Kultur

Morgensang og rundstykker: Smedenes Hus fik succes med splinternyt tilbud

Fælles morgensang et nyt tilbud fra Støtteforeningen Smedenes Hus; det blev taget vel imod.

LEM: Klokken er lidt i 10 onsdag formiddag, og mødelokalet i Smedenes Hus er ved at være fyldt.

På de nydeligt pyntede borde ligger fotokopierede, sammenclipsede ark med sange som "Danmark, nu blunder den lyse nat" og "Fuglene letter mod vinden", og efterhånden som folk kommer ind i lokalet, forsyner de sig med Højskolesangbogens blå bind.

Man fornærmer næppe nogen ved at konstatere, at de allerfleste tilhører "det grå guld"-segment af befolkningen.

Det samme gælder de mere end nydeligt påklædte herrer, der fylder godt op i den nederste del af rummet - Skjern Mandskor.

På slaget 10 rejser én af de smokingklædte herrer sig op, og tager ordet:

- Velkommen til alle, der er mødt op i dag. Skønt at se, at så mange bakker op om det nye tiltag, og synes, det er en god idé, siger Harry Tholstrup.

Han sidder i en arbejdsgruppe bag Smedenes Hus, der arbejder på at fylde huset med aktiviteter, og det er ham, der - sammen med hustruen Lisbeth Tholstrup - står for arrangementet i dag.

Skjern Mandskor gjorde dagen ekstra festlig.

Skjern Mandskor

- Morgensang er jo noget, vi alle har været en del af som børn. Alle har vi sunget morgensang i vores skoletid. Hvad gør det ved os, når vi synger? Vi opnår en fællesskabsfølelse. Det samler os. Vi synger alle med den stemme, vi har. Som nogen har udtrykt det, "vi bliver glade i låget". Rent fysisk får vi en bedre vejrtrækning. Endorfiner frigives, og vi opnår en lykkefølelse. Vi opnår en samhørighed med andre mennesker, siger Lisbeth Tholstrup.

- Vi vil begynde morgenen med at synge "I østen stiger solen op".

Korleder Jens Peter Krabbe Nielsen sætter sig bag tangenterne, og snart lyder den herlige morgensang fuldtonet gennem lokalet. Folk, der er mødt op, synger med, så det kan høres.

Lige inden programmet går i gang, er der dog en særlig hilsen til Bente Højberg Jensen. Hun har nemlig fødselsdag i dag, og får "Happy Birthday" for mandskor og hele pivtøjet!

De næste 45 minutter er fyldt med en blanding af kor- og fællessang. Derefter står den på kaffe og rundstykker.

Forhåbentlig en tradition

- Vi håber, det bliver en tradition, fastslår Harry Tholstrup, da Dagbladet taler med ham og Lisbeth efter morgensangen.

- Jeg fik egentlig ideen til arrangementet, fordi jeg selv synger med i Skjern Mandskor. Jeg hørte om flere eksempler på, at man er begyndt med morgensang andre steder i landet, og det er blevet en stor succes. I Kjellerup regnede man således med 30, da man startede, og nu er der aldrig under 100.

Skulle man dømme efter fremmødet i Lem, har morgensang også en stor fremtid i Smedenes By - omkring 50 mødte op til den første omgang motion for vestjyske strubehoveder.

Støtteforeningen har selvfølgelig også en bagtanke med morgensang.

- Vi vil gerne gøre Smedenes Hus til et levende hus fyldt med aktivitet, fastslår Harry Tholstrup.

- Så nu kryds i kalenderen ved torsdag den 20. juni; da holder vi næste morgensang, opfordrer Lisbeth Tholstrup.

Går det, som det gør andre steder i landet, kan det være, at der bliver behov for at finde et større lokale!

Det var mest det grå guld, der var mødt op.
Der synges igennem til morgensang i Smedenes Hus.Foto:Jørgen Kirk
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce