forside

Minister forsikrer at inddrivelse af gæld går efter planen

- Det tager mange år at rydde op i fortidens synder. Fremadrettet er det vigtigste at få et inddrivelsessystem, der fungerer, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Der skal først styr på den fremtidige skattegæld, inden der kan rettes op på fortiden, siger skatteministeren.

Efter skattemyndighedernes mange og årelange problemer med at inddrive gæld hos borgene har gælden til staten nu rundet 116 milliarder kroner.

Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsikrer, at arbejdet med at inddrive skattegæld går efter planen. For ministeren er det førsteprioritet at få styr på at inddrage al fremtid gæld.

- Det tager mange år at rydde op i fortidens synder. Fremadrettet er det vigtigste at få et inddrivelsessystem, der fungerer, siger Karsten Lauritzen.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at inddrivelsen ikke er løst. Det kunne man godt have ønsket sig, men det har aldrig været planen, at det skulle være løst nu, siger han.

Ifølge udkastet til en rapport fra Rigsrevisionen, som Berlingske har fået aktindsigt i, lyder det, at milliardtabene efter problemerne med inddrivelsen ser ud til at blive markant større end ventet.

Rapporten kommer, flere år efter at Skat indledte oprydningen efter det skandaleramte inddrivelsessystem EFI.

Jørn Rise, som er forbundsformand for de ansatte i Dansk Told & Skatteforbund, opfordrer til, at der sættes hårdt ind med mere "manuel inddrivelse" i stedet for at vente på, hvordan computersystemerne kommer til at virke.

Men det kan ikke lade sig gøre, siger skatteministeren.

- Med størrelsen af de problemer, som har hobet sig op, skal man ansætte 12.000 medarbejdere, som skal arbejde i et år, siger Karsten Lauritzen.

- Vi har mandet op i Gældsstyrelsen fra 900 til 1500 medarbejdere. Men det er ikke realistisk, at man kan ansætte 10.000 ekstra alene i gældsområdet. Vi er derfor nødt til at få it-mæssig understøttelse for at få løst det her problem, siger han.

Siden 2015 er mange kommuner lykkes godt med at inddrive gæld på ejendomsskat.

En af dem er Roskilde Kommune, der har inddrevet ejendomsskat uden meget ekstra mandskab.

- På bare tre år har vi fuldstændig fået slettet gælden. I 2015 havde borgerne en gæld på samlet 6,2 millioner kroner, og vi mangler nu kun ganske få hundredtusinder, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Men den succeshistorie kan man ikke bare overføre til resten af gælden, siger Karsten Lauritzen.

Det skyldes, at gælden til kommunerne kun udgør en brøkdel af den samlede offentlige gæld, siger han.

- Det er de lavthængende frugter, og jeg forstår godt, at kommunerne har høstet dem. Men resten af gælden er det svære, og derfor er der ingen lette løsninger.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Ringkøbing For abonnenter

Planen var at blive elektriker - men nu er planterne blevet et livsværk

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce