Annonce
forside

Minister forsikrer at inddrivelse af gæld går efter planen

- Det tager mange år at rydde op i fortidens synder. Fremadrettet er det vigtigste at få et inddrivelsessystem, der fungerer, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Der skal først styr på den fremtidige skattegæld, inden der kan rettes op på fortiden, siger skatteministeren.

Efter skattemyndighedernes mange og årelange problemer med at inddrive gæld hos borgene har gælden til staten nu rundet 116 milliarder kroner.

Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsikrer, at arbejdet med at inddrive skattegæld går efter planen. For ministeren er det førsteprioritet at få styr på at inddrage al fremtid gæld.

- Det tager mange år at rydde op i fortidens synder. Fremadrettet er det vigtigste at få et inddrivelsessystem, der fungerer, siger Karsten Lauritzen.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at inddrivelsen ikke er løst. Det kunne man godt have ønsket sig, men det har aldrig været planen, at det skulle være løst nu, siger han.

Ifølge udkastet til en rapport fra Rigsrevisionen, som Berlingske har fået aktindsigt i, lyder det, at milliardtabene efter problemerne med inddrivelsen ser ud til at blive markant større end ventet.

Rapporten kommer, flere år efter at Skat indledte oprydningen efter det skandaleramte inddrivelsessystem EFI.

Jørn Rise, som er forbundsformand for de ansatte i Dansk Told & Skatteforbund, opfordrer til, at der sættes hårdt ind med mere "manuel inddrivelse" i stedet for at vente på, hvordan computersystemerne kommer til at virke.

Men det kan ikke lade sig gøre, siger skatteministeren.

- Med størrelsen af de problemer, som har hobet sig op, skal man ansætte 12.000 medarbejdere, som skal arbejde i et år, siger Karsten Lauritzen.

- Vi har mandet op i Gældsstyrelsen fra 900 til 1500 medarbejdere. Men det er ikke realistisk, at man kan ansætte 10.000 ekstra alene i gældsområdet. Vi er derfor nødt til at få it-mæssig understøttelse for at få løst det her problem, siger han.

Siden 2015 er mange kommuner lykkes godt med at inddrive gæld på ejendomsskat.

En af dem er Roskilde Kommune, der har inddrevet ejendomsskat uden meget ekstra mandskab.

- På bare tre år har vi fuldstændig fået slettet gælden. I 2015 havde borgerne en gæld på samlet 6,2 millioner kroner, og vi mangler nu kun ganske få hundredtusinder, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Men den succeshistorie kan man ikke bare overføre til resten af gælden, siger Karsten Lauritzen.

Det skyldes, at gælden til kommunerne kun udgør en brøkdel af den samlede offentlige gæld, siger han.

- Det er de lavthængende frugter, og jeg forstår godt, at kommunerne har høstet dem. Men resten af gælden er det svære, og derfor er der ingen lette løsninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce