Annonce
Alarm 112

Mistanke: Smuglere skjulte narko i hemmelige rum i biler

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
17 mænd og en kvinde fremstilles torsdag i grundlovsforhør i stor sag om smugling af 1650 kilo hård narko.

Ved brug af specialbyggede hemmelige rum i svensk indregistrerede biler indsmuglede flere personer omkring 1650 kilo kokain og heroin til Danmark.

Sådan lyder det i hvert fald i sigtelserne mod 14 af de 18 personer, der torsdag fremstilles i grundlovsforhør i Københavns Byret i en sag om narkosmugling, der trækker tråde til flere andre europæiske lande – heriblandt Albanien.

Og sagen, som af politiet er blevet døbt "Operation Goldfinger", er ikke af den mindre slags. Det vidnede fremmødet i retssal 60 i Københavns Byret om.

Salen var næsten fyldt til bristepunktet af både uniformerede og civile betjente, forsvarere, anklagere, tolke, de fremstillede personer og pressefolk.

17 mænd og en kvinde i alderen 20 til 65 år er nogle af de 31 personer, som politiet anholdt under en stor aktion på Sjælland onsdag.

Politiet mener at have optrevlet et netværk, som består især af mænd med albansk baggrund. De mistænkes for smugleri af både kokain, heroin og våben.

En stor del af de fremstillede mænd er udlændinge og taler ikke dansk. Flere tolke er derfor mødt op i retssalen for at oversætte.

Politiet har på baggrund af efterforskningen valgt at rejse sigtelse mod 14 personer for i mindst 55 tilfælde i perioden marts 2018 og frem til 26. juni i år at have deltaget i indsmuglingen af mindst 15 kilo kokain og heroin.

De indsmuglede mængder skal være blevet overdraget til på nuværende tidspunkt uidentificerede kunder.

Derudover er fem personer sigtet for medvirken til indsmugling og overdragelse af i alt 1650 kilo af de to euforiserende stoffer. Ifølge sigtelsen skal det være sket som led i et organiseret netværk.

Og mere kom der ikke frem, før dommeren på anmodning fra anklagemyndigheden valgte at lukke dørene af hensyn til den videre efterforskning.

To af de sigtede var ikke til stede ved torsdagens grundlovsforhør. Den ene er anholdt i et andet land.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce