Annonce
forside

Minister forsikrer at inddrivelse af gæld går efter planen

- Det tager mange år at rydde op i fortidens synder. Fremadrettet er det vigtigste at få et inddrivelsessystem, der fungerer, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Der skal først styr på den fremtidige skattegæld, inden der kan rettes op på fortiden, siger skatteministeren.

Efter skattemyndighedernes mange og årelange problemer med at inddrive gæld hos borgene har gælden til staten nu rundet 116 milliarder kroner.

Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsikrer, at arbejdet med at inddrive skattegæld går efter planen. For ministeren er det førsteprioritet at få styr på at inddrage al fremtid gæld.

- Det tager mange år at rydde op i fortidens synder. Fremadrettet er det vigtigste at få et inddrivelsessystem, der fungerer, siger Karsten Lauritzen.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at inddrivelsen ikke er løst. Det kunne man godt have ønsket sig, men det har aldrig været planen, at det skulle være løst nu, siger han.

Ifølge udkastet til en rapport fra Rigsrevisionen, som Berlingske har fået aktindsigt i, lyder det, at milliardtabene efter problemerne med inddrivelsen ser ud til at blive markant større end ventet.

Rapporten kommer, flere år efter at Skat indledte oprydningen efter det skandaleramte inddrivelsessystem EFI.

Jørn Rise, som er forbundsformand for de ansatte i Dansk Told & Skatteforbund, opfordrer til, at der sættes hårdt ind med mere "manuel inddrivelse" i stedet for at vente på, hvordan computersystemerne kommer til at virke.

Men det kan ikke lade sig gøre, siger skatteministeren.

- Med størrelsen af de problemer, som har hobet sig op, skal man ansætte 12.000 medarbejdere, som skal arbejde i et år, siger Karsten Lauritzen.

- Vi har mandet op i Gældsstyrelsen fra 900 til 1500 medarbejdere. Men det er ikke realistisk, at man kan ansætte 10.000 ekstra alene i gældsområdet. Vi er derfor nødt til at få it-mæssig understøttelse for at få løst det her problem, siger han.

Siden 2015 er mange kommuner lykkes godt med at inddrive gæld på ejendomsskat.

En af dem er Roskilde Kommune, der har inddrevet ejendomsskat uden meget ekstra mandskab.

- På bare tre år har vi fuldstændig fået slettet gælden. I 2015 havde borgerne en gæld på samlet 6,2 millioner kroner, og vi mangler nu kun ganske få hundredtusinder, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Men den succeshistorie kan man ikke bare overføre til resten af gælden, siger Karsten Lauritzen.

Det skyldes, at gælden til kommunerne kun udgør en brøkdel af den samlede offentlige gæld, siger han.

- Det er de lavthængende frugter, og jeg forstår godt, at kommunerne har høstet dem. Men resten af gælden er det svære, og derfor er der ingen lette løsninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce