Annonce
Vestjylland

Minkavler konkurs: Hele branchen er presset

Minkavlerne er presset af lave minkskind og mange er afhængig af bankernes velvillighed. En minkavler vest for Holstebro gik i sidste uge konkurs i forlængelse af, at banken havde sat kassekreditten ned med én million kroner. Arkivfoto: Morten Stricker
En større minkavler i Ulfborg-området er gået konkurs, efter banken pludselig skar kraftigt ned på kassekreditten.

HOLSTEBRO: De lave auktionspriser på minkskind gør minkavl til en underskudforretning, og minkavlerne er derfor afhængige af bankernes velvilje.

I sidste uge blev en minkfarm vest for Holstebro erklæret konkurs - en minkfarm, som her eksisteret i over 30 år og med omkring 2500 minktæver og en årsproduktion på omkring 15.000 skind. Ejeren havde selv begæret farmen konkurs, efter banken pludselig havde skåret kassekreditten ned med én millioner kroner - og inddraget alle indtægter til sikring af gælden. Skifteretten har sat minkfarmen under konkursbehandling.

Farmen havde ganske vist et mindre underskud i 2018, men har ellers løbende nedbragt kassekreditten over de senere år.

Dermed er den det seneste eksempel på en presset branche, hvor flere banker har signaleret, at deres tålmodighed er begrænset.

- Det begynder at snerpe til flere steder. Ingen kan levere positive tal på bundlinjen, men det er meget svært at gennemskue, hvad der foregår. Mange minkavlere er ikke afklarede, siger Ib Lundgaard, der er formand for de cirka 125 minkavlere i Holstebro Pelsdyravlerforening.

Han forventer, at der er endnu færre minkavlere tilbage, når årets pelsning i november og december er overstået.

- Der vil forsvinde nogen igen. Nogle vælger at pelse helt ned, men jeg har ingen fornemmelse af hvor mange, siger Ib Lundgaard.

Han har selv 1200 minktæver, og han har forskellige jobs som tømrer eller murerarbejdsmand for at tjene til dagen og vejen og dække underskuddet.

- Jeg forventer også at have 1200 tæver næste år, siger Ib Lundgaard.

I år har gennemsnitsprisen på auktionerne været 198 kroner for danske skind på, hvor produktionsprisen er mellem 230 og 270 kroner afhængig af den enkelte avlers situation.

- Lige nu er det op ad bakke. Hvis bare skindprisen kom op i 270 til 300 kroner, så kan vi godt lave en forretning på det, siger Ib Lundgaard.

Han stiller sine forhåbninger til, at lageret af usolgte minkskind hos Kopenhagen Fur er bragt ned fra to millioner for et år siden til nu 600.000 skind.

Annonce

Enkelte stramme banker

Det er ikke alle banker, der har strammet kreditterne over for minkfarmerne, ifølge John Papsø, næstformand i Kobenhagen Fur.

- Vi har været i kontakt med flere af de store banker, som har signaleret, at de har en målsætning om at bære branchen igennem, siger John Papsø om den kriseramte branche.

Til gengæld kan han godt mærke, at minkavlerne er pressede.

- Det er ikke sjovt længere, og folk kæmper for at klare sig igennem, siger John Papsø.

Lige nu afventer mange minkavlere et svar fra bankerne på deres budgetter og kreditter for næste år.

- Alle vil gerne have en afklaring med banken inden pelsningen i november, så man ved hvor mange mink, man skal beholde til produktion, eller man skal pelse det hele ned, siger John Papsø.

Situationen for minkavlerne er meget individuelt, men næstformanden har valgt at være relativ optimistisk.

- Jeg tror, at der vil lukke færre minkfarmen, end man generelt forventer. Men der er flere ældre minkfarmere, som vil vælge at stoppe og gennem de sidste skind, til det bliver bedre tider med højere priser, siger Papsø.

Han tror på, at skindpriserne vender næste år - i øvrigt som branchen også forventede skulle være sket i 2019, hvor priserne tværtimod faldt yderligere.

- På verdensplan forventes en produktion på 25 millioner minkskind næste år, mens der i år er solgt de knap 40 millioner, som der er brug for på systuerne. Så det bør vende, siger John Papsø.

Avisen har kontaktet den konkursramte minkavler, som ikke har kommentarer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce