Annonce
Indland

Minister om liste over truede arter: Vores natur er i krise

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Tilbagegangen i den danske natur skal vendes, mener miljøministeren. Hun arbejder på ny biodiversitetspakke.

Generelt er danske plante-, dyre- og svampearter blevet mere truede, og det viser tydeligt, at der er brug for handling.

Sådan lyder reaktionen fra miljøminister Lea Wermelin (S), efter at Aarhus Universitet onsdag har offentliggjort en opdateret såkaldt rødliste.

- Den nye rødliste sætter to streger under, at vores natur er i krise. Mange arter er helt i fare for at uddø herhjemme, siger ministeren.

Rødlisten er en oversigt over arter, der enten er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde eller er sjældne. Den viser, at arterne generelt er blevet mere truede.

- Vi skal vende denne her tilbagegang, som vi kan se, at der er bredt set i vores natur, til fremgang, siger Lea Wermelin.

De vigtigste levesteder for de rødlistede arter er - ligesom tidligere - størst i skovene og i det åbne græsland.

Verdensnaturfonden, WWF, foreslår, at staten går forrest og stopper den statslige skovdrift inden 2030.

Ministeren fortæller, at hun, før hun tager stilling til de konkrete forslag, vil have det hele på bordet til en samlet drøftelse.

Hun peger dog på, at regeringen arbejder på en biodiversitetspakke, og hun gerne vil se på skovdriften.

- Det er oplagt, at vi selvfølgelig også kigger på, hvor staten selv kan starte. En af de ting, som vi allerede har sat penge af til på dette års finanslov, er urørt skov.

- Vi skal blandt andet også ind og kigge på, hvor skovdriften ikke skal være, siger hun.

Desuden har Socialdemokratiet allerede lovet, at det vil arbejde for, at 75.000 hektar mere skov skal ligge urørt hen.

SF var også en del af valgløftet om skovene, og her mener naturordfører Anne Valentina Berthelsen, at rødlisten er det seneste af en stribe wake-up-calls.

- Landbrugsstøtten skal i stigende omfang anvendes til at udlægge vild natur og pleje natur frem for ensidig maksimal fødevareproduktion.

- Vi skal stoppe den del af landbruget og skovbruget, der vil pine mest mulig produktion ud af jorden på bekostning af de arter, som lever der, siger Anne Valentina Berthelsen i en pressemeddelelse.

De Radikales naturordfører, Zenia Stampe, kan ikke komme med et konkret tal for, hvor meget mere skov, der skal være urørt.

- Det handler både om, at vi skal udlægge mere natur til såkaldt urørt natur. Det er faktisk den største håndsrækning, vi kan give de mest truede arter. Vi skal omlægge mere landbrugsjord til natur, og så skal vi på, hvilken eventuel negativ påvirkning sprøjtemidler har for naturen, siger hun.

Enhedslisten ønsker, at naturen skal have sin egen lov - i lighed med klimaloven.

- I den nye naturlov skal vi sætte klare og ambitiøse målsætninger for, hvor store arealer natur vi skal have beskyttet - og mål for hvornår vi skal have stoppet tilbagegangen af arter.

- I Enhedslisten mener vi, at vi skal have indført 25 procent naturzoner både på landjorden og havet, udtaler naturordfører Mai Villadsen (EL) i en meddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce