Annonce
Debat

Mit liv som hjemmehjælper: Lennart Qvist burde arbejde en måned i hjemmeplejen

Da der opstod en forrygende snestorm, hvor politiet advarede mod al udkørsel, skulle jeg stille i Ølstrup kl. 7 om morgenen, erindrer skribenten fra sin tid som hjemmehjælper. Foto: Michael Bager


Kære Lennart Qvist. Forestil dig, at du efter arbejde har følgende symptomer: tankemylder, hjertebanken, hjertekrampe, hovedpine, søvnløshed og ikke at forglemme stressinkontinens, dvs. du kan ikke tage i dit eget dørhåndtag uden at tisse i bukserne – nej, vel? Det lyder ikke rart - og det er ikke rart.

Jeg gik ned med stress og depression og sagde mit job som hjemmehjælper op i 1998. Jeg troede, at bare jeg fik tid, ville jeg få det godt igen, og efter 2 år gik jeg i gang med at læse til lærer. Her lærte jeg, at min hjerne også var kommet på overarbejde, jeg begyndte at misse undervisningstimer, fordi jeg gik vild i studiekalenderen, og til sidst kunne jeg ikke skrive en hel sætning med mening i. Her, snart 23 år senere, bliver jeg helt dårlig af at læse dine ellers gode betragtninger i Dagbladet forleden om, hvordan forholdene skal være i hjemmeplejen, for de er godt nok en del væk fra, hvad jeg oplevede dengang.

I 1998 var jeg medlem af FOA, de sendte mig på 4 måneders kursus på Vester Tim Daghøjskole, og ellers blev jeg trøstet med, at jeg langtfra var den eneste, der havde det skidt pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø i hjemmeplejen.


Når man har sit hjerte med på arbejde, så kommer man altså i problemer, men vi fik jo tudet ørerne fulde af, at her skal man lade sine følelser blive hjemme.


Når man har sit hjerte med på arbejde, så kommer man altså i problemer, men vi fik jo tudet ørerne fulde af, at her skal man lade sine følelser blive hjemme.

På Nørre Nissum Seminarium havde vi lidt psykologi, det meste var selvstudie, da vores underviser desværre fik brystkræft og døde et par år senere. Her lærte jeg, at man ikke kan vælge mellem to Mariekiks, hvis man ikke bruger sine følelser, de er altid med i vores valg, selvom nogen mener, man bare kan lade dem blive derhjemme. Ufølsomme mennesker har ikke noget at gøre i hjemmeplejen, og da slet ikke, hvis de har ansvaret for en flok ansatte. Det må altid være lederens ansvar, at de ansatte har det godt såvel fysisk som psykisk.

Arbejdstiden var til at overskue, efter et uheld i 1997, hvor jeg fik en skade i ryggen, fik jeg byttet 5 timer med en sød kollega, så jeg kun havde 25 timer om ugen – men vi blev efterhånden næsten ugentligt kaldt til møder om borgere efter arbejdstid, hver gang var indgangsbønnen, at det får I altså ikke løn for. Jeg havde en borger, som skulle have hjælp fra 12.30 til 15.00 i en periode, men da min almindelige arbejdstid sluttede kl. 12.00, var der lige en halv time, som jeg altså ikke fik løn for, men da jeg kun lige kunne nå hjem og være i 10 minutter, fik borgeren 20 minutter ekstra.

Da gærstrejken brød ud, fik vi besked på, at vi bare kunne køre til Struer, efter arbejdstid og uden løn, for at tanke benzin. Der var ingen plan for, hvad man gør i ekstreme vejrsituationer. Da der opstod en forrygende snestorm, hvor politiet advarede mod al udkørsel, skulle jeg stille i Ølstrup kl. 7 om morgenen. Der var 1½ meter høje snedriver foran nogle af borgernes døre, som min mand heldigvis fik fjernet, ellers var jeg aldrig kommet ind. Vejene var i øvrigt ikke ryddede for sne, på Nørbækvej lå sneen i 1 meters højde fra Engholmvej, sneploven havde givet op, så jeg måtte finde en anden vej at køre.

Jo, der blev gjort lidt for os medarbejdere, for, som det blev sagt, det skal være sjovt at være ansat i hjemmeplejen, så vi blev alle sammen sendt på malekursus i 3 hele dage, virkelig meget opløftende. Og vi blev sendt på kursus i ROFI, hvor vi fik en fin behandling, mens vi skulle udtænke værdier for hjemmeplejen – alle mennesker er unikke - brugerne er gamle nok til at bestemme over deres eget liv. Desværre blev der aldrig hørt efter, hvad borgerne sagde. En borger var på 2 x aflastning om ugen, på 2 forskellige plejehjem, men det var umuligt at sende ham på det samme plejehjem, som han ellers ønskede, for det har vi ikke råd til, sagde vores leder.

Vi blev også sendt på et kursus i at være positiv, og Palle i Velling Forsamlingshus gav os dejlig mad. Det handlede mest om at være glad, selvom man skal ud i 17 graders frost til en bil med 2 punkterede hjul og nå på arbejde til tiden – meget opløftende.

Men hvad man stiller op med en borger, der først bliver afleveret hjemme efter arbejdstid, og borgerens børn regner med, at man kommer og smører aftensmad efter arbejdstid, det fik vi aldrig nogen forklaring på. Og hvordan støvsuger man med en Nilfisk fra 30'erne, hvor motoren godt nok kan køre, men som ikke kan suge et dun op fra gulvet - eller vaske gulv med en gulvklud beregnet til at moppe en gymnastiksal, jeg kunne fortsætte et pænt stykke tid endnu. Ja, nu er det måske ikke et problem mere, jeg har forstået, at man skal være meget dement, halvsidig lammet eller blind for at få et kvarters hjælp til rengøring.

Der er regler for fysisk arbejdsmiljø, et badeværelse skal have en vis størrelse, men hvis badeværelset er et toilet på 1½ m2 under en trappe, og bruseren er en by i Rusland, så må man klare sig, så godt man kan.

Det psykiske arbejdsmiljø fordrer, at man får hjælp af sin leder, når man har bekymringer, så man ikke tager dem med sig hjem, det oplevede jeg desværre ikke, at min sidste leder havde øje for.


Hvad om du melder dig som frivillig og ulønnet medarbejder i hjemmeplejen en måned eller to, det vil helt sikkert være en øjenåbner


Lennart Qvist, jeg synes, at du skal give dig selv lidt mere indsigt i, hvad du har med at gøre. Hvad om du melder dig som frivillig og ulønnet medarbejder i hjemmeplejen en måned eller to, det vil helt sikkert være en øjenåbner for, hvad de ofte udskældte medarbejdere bliver udsat for i kommunen.

Jeg er sikker på, at det vil være en oplevelse for livet for dig, for borgerne er fantastiske, og du får rigtig gode kolleger – der er bare ikke afsat tid til toiletbesøg, at spise eller drikke i 9 timer, når du er på weekendarbejde, og du har ikke tid til at sludre med nogen kolleger.

Held og lykke med det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Skjern Håndbold

Slutspilsplads er næsten hjemme: Skjerns akilleshæl blev til en afgørende fordel, da man slog konkurrent

Skjern

Falsk coronalyntest lammer Finderup Efterskole: 60 elever sendt hjem i isolation

Skjern Håndbold

Genlæs liveblog: Skjern vandt traditionsopgør efter kanonstart

Annonce