt for sin ledende rolle i forsvarsspillet og i det opbyggende spil og førte blandt andet Anderlecht og FC Köln til flere succeser.

Han ydede også en imponerede indsats for Danmark og blev den første danske spiller, der nåede over 100 landskampe.

Olsen spillede sin 102. og sidste A-landskamp i 1989 i en alder af 39 år, og han trådte kort tid efter ind i trænergerningen.

Trænerjobbet bragte ham til Brøndby, Ajax Amsterdam og FC Köln, hvor han både nåede at få succes og blive fyret. Men det siger noget om både Olsen og branchen, at hans ry som en fagligt yderst kompetent træner ikke led skade af fyringerne.

Det er også disse kvalifikationer, han gennem årene har fået ros for af spillerne på det danske landshold, som han har styret gennem 166 landskampe.

Han er flere gange blevet kåret til årets træner og blev i 2016 optaget i Fodboldens Hall of Fame. I 2010 modtog han ridderkorset af Dannebrogordenen.

/ritzau/

0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Livsstil For abonnenter

- Det kan være en enorm lettelse at skrive

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce