Annonce
forside

Minister forsikrer at inddrivelse af gæld går efter planen

- Det tager mange år at rydde op i fortidens synder. Fremadrettet er det vigtigste at få et inddrivelsessystem, der fungerer, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Der skal først styr på den fremtidige skattegæld, inden der kan rettes op på fortiden, siger skatteministeren.

Efter skattemyndighedernes mange og årelange problemer med at inddrive gæld hos borgene har gælden til staten nu rundet 116 milliarder kroner.

Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsikrer, at arbejdet med at inddrive skattegæld går efter planen. For ministeren er det førsteprioritet at få styr på at inddrage al fremtid gæld.

- Det tager mange år at rydde op i fortidens synder. Fremadrettet er det vigtigste at få et inddrivelsessystem, der fungerer, siger Karsten Lauritzen.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at inddrivelsen ikke er løst. Det kunne man godt have ønsket sig, men det har aldrig været planen, at det skulle være løst nu, siger han.

Ifølge udkastet til en rapport fra Rigsrevisionen, som Berlingske har fået aktindsigt i, lyder det, at milliardtabene efter problemerne med inddrivelsen ser ud til at blive markant større end ventet.

Rapporten kommer, flere år efter at Skat indledte oprydningen efter det skandaleramte inddrivelsessystem EFI.

Jørn Rise, som er forbundsformand for de ansatte i Dansk Told & Skatteforbund, opfordrer til, at der sættes hårdt ind med mere "manuel inddrivelse" i stedet for at vente på, hvordan computersystemerne kommer til at virke.

Men det kan ikke lade sig gøre, siger skatteministeren.

- Med størrelsen af de problemer, som har hobet sig op, skal man ansætte 12.000 medarbejdere, som skal arbejde i et år, siger Karsten Lauritzen.

- Vi har mandet op i Gældsstyrelsen fra 900 til 1500 medarbejdere. Men det er ikke realistisk, at man kan ansætte 10.000 ekstra alene i gældsområdet. Vi er derfor nødt til at få it-mæssig understøttelse for at få løst det her problem, siger han.

Siden 2015 er mange kommuner lykkes godt med at inddrive gæld på ejendomsskat.

En af dem er Roskilde Kommune, der har inddrevet ejendomsskat uden meget ekstra mandskab.

- På bare tre år har vi fuldstændig fået slettet gælden. I 2015 havde borgerne en gæld på samlet 6,2 millioner kroner, og vi mangler nu kun ganske få hundredtusinder, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Men den succeshistorie kan man ikke bare overføre til resten af gælden, siger Karsten Lauritzen.

Det skyldes, at gælden til kommunerne kun udgør en brøkdel af den samlede offentlige gæld, siger han.

- Det er de lavthængende frugter, og jeg forstår godt, at kommunerne har høstet dem. Men resten af gælden er det svære, og derfor er der ingen lette løsninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce