Annonce
Danmark

Stram Kurs skal stå skoleret for fusk med vælgererklæringer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Minister vil stoppe partiets indsamling af vælgererklæringer, fordi mange e-mails er oplistet mere end én gang.

Social- og Indenrigsministeriet griber ind over for Stram Kurs' indsamling af vælgererklæringer efter begrundet mistanke om regelbrud.

Det oplyser ministeriet.

Dermed tager ministeriet for første gang en ny lov i brug, der blev vedtaget kort efter valget. Den har til formål at stoppe omgåelse af reglerne omkring indsamling af vælgererklæringer.

- Ved det seneste valg omgik flere partier åbenlyst reglerne om vælgererklæringer, men det var dengang ikke muligt at gribe ind.

- Vi har arbejdet målrettet på at lukke smuthullerne i systemet, og nu bruger vi så for første gang de nye redskaber, som hele Folketinget står bag, skriver social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en pressemeddelelse.

Ifølge loven skal Valgnævnet beslutte, om Stram Kurs' indsamling af vælgererklæringer skal sættes på pause, mens Valgnævnet kigger på sagen. Ministeriet har indstillet til Valgnævnet, at de gør netop det.

Social- og Indenrigsministeriet mener, at Stam Kurs, der er ledet af Rasmus Paludan, bryder reglerne på to måder.

Den første er, at Stram Kurs har brugt e-mailadresser, der er indsamlet til at blive opstillet til Folketingsvalget i 2019 til at søge opstilling til valget til EU-Parlamentet i 2024.

Men de vælgere, der har givet deres e-mailadresse, har kun givet bemyndigelse til at støtte en opstilling til Folketingsvalg.

Det andet forhold er, at Stram Kurs har skrevet en række e-mailadresser ind i valgsystemet flere gange. Faktisk er mere end 9000 af de omkring 40.000 e-mailadresser, partier har skrevet ind, skrevet ind mere end en gang.

- Mere end 700 af dem er skrevet ind mindst fem gange. En enkelt hele 56 gange til både folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, skriver ministeriet.

Det gør det muligt for partiet bryde reglen om, at en underskriver skal have syv dages betænkningstid, da link til afgivelse af vælgererklæringer kan sende det til andre.

- Vi skal tage vores demokrati og spillereglerne for valg meget alvorligt. Vi kan ikke have, at partier skyder genvej til stemmesedlen.

- Jeg ser nu frem til Valgnævnets arbejde og afgørelse, så sagen kan blive undersøgt til bunds og vurderet i forhold til loven, skriver Astrid Krag.

Onsdag vil Valgnævnet med højesteretsdommer Jens Peter Christensen i spidsen tage stilling til, om partiets indsamling af vælgererklæringer skal sættes på pause.

Efterfølgende skal Valgnævnet tage stilling til, om partiet helt skal udelukkes fra at indsamle vælgererklæringer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce