Annonce
Vestjylland

Minister finder 30 millioner kroner til lokal udvikling

Designer og medindehaver af Hornvarefabrikken, Sara Brunn Buch, viste erhvervsminister Simon Kollerup (i midten) og formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, rundt på fabrikken. Foto: Morten Stricker
Der kommer flere penge til lokale projekter i landdistrikterne til næste år. Det glæder Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Det er ikke hver dag, at Bøvlingbjerg i det nordvestlige Jylland får besøg af en minister. Og det er endnu sjældnere, at ministeren har en stor pose penge med i bagagerummet, når han kommer på besøg.

Men det var situationen mandag eftermiddag, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg. Her kunne han fortælle, at regeringen allerede til det kommende år tilfører LAG-midlerne 30 millioner kroner.

- Allerede under valgkampen sagde vi, at vi syntes det var en fejl, at den tidligere regering havde skåret bevillingen til LAG-midlerne til fordel for landbrugspakken. Det ønsker vi nu at føre tilbage, så vi tilfører de 30 millioner kroner, området blev beskåret med, sagde erhvervsministeren under sit besøg.

Det er en melding, der glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Jeg er rigtigt godt tilfreds i dag, da det ruller de besparelser tilbage, der blev lavet på området i 2017-2019. LAG-midlerne har været et godt lokomotiv for at støtte lokale initiativer. Samtidig er pengene med til at sikre endnu mere gang i landdistrikterne, da det har vist sig, at man får rigtigt meget for pengene i form af blandt andet arbejdspladser lokalt. Så jeg er glad for, at ministeren har lyttet til vores ønsker om flere penge til LAG-området, siger Steffen Damsgaard.

Han tilføjer at de begrænsede midler de seneste tre år har gjort det sværere for LAG-grupperne rundt om i landet at understøtte den lokale udvikling.

- Nåleøjet for at komme igennem med forskellige projekter var efterhånden blevet så smalt, at det var svært for lokale initiativer at komme igang. Da den daværende regering skar ned på LAG-midlerne, tog man en stor luns til en lille finansiering af landbrugspakken. Nu får den lille pulje igen en stor luns tilført, siger Steffen Damsgaard.

Annonce

Det betyder LAG

Lokale AktionsGrupper (LAG) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter.

Der findes 26 LAG-grupper fordelt over hele landet. De dækker i alt 56 kommuner. Hver lokal aktionsgruppe får stillet midler til rådighed fra Erhvervsstyrelsen og EU. Med pengene følger muligheden for, at borgere, virksomheder og foreninger i de udpegede landdistrikter kan engagere sig og få indflydelse på den lokale udvikling.

Det er bestyrelserne i de enkelte LAG-grupper, der fordeler midlerne blandt de projekter, der søger.

Der kan søges om midler til etablering og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder, erhvervssamarbejde, basale servicefaciliteter, fornyelse i landsbyer eller innovation.

Kilder: www.statens-tilskudspuljer.dk og www.livogland.dk

Grøn omstilling

Han peger på, at netop Hornvarefabrikken har haft gavn af LAG-midler til deres forretning, der har været med til at understøtte arbejdspladser og turisme i området.

De syv LAG-grupper i Region Syddanmark får 7,81 millioner kroner, mens der er 5,75 millioner kroner til de syv LAG-grupper, der er i Region Midtjylland.

Der er lagt op til, at de ekstra LAG-midler hovedsageligt skal bruges til initiativer, der kan understøtte bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

- Der er i høj grad grund til, at den grønne omstilling ikke kun finder sted i de større byer, men også finder sted i landdistrikterne. Der er mange steder, der kan gøres en indsats, og det er en fælles opgave at gøre en indsats for den grønne omstilling, siger Simon Kollerup.

De 30 millioner kroner i LAG-midler kommer landdistrikterne til gavn. Men i det finanslovforslag, som regeringen præsenterede i sidste uge, er der lagt op til, at der skal ske besparelser på blandt andet friskoleområdet samt i puljen til at sikre bredbåndsforbindelser til landdistrikterne.

Alligevel mener Simon Kollerup ikke, at regeringen giver til landdistrikterne med den ene hånd, men tager med den anden.

- Ser vi på friskolerne er jeg klar over, at friskoler ikke bliver oprettet for at trække elever ud af grundskoler, men for at sikre børn et godt tilbud om at gå i grundskole. Vi har foreslået at sætte koblingsbidraget ned, men vi har også forståelse for situationen i yderområderne, siger ministeren.

- For bredbåndspuljen viser analyser, at udviklingen ser fornuftig ud med midlerne, så det ser ud til, at der kan ske noget på området, siger erhvervsministeren uden at blive mere konkret før han blev vist rundt på Hornvarefabrikken.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce