Annonce
Indland

Minister udskyder omstridt prøvesystem efter fejl

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) udskyder prøvesystemet Den Digitale Prøvevagt efter tekniske fejl.

Det gav problemer, da systemet Den Digitale Prøvevagt i sidste uge blev afprøvet på landets gymnasier.

8000 ud af 50.000 gymnasieelever havde frivilligt indvilget i at teste programmet ved terminsprøven.

Men selv om færre end ventet sagde ja til at bruge prøvesystemet, var der tekniske problemer. Flere elever blev eksempelvis smidt af programmet.

Det får nu undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at udskyde udrulningen af programmet, der ellers skulle have været obligatorisk ved sommerens eksamener.

- Vurderingen er, at der simpelthen er for mange fejl i produktet, og derfor bliver vi ikke klar til sommer, siger Merete Riisager.

Flere gymnasier meldte i dagene efter generalprøven om problemer.

Eksempelvis Herlev Gymnasium, Grenaa Gymnasium og Erhvervsgymnasiet Grindsted.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at der er lavet en generalprøve på noget, der ikke fungerer godt nok, og som ikke betrygger eleverne godt nok.

- Derfor sender jeg det i dok. Så er det bedre, at man går ud og bruger nogle af de produkter, der er gennemprøvet og allerede bruges på flere gymnasier, siger ministeren.

- Hvis man laver noget, hvor man vurderer, at det ikke er godt nok - og det sker hver dag i offentlige og private organisationer - så ruller man det ikke ud, men sender det til reparation. Det handler om at udøve rettidig omhu, siger Merete Riisager.

Der findes ifølge ministeren eksisterende systemer på markedet, som bruges af flere gymnasier.

Det vil ifølge ministeren være frivilligt, om de enkelte skoler ved sommerens prøver vil benytte sig af et af de eksisterende digitale værktøjer til at opdage snyd.

Malte Sauerland-Paulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er tilfreds med, at ministeren udskyder systemet.

- Det er ærgerligt, at hun ikke afskaffer det helt. Men det er en sejr i et større slag for elevers datasikkerhed, siger han.

Elevformanden mener, at prøvesystemet er helt unødvendigt og bunder i mistillid til eleverne.

- Der skal være en forebyggende indsats mod snyd. Men problemet er ikke så stort, at der er behov for at installere overvågning på personlige computere, siger Malte Sauerland-Paulsen.

Hos Danske Gymnasier kalder næstformand Jakob Thulesen Dahl problemerne med systemet for "børnesygdomme".

- Det er fornuftigt at bruge lidt længere tid for at få det på plads, og så må vi se, om vi ikke kan få det tilbage igen i en stærkere version, siger han.

Epinion gennemførte i efteråret 2018 en undersøgelse for Undervisningsministeriet. Her svarede knap fire procent af gymnasieeleverne, at de snød ved de afsluttende prøver i sommeren 2018.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce