Annonce
Hvide Sande

Molslinjen: Derfor valgte vi Hvide Sande Shipyard

Da forskningsskibet Aurora blev bygget på Hvide Sande Shipyard, skete det med deltagelse af rederiet Molslinjen, som netop har hyret værftet i Hvide Sande til at bygge en elektrisk færge. Arkivfoto: Mads Hansen
På ordre fra selskabet Molslinjen skal Hvide Sande Shipyard bygge en ny færge, der i sensommeren 2021 skal indsættes på ruten mellem Fanø og Esbjerg.

Hvide Sande: Danmark er ikke just kendt for lave lønninger, og når et rederi beslutter sig for at sætte en ny færge i søen, kan det synes oplagt at vælge et udenlandsk værft. Sådanne tanker har de dog ikke hos Molslinjen, der har placeret en ordre på en ny, elektrisk færge hos Hvide Sande Shipyard.

- Det er altid rart at kunne handle lokalt. Det er vi meget tilfredse med, siger Jesper Maack, der er kommunikationschef hos Molslinjen.

Han siger videre, at rederiet med hovedsæde i Aarhus i forvejen 'har rigtig gode erfaringer med Hvide Sande Shipyard i forbindelse med Molslinjens deltagelse i bygningen af Aarhus Universitets forskningsskib Aurora.'

- Ellers er det jo som altid en vurdering af pris sammenholdt med værft-kvalitet, leveringssikkerhed og forståelse af lokale myndighedskrav. Samt omkostninger til for eksempel tilsyn under byggefasen, tilføjer Jesper Maack.

Hvide Sande Shipyard fik ordren i december sidste år, og ifølge tidsplanen skal den nye færge sættes i drift på ruten Esbjerg-Fanø i sensommeren 2021.

Alt i alt løber projektet op i omkring 100 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce