forside

Minister gør det nemmere at veksle mellem studie- og arbejdsliv

Et enigt folketing står bag en aftale, der skal give studerende tid til at arbejde mere inden en kandidatgrad.

Det er realistisk, at flere unge kommer i arbejde, allerede efter at de har færdiggjort en bachelorgrad på universitetet. Erhvervslivet vil nemlig gerne have dem.

Det siger uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) torsdag.

- Erhvervslivet vil gerne have stor vekselvirkning mellem universiteterne og virksomhederne.

- Der er ikke nogen bachelorer, der har turdet springe fra deres studie, fordi som det er i dag, har de intet krav på at komme tilbage og læse en kandidat, siger han.

Men det bliver ifølge ministeren ændret med en politisk aftale, der blev fremlagt torsdag. Den er en del af en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser.

Der åbnes med aftalen for, at studerende skal have garanti for at blive optaget på en kandidat i naturlig forlængelse af bachelorgraden, i op til tre år efter at bacheloren er færdiggjort.

Desuden skal studerende oftere kunne vælge at læse en kandidat på deltid.

På den måde kan studerende få erhvervserfaring i virksomheder, der dermed også ifølge ministeren spiller en rolle i uddannelsesforløbene.

I øjeblikket fortsætter omkring ni ud af ti på en kandidatuddannelse direkte efter bacheloren, siger Ahlers, og det skyldes ifølge ham i høj grad frygt.

- Hvis man stopper, er man måske "the odd one" (den mærkelige, red.). En drop out. Og det vil man ikke være.

- Derfor vælger alle de gode studerende at køre direkte videre, og så ved erhvervslivet godt, at de kan ikke få de gode bachelorer.

- Det er det, vi ændrer ved at lave den her kulturforandring. Så håber vi, at de studerende tør noget mere, og at erhvervslivet så samtidig klart går ud og siger, at så vil de gerne ansætte dem, (bachelorerne, red.) siger Ahlers.

Hver fjerde, der har taget en kandidatgrad, har et halvt år efter endt uddannelse endnu ikke fået sig et job, viser tal fra 2016 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Men den høje arbejdsløshed bekymrer ikke ministeren.

Ahlers har allerede haft samtaler med blandt andet TDC, Microsoft og Mærsk, der har givet udtryk for, at de gerne føjer bachelorer til medarbejderstaben.

- De vil altid gerne have nogle meget veluddannede, men de forstår godt, at de selv er en del af uddannelsen, og derfor vil de også være med til at skabe den vekselvirkning, som jeg håber, at vi får ud af det her.

- Så erhvervslivet vil meget gerne have dem, siger han.

Tiltaget er en del af en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser, som blevet fremlagt torsdag. Et enigt folketing står bag aftalen, der ventes at træde i kraft omkring 1. juli 2019.

0/0
Ringkøbing-Skjern

Nysåede græsfrø var udsatte i tirsdagens storm

Navne

Uffe Tang skifter til TV 2 News

Ringkøbing-Skjern

Efter ballade om kystsikring: Rør-Jakobsen klar med nyt tilbud

112

Skydeøvelse satte ild til 3000 kvadratmeter marehalm

Erhverv For abonnenter

Få overblikket over VUC's problemer

Leder For abonnenter

Bøhtosserne og de sande demokrater

Spalte op og spalte ned er der blevet skrevet om koranafbrændings-tossen. Du ved; ham der fuldt bevidst går efter at lave sine demonstrationer på måder og på steder, hvor hans iskolde og desværre alt for ofte ganske korrekte kalkule er, at bål-og-brand-tosser vil gribe den kærkomne anledning til at lade sig krænke så tilpas meget, at det efter deres indskrænkede verdensopfattelse berettiger til larm i gaden. Og dermed får bål-og-brand-tosserne på imponerende vis bekræftet koranafbrændings-tossens pointe - hvis ellers pointe ikke kan siges at være et alt for pænt ord for den verdensopfattelse, som hadprædikanter af alle farver abonnerer på. Faktisk er der både sagt og skrevet mere end rigeligt om Rasmus Paludan. Derfor er hovedpersonerne i disse linjer ikke hverken den ene eller den anden part i bøhtosse-krigen. Det handler tværtimod om demokratisk forståelse ført ud i en ualmindeligt fornem praksis - og om et par seje gutter fra Holstebro, Abbas Maanaki og Ergin Dogan. De to stod bag et vellykket arrangement i Trekanten i Holstebro, hvor de fik beboerne til at samles om pizza, fodbold og lørdagshygge i stedet for at stille op som medvirkende i provokatørens omrejsende cirkus, der var varslet til at ankomme til byen en lørdag i april. Dermed faldt det sture, sture provkationsnummer til jorden med et stille plask - ganske som den slags har fortjent. Maanaki og Dogan er begge som teenagere kommet i ungdomsklubben Jættehøj og forklarer, hvordan værdierne, de lærte der, var afsæt for deres fredelige moddemonstration: Rasmus Paludan skulle have lov at bruge sin ytringsfrihed til at sige, hvad han ville - men de to brugte deres ytringsfrihed til at argumentere for, at alle lod ham stå alene med sine provokationer og sin dyre politibeskyttelse. En beskyttelse, som der i Holstebro ikke blev den fjerneste brug for. Missionen lykkedes nemlig over al forventning, og der var efterfølgende stor ros fra politikommissær Lilian Jensen, som i Dagbladet Holstebro erklærede sig "pavestolt af den præventive indsats, vi så fra beboerne". Hvor ville det dog være fantastisk, hvis 'Holstebro-modellen' kunne brede sig til andre steder i landet. Københavnske Nørrebro kunne for eksempel lære en hel del. Som Ergin Dogan siger: "Det, Rasmus Paludan står for, er ikke de værdier, som vi har lært at kende i Jættehøj og på arbejdsmarkedet. Vi er bare med til at sprede hans retorik og had, når vi lader os provokere. Han ved udmærket, hvilke knapper han skal trykke på, så det eksploderer. Og jeg tror, det er hans formål." Jeg tror, Ergin Dogan har ret - og siger tak til ham, til Abbas Maanaki og til lærere og pædagoger som dem i ungdomsklubben Jættehøj, fordi de på forbilledlig vis formår at vise, hvad demokrati vil sige i virkelighedens verden.

Ringkøbing-Skjern

Forstander på lukningstruet VUC: Vi er pressede

Skjern

Specialefterskole har bygget ud: Bedre undervisning og mere sang

Hvide Sande

Håber på bedre vejr: Blæst og sandstorm kan drille sildefestival

Skjern

Laksene venter på slusen og bedre vejr