forside

Mistænkte i sag om udbytteskat får nej til papirer

Statsadvokat Morten Niels Jakobsen står i spidsen for Bagmandspolitiet, der netop har fået Højesterets accept af, at to mistænkte i sagen om svindel med refusion af udbytteskat ikke skal have udleveret politiets materiale. (Arkivfoto)

Par i London fik beslaglagt ejendomme og penge. Højesteret afviser adgang til Bagmandspolitiets materiale.

Et ægtepar bosat i London skal ikke have adgang til Bagmandspolitiets materiale i den enorme sag om bedrageri med udbetaling af udbytteskat, som de er sigtet i.

Det har tre dommere i Højesteret bestemt i en kendelse, som afslår ønsket fra parrets danske forsvarer, advokat Henrik Stagetorn.

Det vil være betænkeligt, såfremt manden og kvinden samt deres advokater i Storbritannien og Tyskland får udleveret papirerne, mener dommerne.

Undervejs i striden har Bagmandspolitiet advaret om, at der er risiko for, at der vil ske en ukontrolleret spredning af politiets materiale. Det er ikke godt nok, at de udenlandske advokater har tilbudt at underskrive en erklæring om, at de ikke vil videregive oplysningerne.

Opgøret udspringer af, at Retten i Lyngby i sommeren 2017 beslaglagde ejendomme, biler og penge, som tilhører parret. Og det er i forbindelse med en kamp mod beslaglæggelsen, at manden og kvinden vil have adgang til politiets papirer.

- Det er svært at imødegå materiale, når man ikke må se det, har Henrik Stagetorn tidligere sagt.

Imidlertid slår Højesteret i afgørelsen fast, at parrets menneskerettigheder ikke krænkes.

Manden påstås at have spillet en væsentlig rolle, da blandt andet amerikanske og malaysiske pensionskasser angiveligt førte skattevæsenet bag lyset og uberettiget fik udbetalt refusion for udbytteskat.

I alt er statskassen blevet lænset for 12,7 milliarder kroner, mener myndighederne.

Anklagemyndighedens modstand mod at frigive papirerne begrundes med, at materialet også fortæller om en række andre personer og om politiets efterforskning af pengestrømme.

Desuden er sagen helt speciel. Den handler om bedrageri begået af et yderst velorganiseret internationalt netværk af personer med betydelige ressourcer, lyder anklagemyndighedens beskrivelse.

0/0
Hvide Sande

Håber på bedre vejr: Blæst og sandstorm kan drille sildefestival

Fodbold

Spjald scorede fem mål men fik kun uafgjort

Ringkøbing-Skjern

KD afviser at bruge kommunale penge til tre fyrtårns-events

Danmark

Se video og billeder: Legende delfiner og hval dukkede op ved dansk kutter

Erhverv For abonnenter

Få overblikket over VUC's problemer

Leder For abonnenter

Bøhtosserne og de sande demokrater

Spalte op og spalte ned er der blevet skrevet om koranafbrændings-tossen. Du ved; ham der fuldt bevidst går efter at lave sine demonstrationer på måder og på steder, hvor hans iskolde og desværre alt for ofte ganske korrekte kalkule er, at bål-og-brand-tosser vil gribe den kærkomne anledning til at lade sig krænke så tilpas meget, at det efter deres indskrænkede verdensopfattelse berettiger til larm i gaden. Og dermed får bål-og-brand-tosserne på imponerende vis bekræftet koranafbrændings-tossens pointe - hvis ellers pointe ikke kan siges at være et alt for pænt ord for den verdensopfattelse, som hadprædikanter af alle farver abonnerer på. Faktisk er der både sagt og skrevet mere end rigeligt om Rasmus Paludan. Derfor er hovedpersonerne i disse linjer ikke hverken den ene eller den anden part i bøhtosse-krigen. Det handler tværtimod om demokratisk forståelse ført ud i en ualmindeligt fornem praksis - og om et par seje gutter fra Holstebro, Abbas Maanaki og Ergin Dogan. De to stod bag et vellykket arrangement i Trekanten i Holstebro, hvor de fik beboerne til at samles om pizza, fodbold og lørdagshygge i stedet for at stille op som medvirkende i provokatørens omrejsende cirkus, der var varslet til at ankomme til byen en lørdag i april. Dermed faldt det sture, sture provkationsnummer til jorden med et stille plask - ganske som den slags har fortjent. Maanaki og Dogan er begge som teenagere kommet i ungdomsklubben Jættehøj og forklarer, hvordan værdierne, de lærte der, var afsæt for deres fredelige moddemonstration: Rasmus Paludan skulle have lov at bruge sin ytringsfrihed til at sige, hvad han ville - men de to brugte deres ytringsfrihed til at argumentere for, at alle lod ham stå alene med sine provokationer og sin dyre politibeskyttelse. En beskyttelse, som der i Holstebro ikke blev den fjerneste brug for. Missionen lykkedes nemlig over al forventning, og der var efterfølgende stor ros fra politikommissær Lilian Jensen, som i Dagbladet Holstebro erklærede sig "pavestolt af den præventive indsats, vi så fra beboerne". Hvor ville det dog være fantastisk, hvis 'Holstebro-modellen' kunne brede sig til andre steder i landet. Københavnske Nørrebro kunne for eksempel lære en hel del. Som Ergin Dogan siger: "Det, Rasmus Paludan står for, er ikke de værdier, som vi har lært at kende i Jættehøj og på arbejdsmarkedet. Vi er bare med til at sprede hans retorik og had, når vi lader os provokere. Han ved udmærket, hvilke knapper han skal trykke på, så det eksploderer. Og jeg tror, det er hans formål." Jeg tror, Ergin Dogan har ret - og siger tak til ham, til Abbas Maanaki og til lærere og pædagoger som dem i ungdomsklubben Jættehøj, fordi de på forbilledlig vis formår at vise, hvad demokrati vil sige i virkelighedens verden.

Skjern

Laksene venter på slusen og bedre vejr

Ringkøbing-Skjern

Se de sandede billeder: Næsten som en dag i Sahara