Kultur

Morgensang og rundstykker: Smedenes Hus fik succes med splinternyt tilbud

Fælles morgensang et nyt tilbud fra Støtteforeningen Smedenes Hus; det blev taget vel imod.

LEM: Klokken er lidt i 10 onsdag formiddag, og mødelokalet i Smedenes Hus er ved at være fyldt.

På de nydeligt pyntede borde ligger fotokopierede, sammenclipsede ark med sange som "Danmark, nu blunder den lyse nat" og "Fuglene letter mod vinden", og efterhånden som folk kommer ind i lokalet, forsyner de sig med Højskolesangbogens blå bind.

Man fornærmer næppe nogen ved at konstatere, at de allerfleste tilhører "det grå guld"-segment af befolkningen.

Det samme gælder de mere end nydeligt påklædte herrer, der fylder godt op i den nederste del af rummet - Skjern Mandskor.

På slaget 10 rejser én af de smokingklædte herrer sig op, og tager ordet:

- Velkommen til alle, der er mødt op i dag. Skønt at se, at så mange bakker op om det nye tiltag, og synes, det er en god idé, siger Harry Tholstrup.

Han sidder i en arbejdsgruppe bag Smedenes Hus, der arbejder på at fylde huset med aktiviteter, og det er ham, der - sammen med hustruen Lisbeth Tholstrup - står for arrangementet i dag.

Skjern Mandskor gjorde dagen ekstra festlig.

Skjern Mandskor

- Morgensang er jo noget, vi alle har været en del af som børn. Alle har vi sunget morgensang i vores skoletid. Hvad gør det ved os, når vi synger? Vi opnår en fællesskabsfølelse. Det samler os. Vi synger alle med den stemme, vi har. Som nogen har udtrykt det, "vi bliver glade i låget". Rent fysisk får vi en bedre vejrtrækning. Endorfiner frigives, og vi opnår en lykkefølelse. Vi opnår en samhørighed med andre mennesker, siger Lisbeth Tholstrup.

- Vi vil begynde morgenen med at synge "I østen stiger solen op".

Korleder Jens Peter Krabbe Nielsen sætter sig bag tangenterne, og snart lyder den herlige morgensang fuldtonet gennem lokalet. Folk, der er mødt op, synger med, så det kan høres.

Lige inden programmet går i gang, er der dog en særlig hilsen til Bente Højberg Jensen. Hun har nemlig fødselsdag i dag, og får "Happy Birthday" for mandskor og hele pivtøjet!

De næste 45 minutter er fyldt med en blanding af kor- og fællessang. Derefter står den på kaffe og rundstykker.

Forhåbentlig en tradition

- Vi håber, det bliver en tradition, fastslår Harry Tholstrup, da Dagbladet taler med ham og Lisbeth efter morgensangen.

- Jeg fik egentlig ideen til arrangementet, fordi jeg selv synger med i Skjern Mandskor. Jeg hørte om flere eksempler på, at man er begyndt med morgensang andre steder i landet, og det er blevet en stor succes. I Kjellerup regnede man således med 30, da man startede, og nu er der aldrig under 100.

Skulle man dømme efter fremmødet i Lem, har morgensang også en stor fremtid i Smedenes By - omkring 50 mødte op til den første omgang motion for vestjyske strubehoveder.

Støtteforeningen har selvfølgelig også en bagtanke med morgensang.

- Vi vil gerne gøre Smedenes Hus til et levende hus fyldt med aktivitet, fastslår Harry Tholstrup.

- Så nu kryds i kalenderen ved torsdag den 20. juni; da holder vi næste morgensang, opfordrer Lisbeth Tholstrup.

Går det, som det gør andre steder i landet, kan det være, at der bliver behov for at finde et større lokale!

Det var mest det grå guld, der var mødt op.
Der synges igennem til morgensang i Smedenes Hus.Foto:Jørgen Kirk
0/0
Annonce
Kultur For abonnenter

Stram Kurs-kandidat på Kaj Munks Præstegård: Muslimerne ved, hvad der er godt og ondt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Skjern

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Kultur For abonnenter

Ud i regnen på en sjælden, trehjulet russer

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tvinds Fælleseje øger sit millionoverskud

112

Vold: 15-årig knallertkører slået ned med teleskopstang

Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg