Annonce
Indland

Minister udskyder omstridt prøvesystem efter fejl

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) udskyder prøvesystemet Den Digitale Prøvevagt efter tekniske fejl.

Det gav problemer, da systemet Den Digitale Prøvevagt i sidste uge blev afprøvet på landets gymnasier.

8000 ud af 50.000 gymnasieelever havde frivilligt indvilget i at teste programmet ved terminsprøven.

Men selv om færre end ventet sagde ja til at bruge prøvesystemet, var der tekniske problemer. Flere elever blev eksempelvis smidt af programmet.

Det får nu undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at udskyde udrulningen af programmet, der ellers skulle have været obligatorisk ved sommerens eksamener.

- Vurderingen er, at der simpelthen er for mange fejl i produktet, og derfor bliver vi ikke klar til sommer, siger Merete Riisager.

Flere gymnasier meldte i dagene efter generalprøven om problemer.

Eksempelvis Herlev Gymnasium, Grenaa Gymnasium og Erhvervsgymnasiet Grindsted.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at der er lavet en generalprøve på noget, der ikke fungerer godt nok, og som ikke betrygger eleverne godt nok.

- Derfor sender jeg det i dok. Så er det bedre, at man går ud og bruger nogle af de produkter, der er gennemprøvet og allerede bruges på flere gymnasier, siger ministeren.

- Hvis man laver noget, hvor man vurderer, at det ikke er godt nok - og det sker hver dag i offentlige og private organisationer - så ruller man det ikke ud, men sender det til reparation. Det handler om at udøve rettidig omhu, siger Merete Riisager.

Der findes ifølge ministeren eksisterende systemer på markedet, som bruges af flere gymnasier.

Det vil ifølge ministeren være frivilligt, om de enkelte skoler ved sommerens prøver vil benytte sig af et af de eksisterende digitale værktøjer til at opdage snyd.

Malte Sauerland-Paulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er tilfreds med, at ministeren udskyder systemet.

- Det er ærgerligt, at hun ikke afskaffer det helt. Men det er en sejr i et større slag for elevers datasikkerhed, siger han.

Elevformanden mener, at prøvesystemet er helt unødvendigt og bunder i mistillid til eleverne.

- Der skal være en forebyggende indsats mod snyd. Men problemet er ikke så stort, at der er behov for at installere overvågning på personlige computere, siger Malte Sauerland-Paulsen.

Hos Danske Gymnasier kalder næstformand Jakob Thulesen Dahl problemerne med systemet for "børnesygdomme".

- Det er fornuftigt at bruge lidt længere tid for at få det på plads, og så må vi se, om vi ikke kan få det tilbage igen i en stærkere version, siger han.

Epinion gennemførte i efteråret 2018 en undersøgelse for Undervisningsministeriet. Her svarede knap fire procent af gymnasieeleverne, at de snød ved de afsluttende prøver i sommeren 2018.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce