Jubilæum

Mogens Ladekjær elsker tal og teknik

Mandag den 1. juli har Mogens Ladekjær 40 års jubilæum hos Kramp. Foto: Mads Dalegaard
Mogens Ladekjær er lidt af en tekniknørd. Han elsker big data, og dem har der været rigeligt af hos Kramp, hvor han nu har 40 års jubilæum.

Skjern: Efter den første uge på lageret hos Chr. C. Grene var Mogens Ladekjær klar til at forlade jobbet.

- Jeg var uddannet hos isenkræmmer Veilegaard i Skjern. Her var jeg opdraget til at holde en god tone. På den tid var man Des med sagførerens hustru. På lageret hos Chr. C. Grene var der ikke meget De og Dem. Det var tværtimod et noget specielt foretagende med en helt særlig form for værkstedhumor. Heldigvis blev jeg hængende, og jeg kom hurtigt selv ind i jargonen på min nye arbejdsplads, fortælle Mogens Ladekjær.

Den gang havde virksomheden 25-30 ansatte i Skjern, og det var Poul Grene selv, der ansatte Mogens Ladekjær.

Siden da er Chr. C. Grene som bekendt vokset mange gange, og virksomheden er nu en del af den store europæiske koncern Kramp. Det passer Mogens Ladekjær ret godt. Han har nemlig altid været lidt af en tekniknørd, der elsker big data, så der har været arbejdsopgaver nok hos Kramp.

I 2003 var Mogens Ladekjær for eksempel ansvarlig for indførslen af et mere optimalt flow hos Chr. C. Grene, og i 2009 fik han ansvar for indkøb og oprydning i varedatabasen i Norden.

Fra 2010 til 2013 hjalp han til med at implementere it-platformen Axapta i Sverige, Norge og Danmark. Mogens Ladekjær har også hjulpet med implementeringen af lagersystemet Kisoft.

- Jeg har altid fulgt med og kigget på, hvad det næste er, vi skal være på forkant med. Er der store udfordringer undervejs, så klarer vi også dem, siger Mogens Ladekjær.

Som afdelingsleder gav den indstilling ind i mellem mange timer. Da den nære familie blev ramt af sygdom, valgte han derfor at trappe lidt ned i 2016, og nu hedder stillingen projektassistent. Og Mogens Ladekjær er i dag med i flere mindre projekter hos Kramp.

- I dag er sygdommen heldigvis et overstået kapitel. Men det passer mig egentlig godt, at jeg er gået ned på en normal arbejdsuge, så er der lidt mere tid til at nyde naturen ved Ringkøbing Fjord, som vi nu bor tæt ved i Ringkøbing - efter mange år i Sædding. Det er måske i virkeligheden også ganske udmærket, at "vi gamle" erfarne medarbejdere giver plads til nogle af de dygtige unge mennesker, siger Mogens Ladekjær med et smil.

59-årige Mogens Ladekjær har tre børn, Jeanette, Elisabeth og Dennis, der har beriget Mogens og hustruen Jette med fire børnebørn. Ud over familielivet nyder Mogens Ladekjær sine gåture i Ringkøbing og ofte en god cykeltur.

40 års jubilæet bliver i øvrigt fejret ved en intern reception hos Kramp.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Mindeord For abonnenter

Til minde om et liv: Gurli smurte madpakker til de børn, der ikke havde én med

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce