Erhverv

Minister: Ledige skal ikke søge et bestemt antal job

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen hæfter sig ved, at jobcentrene har fået enklere regler og bedre rammer for at sikre et godt match mellem virksomhed og ledige. Arkivfoto: Robert Wengler

Jobcentre skal ifølge Troels Lund Poulsen (V) sikre, at ledige ikke sender umotiverede ansøgninger.

Rekruttering: Det er ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) en udbredt misforståelse, at ledige ifølge loven skal søge et bestemt antal job om ugen, og jobcentrene har ifølge ministeren i dag rammerne til at sikre et godt match mellem ledige og virksomhed.

Avisen Danmark har søgt at træffe beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen for en kommentar til Dansk Erhvervs kritik af jobcentrene, og han svarer i en mail, at "en af jobcentrenes hovedopgaver er at hjælpe ledige og virksomheder med at finde hinanden og sikre, at ledige reelt står til rådighed for job og ikke bare sender umotiverede ansøgninger".

- Den opgave har vi netop givet dem mere frihed til at udføre med aftalen om en mere enkel beskæftigelsesindsats. Blandt andet har vi afskaffet kravet om, at man skal søge job, hvis man allerede har fået ét eller er på vej på for eksempel pension eller barsel. Vi har samtidig afsat i alt 37 millioner kroner til at forbedre jobcentrenes virksomhedsservice i år og næste år, skriver ministeren.

Der er ifølge ministeren ikke noget fast lovkrav om, at ledige skal søge et bestemt antal job om ugen, hvilket har været en udbredt misforståelse, og jobcentrene har efter ministerens opfattelse rammerne til at sikre et godt match mellem ledige og virksomhed uden at gå på kompromis med, at ledige skal stå til rådighed.

- Og vi følger nøje, hvor gode jobcentrene er til at hjælpe ledige i job, lyder det fra ministeren.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce