Annonce
Udland

Minister: Tyrkiet vil fra mandag sende IS-krigere til deres hjemlande

Fadel Senna/Ritzau Scanpix
Ifølge Tyrkiets præsident er der langt over 700 krigere fra andre lande i tyrkiske fængsler.

Tyrkiet vil fra mandag begynde at sende krigere fra Islamisk Stat (IS), der sidder i tyrkiske fængsler, tilbage til deres hjemlande.

Det siger den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylu.

Det menes primært at være rettet mod europæiske landes statsborgere, som har tilsluttet sig IS.

- Vi siger nu, at vi vil sende dem tilbage til jer. Vi vil begynde fra mandag, siger Soylu ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

Præsident Recep Tayyip Erdogan oplyste torsdag, at der sidder 1149 medlemmer af IS "i vores fængsler, og 737 af dem er udenlandske borgere".

Soylu siger ikke noget om, hvilke lande IS-krigerne, der vil blive sendt tilbage, kommer fra, eller hvordan det skal foregå.

Han har tidligere langet ud efter europæiske allierede. Han har beskyldt Storbritannien og Holland for at benytte sig af "den lette vej" ved at fratage IS-krigere med dobbelt statsborgerskab deres britiske og hollandske statsborgerskab.

Den samme lovpraksis fik den danske regering flertal for i Folketinget for to uger siden. Det betyder, at Danmark ikke længere vil tage imod disse IS-folk.

- Vi er ikke et hotel for nogens Daesh-medlemmer, sagde Soylu for nylig og brugte den arabiske forkortelse for Islamisk Stat.

Også andre europæiske lande har nægtet at lade IS-krigere vende tilbage. Det samme gælder også for de koner og enker, der holdes fanget af Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der er en overvejende kurdisk organisation i det nordøstlige Syrien.

De kurdiske militser i Syrien har kæmpet side om side med USA for at nedkæmpe IS. Ifølge kurdiske kilder har SDF 12.000 militante jihadister i deres varetægt.

Men præsident Donald Trump brød i sidste måned alliancen med kurderne, Det har skabt frygt for, at det kaos, som det har skabt i det nordøstlige Syrien, vil gøre det muligt for IS-krigere i fangenskab at slippe væk, at omgruppere sig til en ny slagkraftig styrke eller at flygte helt.

Det kompliceres af, at Tyrkiet i sidste måned sendte soldater ind over grænsen for at etablere et over 30 kilometer bredt bælte i det nordøstlige Syrien. Målet er at nedkæmpe kurdiske "terrorister".

IS-krigerne i de kurdiske fængsler kommer fra 54 lande ifølge kurderne.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce