Annonce
Sport

Mkhitaryan-ballade preller af på Uefa-præsidenten

Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Bekymringen for Henrikh Mkhitaryans sikkerhed i Baku er helt ubegrundet, mener Aleksander Ceferin.

29. maj skal London-klubberne Arsenal og Chelsea dyste om titlen i årets Europa League-turnering. Men det er ikke de sportslige historier om finalen, der har fyldt mest.

Det er i stedet valget af værtslandet Aserbajdsjan, der ligger i åben konflikt med Armenien, hvorfor Arsenals armenske midtbanestjerne, Henrikh Mkhitaryan, ikke tør at rejse med til finalen af sikkerhedsmæssige årsager.

Han føler sig ikke sikker på, at man kan garantere for hans sikkerhed i Baku, hvor finalen skal spilles.

Men det er noget vås ifølge præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Aleksander Ceferin.

- Vi lykkedes med at arrangere et sikkert EM i Frankrig, da landet var mål for terrorister, siger Ceferin ifølge AFP med henvisning til EM-slutrunden i Frankrig i 2016.

Derfor slår han også fast, at Mkhitaryan ikke ville have noget at frygte, hvis han valgte at rejse med holdet til Baku.

Uefas valg af Aserbajdsjan til finalevært har mødt hård kritik, fordi landet på flere områder ikke lever op til menneskerettighederne.

Uefa-præsidenten kan dog ikke se problemet i valget.

- Menneskerettighedssituationen er et problem, men det er også et problem i andre europæiske lande. Og betyder det, at fansene i Baku ikke fortjener livefodbold?

Ceferin har ikke tænkt sig at lade politiske konflikter diktere, hvor Uefa placerer fodboldbegivenheder.

- Hvis fodbolden tillader sig selv at blive stoppet af sådanne konflikter, så vil vi ikke være i stand til at arrangere noget som helst i fremtiden, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce