Annonce
Udland

Mistænkt tilstår drab på graverjournalist i Slovakiet

David W Cerny/Reuters
Den hovedmistænkte i sagen om drabet på journalisten Jan Kuciak fastholder, at han er uskyldig.

En af fire mistænkte i en retssag i Slovakiet om drabet på den fremtrædende undersøgende journalist Jan Kuciak erkendte sig mandag overraskende skyldig i et dramatisk vidneudsagn.

Men den hovedmistænkte i sagen, som har rystet landet - den slovakiske forretningsmand Marian Kocner - erklærer sig ikke skyldig i at have givet ordre til drabet på journalisten, som efterforskede hans forretninger.

Kuciak og hans forlovede blev fundet skudt og dræbt i deres hjem nær Bratislava i februar 2018.

Drabene førte til massedemonstrationer mod kriminalitet og korruption i landets politiske elite. Og de udløste en politisk krise, som medvirkede til regeringskrise og indsættelse af ny premierminister.

Den tidligere professionelle soldat Miroslav Marcek har nu tilstået, at han var den ene af to bevæbnede mænd, som trængte ind i Kuciak og hans forlovedes hjem og dræbte parret.

- Jeg er skyldig, sagde den 37-årige Marcek til nævningene ved retssagen ved en særdomstol i byen Pezinok, som ligger omkring 20 kilometer fra hovedstaden Bratislava.

- Jeg bankede på døren. Hr. Kuciak åbnede, og jeg skød ham i brystet, sagde han og tilføjede:

- Desværre så jeg, at der var endnu en person derinde. Hun løb ud i køkkenet, og jeg skød hende der.

Maskede og bevæbnede politifolk var til stede i retten, hvor sagen føres under store sikkerhedsforanstaltninger. Forældrene til de dræbte var også på plads ved retsmødet.

Sidste måned blev en mand, Zoltan Andrusko idømt 15 års fængsel for at være mellemmand ved planlægningen af drabet. Hans straf er nedsat, mod at han vidner i sagen.

Andrusko skal have været mellemmand og have hyret Marcek og dennes fætter, Tomas Szabo. Det skulle være sket efter anmodning fra vennen Alena Zsuzsova, som ifølge anklagemyndigheden handlede på vegne af Kocner.

Drabet udløste i 2018 de største demonstrationer i Slovakiet siden kommunismens fald.

Sagen banede vej for et valg, som i marts sidste år sikrede den liberale antikorruptionsaktivist Zuzana Caputová præsidentposten.

Myndighederne oplyste torsdag, at en slovakisk forretningsmand er sigtet for at have bestilt drabet på den undersøgende journalist.

- Den 8. marts rejste anklagemyndigheden sigtelser mod ham for at have bestilt drabet på Jan Kuciak. Det siger en ikke navngivet embedsmand fra klagemyndigheden i Bratislava.

Robert Fico, som var Slovakiets premierminister fra 2006 til 2017, trak sig efter massivt pres fra oppositionen. Protesterne gik på, at sagen om drabet på den undersøgende journalist var blevet håndteret dårligt.

Organiserede kriminelle - herunder mafiaen - har slået mindst 30 graverjournalister ihjel siden 2016, viste en rapport fra Journalister Uden Grænser (RSF) nogle måneder efter drabet på Kuciak.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];