Annonce
Ringkøbing-Skjern

Minimumsnormeringer på finansloven: - Enormt positivt, men uklart hvad det betyder for kommunen

Trine Ørskov ser positivt på minimumsnormeringer, men det er for tidligt at sige, hvad det konkret kommer til at betyde for daginstitutionerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Arkivfoto: Jørgen Kirk.
Ifølge formanden for børne- og familieudvalget er det alt for tidligt at sige noget om, hvad minimumsnormeringerne konkret kommer til at betyde for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern: Regeringen og dens støttepartier er blevet enige om at indføre minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer landet over. Det fremgår af næste års finanslov. Det betyder, at der fremover maksimalt må være seks børn per voksen i børnehaverne og tre børn per voksen i vuggestuerne. Men hvad det konkret kommer til at betyde for Ringkøbing-Skjern Kommune, er for tidligt at sige noget om, siger formanden for børne- og familieudvalget, Trine Ørskov (S).

- Jeg er enormt positiv over, at man har kigget på kvaliteten i dagtilbuddene i finanslovsforhandlingerne. Men det er stadig uklart, hvad det kommer til at betyde for vores kommune, så det er jeg spændt på at se, siger hun.

En af de ting, der ikke ligger fast, er, hvordan normeringerne skal opgøres. Det kan gøre en stor forskel for den enkelte børnehave og vuggestue, om tallene opgøres for hver institution eller for hele kommunen.

Annonce

Minimumsnormeringer

  • Lovbundne minimumsnormeringer er en del af næste års finanslov, der er indgået af regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.
  • Minimumsnormeringer betyder, at det maksimalt må være seks børn per voksen i børnehaverne og tre børn per voksen i vuggestuerne.
  • Der er afsat 500 millioner kroner til minimumsnormeringer i 2020.
  • Det tal stiger gradvist til 1,6 milliarder kroner i 2025, hvor minimumsnormeringerne skal være fuldt indfaset.

Kilde: Finansministeriet

For tidligt at snakke prisstigning

Ifølge tal fra BUPL, der er pædagogernes fagforening, er normeringen i Ringkøbing-Skjern Kommune 3,4 børn per voksen i vuggestuen og 6,6 børn per voksen i børnehaven. Andelen af personale, der er pædagogisk uddannet, er 55 procent. BUPL anbefaler, at den andel er 80 procent.

- Tallene opgøres på mange forskellige måder, så kommunens egne tal ser anderledes ud. Men vi har en målsætning om, at andelen af uddannet personale skal være på 60 procent. Personligt kunne jeg godt ønske mig, at det så anderledes ud, fordi forskning viser, at personalets uddannelse er vigtig for børnenes udvikling, siger Trine Ørskov.

Hun understreger samtidig, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt forældrebetalingen kommer til at stige. Tidligere på året beregnede tænketanken Cepos, at minimumsnormeringer ville kommer til at koste 4.000 kroner mere i forældrebetaling for en vuggestueplads om året, mens en børnehaveplads ville koste knap 2.000 kroner mere.

- Det er alt for tidligt at sige noget om. Hidtil, når vi har hævet normeringerne, er forældrebetalingstaksten steget tilsvarende. Det, synes jeg, som udgangspunkt er fair, at prisen stiger, når kvaliteten stiger. Men det er en politisk beslutning, som vi tager, når vi når dertil, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];