Danmark

Minister vil nedlægge Folketingets Europaudvalg: Det er alt for gammeldags

Folketingets Europaudvalg træffer beslutninger om alt mellem himmel og jord, men der er alt for lidt opmærksomhed om det, mener minister Eva Kjer Hansen (V). Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Når Folketingets EU-beslutninger gemmes væk i et særskilt udvalg, daler interessen for området, og Danmark risikerer at sætte sig selv uden for indflydelse. Sådan lyder advarslen fra minister Eva Kjer Hansen (V).

EU: Den måde, Folketinget i dag behandler EU-stof på, er forældet.

Sådan lyder meldingen fra minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen (V), efter at avisen Danmark mandag kunne fortælle, at mange politikere på Christiansborg nedprioriterer møder i Folketingets Europaudvalg, når kalenderen er for pakket. Således har 20 ud af 29 medlemmer over 20 procents fravær til udvalgsmøderne, og flere udvalgsmedlemmer har ikke været til et eneste af de seneste 58 møder i udvalget.

Det er Eva Kjer Hansens opfattelse, at alt for få politikere på Christiansborg ønsker at sidde i Europaudvalget på trods af, at udvalget tager sig af alt mellem himmel og jord lige fra beskæftigelse til miljø. Derfor ender det ifølge hende med at være partiernes EU-ordførere, der fredag efter fredag overdrager vigtige mandater til landets ministre, så de kan handle på vegne af Danmark i EU.

Eva Kjer Hansen mener, at Europaudvalget bør nedlægges, og at arbejdet i stedet bør lægges over i Folketingets almindelige fagudvalg. Det er et forslag, som hendes partifælle, Venstres kandidat til Europa-Parlamentet Søren Gade også præsenterede mandag i avisen Danmark.

- Rigtig meget af det, vi beskæftiger os med på Christiansborg, tager udgangspunkt i EU-beslutninger, men vi agerer stadig, som om EU er løsrevet fra det øvrige Folketing. En fagordfører skal ikke bare være det inden for Danmarks grænser, men også varetage området på EU-plan, fordi de to ting er integreret, siger Eva Kjer Hansen.

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i Folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks vegne i EU's Ministerråd i Bruxelles.

Koster indflydelse

Ved at pakke EU-stoffet væk i et selvstændigt udvalg, glemmer folketingspolitikerne ifølge Eva Kjer Hansen hurtigt at tage den europæiske vinkel med i debatterne.

- Det kommer til at lyde, som om vi kan løse alle problemerne i Folketinget, men virkeligheden er, at meget hænger sammen med EU, siger hun og advarer om, at Danmark risikerer at miste indflydelse, hvis vi fortsat lader EU være kunstigt adskilt fra den øvrige politiske debat.

- Engagementet og interessen kommer til at gå på de ting, der er baseret på det danske, og som vi kan få journalister til at skrive om i dansk kontekst. Vi glemmer at bombardere kommissærerne med danske synspunkter, og på den måde udelukker vi os selv fra at forme beslutninger, siger hun og fremhæver EU's persondatalov (GDPR) som et eksempel på en lovgivning, der ikke har fungeret optimalt i dansk kontekst.

Eva Kjer Hansen tror, at den manglende politiske interesse for EU skyldes to ting. Dels er der hverken stemmer eller medieopmærksomhed i at involvere sig i EU-emner, og dels kræver det stor tålmodighed at gøre det.

- Det er det lange seje træk, for EU-lovgivning er mange år undervejs. Man skal orke at tage fat i kollegaer i parlamentet og at trække en kommissær til Danmark. Og så ligger møderne fredag eftermiddag og tager ofte seks til syv timer. Det kræver meget arbejdsomme folketingsmedlemmer, siger hun.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce