Annonce
Danmark

Minister sender 180 millioner til dansk indsats i Syrien

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) vil styrke den danske humanitære indsats i Syrien og dets nabolande.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) giver 180 millioner kroner til Danmarks humanitære indsats i Syrien. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

130 millioner går til danske civilsamfundsorganisationer som blandt andet Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og Red Barnet.

De resterende 50 millioner kroner deles ligeligt mellem FN's Befolkningsfond og FN's Flygtningehøjkommissariat.

- Vi har stadig en alvorlig situation med Syrien-flygtninge, og det er især nabolandene, som har problemerne tæt inde på livet.

- Derfor har vi nu besluttet at udmønte 180 millioner kroner, siger ministeren.

Han er i denne uge på besøg i de syriske nabolande Jordan og Libanon med fokus på Danmarks humanitære engagement i Syrien.

Det er særligt nærområderne, vi bør hjælpe, lyder det fra ministeren.

- Jeg mener, at med de udfordringer, vi ser ude i verden, er Syrien lige nu et af de steder, hvor det er bedst at bruge penge.

- Syrien-flygtningene skal hjælpes konkret, men nærområderne skal også støttes i det kæmpe arbejde med at huse de mange flygtninge, som de påtager sig, siger han.

Der er afsat 2,6 milliarder kroner på finansloven for 2019 til humanitær bistand.

Med de nye bevillinger har Danmark udmøntet omkring 350 millioner kroner i år til støtte af humanitære indsatser i Syrien.

Det forventes, at Danmark i alt vil yde 675 millioner kroner i støtte til humanitære- og udviklingsindsatser i forbindelse med Syrien-krisen i 2019.

Ifølge ministeren vil det være farligt at trække indsatsen på nuværende tidspunkt.

- Jeg tror, at det i stedet er vigtigt at fastholde indsatsen, men selvfølgelig hele tiden evaluere og tage bestik af, hvor vi får mest muligt for pengene.

- Det er også derfor, at den humanitære ramme ikke bare udmøntes på én gang, men at man løbende foretager vurderinger, siger han.

Konflikten i Syrien har varet siden 2011 og er en af verdens største humanitære kriser.

Ifølge Udenrigsministeriet er cirka 12 millioner syrere tvunget bort fra deres hjem, hvoraf 5,6 millioner er flygtet til nærområderne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce