Indland

Minister efter hjælp til landmænd: Tørken får konsekvenser for miljøet

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) afviser ikke at give et tørkeramt landbrug regulær økonomisk krisehjælp. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen giver igen hjælp til et tørkeramt landbrug, der står til at miste 6,4 milliarder i år. Og det bliver ikke den sidste hjælp, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Landbrug: Regeringen lempede torsdag reglerne for landbruget, så det bedre kan komme igennem tørken. Lempelsen kom samtidig med, at Landbrug & Fødevarer præsenterede beregninger, der viser, at landbruget samlet kan forvente at få 6,4 milliarder kroner mindre i kassen i forhold til, hvis vejret havde artet sig gennemsnitligt.

Der blev lempet på regler, der ellers skal beskytte miljøet mod kvælstoffer, men konsekvenserne bliver i Danmarks Naturfredningsforening vurderet som værende så ubetydelige, at den ikke har tænkt sig at protestere.

Landbrug & Fødevarer har taget taknemmeligt imod de nye, midlertidige regler, men taler allerede nu om, at de også har brug for lempeligere økonomiske forhold. De argumenterer for, at regeringen skal udskyde den jordskat på samlet 900 millioner, som erhvervet skal betale i år, så landmændene i stedet skal kunne betale de 900 millioner over en femårig periode.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) præsenterede regeringens hjælpende hånd til et tørkeramt landbrug:

Tre ting der hjælper landbruget i tørken

1. Mindre værn mod kvælstof

Regeringen udskyder landbrugets frist for at etablere de såkaldte efterafgrøder fra 20. august til 3. september. Efterafgrøder er en foranstaltning, der skal undgå bare brakmarker, hvor efterårsregn vil skylde kvælstofferne i jorden ud i f.eks. vandløb, hvor de kan være med til at forårsage iltsvind. Det er typisk græs, der bliver sået, så det kan æde kvælstofferne, inden de kommer videre til vandet. Efterafgrøder er som hovedregel en øget omkostning for landmændene, fordi det sjældent er rentabelt at høste dem. Miljørisikoen ved at udskyde fristen for efterafgrøder er ikke stor, fordi hvis der ikke falder regn, vil kvælstofferne blot blive i jorden og nogle af dem vil også fordampe. Og hvis efterafgrøderne bliver etableret i hedebølgen, vil de alligevel gå til og ikke have den ønskede funktion i forhold til miljøet2. Mulighed for hurtigere afgrøderNår man sår græs som efterafgrøde som værn mod kvælstofudledning i vandet, er reglen, at græs ikke må blandes med andre afgrøder. De nye tørkeregler fra regeringen giver i år mulighed for at supplere græsset med rug. Rug spirer nemlig hurtigere i et tørt og varmt klima, hvor græsset har dårlige betingelser, og rugen vil også kunne bruges til dyrefoder.3. Ammoniak i halmenResten af året får landmændene lov til at konservere deres halm med ammoniak. De får altså lov at sprøjte det ind i halmballerne, og her vil ammoniakken både gøre halmen mere holdbar og lettere fordøjelig. Det sker for netop for at sikre, at der vil være foder nok til malkekvæg. Ammoniakbehandlingen er normalt ikke tilladt, fordi der er risiko for, at der slipper kvælstof ud i luften, der kan falde ned i jorden, og fordi partikler fra ammoniaken kan give luftforurening. Vurderingen i Danmarks Naturfredningsforeningen er, at risikoen er minimal, så længe ammoniakbehandlingen ikke foregår i naturområder.

- Kommer jeres nye tiltag til at koste samfundet noget?

- Nej, det er hjælp til selvhjælp til landmændene, som giver dem mulighed for at skaffe foder til deres dyr og undgå sisyfosarbejde.

- Får det konsekvenser for miljøbeskyttelsen?

- Tørken får konsekvenser for miljøet. Omfanget kender vi ikke endnu. Udfordringen er, at der er mere kvælstof i markerne, fordi afgrøderne har brugt mindre af den. Det gør det vigtigere med efterafgrøder til at bruge kvælstoffet, inden det bliver skyllet ud i vandet, men det giver ikke mening at så efterafgrøderne, når der ikke er vand til det. Så kunne vi lige så godt så det på en flise.

- Burde landbruget ikke kunne håndtere en dårlig sæson uden din hjælp?

- Uanset vejret er der altid nogle i landbruget, som bliver ramt, fordi erhvervet er så alsidigt. Nu står vi i den særlige situation, at det rammer meget bredt i hele landbruget. En velkonsolideret landmands muligheder for at komme igennem en helt katastrofal sæson er god, mens mulighederne for en nystartet landmand er knap så gode. Vi skal ikke tænke dårligt om, at vi giver dem mulighed for at hjælpe sig selv.

- Vejreksperter forudsiger, at vi kommer til at få hedebølge hyppigere. Burde vi ikke indstille os på det i stedet for at lave lappeløsninger?

- Det skal vi på sigt. Vi kommer til at få mere ekstremt vejr. Det ændrer ikke på, at når vi har en så katastrofal tørke, skal vi reagere. Det er altså den værste tørke i hundrede år.

- I lande omkring os er de begyndt at give økonomisk tørkestøtte til landmænd. Kommer vi til at se det i Danmark også?

- Det er noget, vi holder vældigt godt øje med. Vi vil ikke risikere, at dansk landbrug mister konkurrenceevne. Så det er jeg ikke afvisende overfor, vi skal bare kende det fulde omfang af tørkens konsekvenser først.

- Landbruget vil gerne slippe for at betale jordskat på 900 millioner i år. Er det en mulighed?

- Det diskuterer jeg med skatteministeren og finansministeren. Vi undersøger, om det kan lade sig give sig. Det er ikke noget, jeg kategorisk afviser.

- Så vi kan vente flere hjælpende hænder til et tørkeramt landbrug fra regeringen?

- Ja, jeg tror ikke, vi stopper her. Vi må se, om det bliver flere regelændringer eller økonomisk hjælp. Vi ser på, hvad der er det rigtige og klogeste.

0/0

Tophistorier

Annonce
Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Tophistorier

Seneste nyt

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce